Fra 17. december bliver det lettere for ansatte i den store gruppe af mellemstore virksomheder at lette sit hjerte, hvis de på deres arbejdsplads oplever noget, der er helt skævt og på kant med loven.

De store virksomheder med mere end 250 ansatte har i flere år været forpligtet til at etablere en whistleblowerordning, men fra midten af december er det et krav, at alle virksomheder, der har 50-249 ansatte, også skal have oprettet en whistleblowerordning.

Langt de fleste virksomheder er da også klar over, at det er ved at være tid til at etablere ordningen. Det er i hvert fald erfaringen hos Claus Guldager, der er partner i advokatfirmaet Andersens Partners, som tilbyder virksomheder en løsning til at håndtere kravene.

Loven er resultat af EU-lovgivning, og hensigten er at beskytte whistlebloweren, så vedkommende ikke får fingrene i klemme, fordi man fortæller om forhold i virksomheden. Det kan være alt inden for økonomisk kriminalitet som dokumentfalsk og tyveri, og det kan være overtrædelse af EU-regler eller chikane på arbejdspladsen.

- Ordningen er ikke skabt for, at en medarbejder kan foretage en indberetning, hvis vedkommende synes, at han får for lidt i løn, eller at kaffen er for dårlig. Det er heller ikke vores erfaring, at det er det, som kommer ind, siger Claus Guldager.

- Men der er mange forhold, hvor ordningen kan bruges. Økonomisk kriminalitet, brud på interne regler og seksuel chikane er nogle af de oplagte forhold, der kan give anledning til en indberetning. Men det er jo ikke sådan, at vi bliver overrendt af indberetninger i de eksisterende ordninger, siger Claus Guldager.

Det er for tidligt at konkludere noget i forhold til, hvad det er, der vil fylde i whistleblowerordningerne. Når Claus Guldager kigger på de foreløbige erfaringer, er der ikke sket mange indberetninger.

- Vi har blandt andet behandlet et tilfælde, hvor der var begrundet mistanke om hvidvask i en organisation. Her var det ikke selve organisationen, der var mistænkt, men ansatte i organisationen. Sagen blev håndteret af os og af virksomheden, og jeg tror, at alle er enige om, at det er godt, at det kom frem.

- Vi har også haft en chikanesag, der handlede om grov mobning. Den sag var der rigtig mange følelser i, men det lykkedes at finde en løsning, som alle parter er tilfredse med, og mit indtryk er, at arbejdsmiljøet i den virksomhed igen er, som det skal være, siger Claus Guldager.

Helt overordnet kan han konstatere, at de bestående whistleblowerordninger ikke bliver lagt ned af henvendelser. Han forventer heller ikke, at det vil vælte ind med henvendelser, når næste gruppe af virksomheder skal have en whistleblowerordning.

- Jeg tør godt sige, at de fleste, der håndterer de her ordninger, ikke oplever mange henvendelser. Mit indtryk er, at når der opstår noget i en organisation, så bliver det håndteret, som det blev før whistleblowerordninger blev opfundet. Man taler sammen.

- Der er typisk nogle ansvarlige medarbejdere, der går til ledelsen og fortæller, at der sker noget, der ikke er okay, og så håndterer man det, og det er jo rigtig fint, siger Claus Guldager, som samtidig oplever, at danske virksomheder generelt er meget optaget af at drive en "ordentlig" forretning.

- Virksomhedernes samarbejdspartnere forlanger, at man opfører sig ordentligt. Man vil ikke handle med virksomheder, der ikke har orden i penalhuset. Medarbejdere vil ikke arbejde i virksomheder, der ikke er ordentlige. Også derfor er der også betydeligt fokus på både at fremstå som og at drive en ordentlig virksomhed.

- Etablering af en whistleblowerordning sikrer, at svigt, som ledelsen ikke opdager, kan komme frem i lyset og blive håndteret, og så signalerer en professionel ordning, at ledelsen også i denne sammenhæng ønsker at agere professionelt, siger Claus Guldager.

Virksomheder kan godt få oplevelsen af, at det er endnu et eksempel på, at man skal vise, at man har orden i penalhuset. Det er endnu en ekstraopgave og endnu mere compliance.

- Der er nogle få virksomhedsledere, der øffer lidt. Både over de nye krav og over de udgifter, der følger med, men det kræver ikke den store indsats at etablere en whistleblowerordning, og udgiften er heller ikke stor.

- Langt de fleste synes sådan set, at det er helt i orden, at der skal etableres en whistleblowerordning, og de synes faktisk også, priserne er fair. Man vil godt betale lidt for at gøre tingene rigtigt, siger Claus Guldager.

Intet forhindrer virksomheden i at opfylde loven blot ved at etablere en analog postkasse og et system med en whistleblower-enhed, når blot whistlebloweren sikres beskyttelse. Det er faktisk essensen: At beskytte whistlebloweren.

I alle tilfælde skal der etableres en whistleblower-enhed, som garanterer, at whistlebloweren ikke får fingrene i klemme. Enheden – typisk en enkelt person – skal have adgang til ledelsen.

Men de fleste virksomheder foretrækker at koble en tredje part på, som så bliver ekstern whistleblower-enhed. Det sender et godt signal og skaber en ekstra tryghed for eventuelle whistleblowere.

- Der skal udarbejdes en whistleblowerpolitik, og det er ikke altid lige ud ad landevejen. Der kan være mange forskellige politikker og regler at tage hensyn til. Vi bliver typisk bedt om at bistå med at formulere en politik, der overholder reglerne, og så bliver vi valgt som ekstern tredje part og altså den eksterne enhed, der skal håndtere en eventuel henvendelse, når ordningen er sat op.

- Det, jeg hører, er, at beslutningstagere foretrækker det sådan, fordi alt så går efter bogen og ser ordentligt ud, siger Claus Guldager.

ㅤㅤㅤㅤㅤ