TREKANTOMRÅDET: Good Food Group med hovedsæde i Vejle gør klar til at vokse på flere områder. Koncernen, der i 2020 omsatte for 1,27 milliarder kroner kom i 2020 ud med et underskud på 3,5 millioner kroner, og det var første gang, der var røde tal på bundlinjen i mere end 25 år. Kapitalfonden Maj Invest købt de tidligere ejere ud i 2020.

Til Børsen fortæller topchef, Lillie Li Valeur, der tiltrådte stillingen i 2020, at underskuddet blandt andet skyldes udfordringer under coronapandemien samt opkøb af nye virksomheder. Der kan komme flere opkøb, fortæller hun.

- Vores omsætning skal vokse. Det kan ske gennem øget eksport, udvikling af vores eksisterende og nye brands samt opkøb af virksomheder, men først og fremmest skal vi fokusere på vores nuværende kunder og øge vores relation til det nordiske marked, hvor jeg tror, vi kan blive endnu stærkere, siger Lillie Li Valeur til Børsen.

Kød- og pålægsvirksomhed Skare Food A/S med hovedsæde i Christiansfeld jagter ligesom mange andre virksomheder arbejdskraft, men jagten er lige nu forgæves. Det gælder både i forhold til dansk og udenlandsk arbejdskraft.

- Vi kunne godt ansætte mellem 20 og 30 nye medarbejdere, hvis vi vel at mærke kunne finde dem, men det kan vi ikke trods et større rekrutteringsarbejde i det meste af Jylland og i udlandet, siger administrerende direktør Lars F. Andersen.

Skare Food A/S beskæftiger lige nu godt 140 ansatte på tværs af flere afdelinger i Danmark. Læs mere i JydskeVestkysten. 

Green Hydrogen Systems med hovedsæde i Kolding har fået bevilliget 66 millioner kroner fra et stort EU-projekt, der skal gøre produktionen af brint billigere.

Pengene skal  bruges til et nyt anlæg i den såkaldte energipark GreenLab Skive, der kan gemme den grønne strøm fra vindmøllerne til perioder, hvor der er vindstille. Strømmen gemmes enten som brint eller et andet brændsel. Anlægget i Skive skal bestå af et 100 MW elektrolyseanlæg, som skal stå færdigt i 2024. Projektet skydes i gang i oktober 2021. Læs mere i linket.

IVÆRKSÆTTERI: Nedlukninger vendte op og ned på stort og småt, og når nu det hele var oppe i luften, så var det måske et godt tidspunkt at sætte strøm til sin indre iværksætter. Det tyder det i hvert fald på, når man kigger på antallet af nye virksomheder - og særligt i Trekantområdet.

Der var et par måneder under den første nedlukning, hvor der var et fald i antallet af nye virksomheder. Men siden har pilen peget op ad, fortæller siger Jasmina Pless, der er chef for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv.

- Vi har ikke ét svar på, hvorfor det ser sådan ud. Men jeg tror, at noget af det hænger sammen med, at folk har siddet derhjemme og tænkt lidt over den idé, de havde liggende i skuffen, siger Jasmina Pless.

I perioden juli 2020 til juni 2021 var der i hele Danmark en stigning på 26 procent af nyetablerede virksomheder sammenlignet med samme periode året inden. I Vejle, Kolding og Fredericia er væksten 35 procent, viser tal som Dansk Erhverv har trukket for Erhvervsliv Trekanten. Det er en vækst fra 1145 til 1549 nye virksomheder i Trekantområdet.

- Hverdagens trummerum gør, at den indre iværksætter ikke kommer ud. Men når der kommer en stor omvæltning, så tror jeg, at mange har haft ekstra tid til at udforske sin idè. Det kan også være, man mistede sit job eller var tvunget hjem under nedlukningerne. Det kan måske have givet det sidste skub, siger Jasmina Pless.

Corona var med til at gøre os mere digitale, og det har dermed også rusket op i nogle ting. Der har flere iværksættere set en mulighed for at udvikle en forretning.

- Mange arbejdsprocesser er rykket online. Man har lært at onboarde både ansatte og onboarde kunder digitalt, og man har lavet vinsmagning, hvor vinen blev leveret til døren, og man så loggede på online, siger Jasmin Pless, der er overbevist om, at digitale iværksættere fylder en del i det samlede tal.

- Vi er lige nu i en transformation, og tingene er ikke landet efter corona. Det bliver for eksempel interessant at se, hvor meget vi arbejder hjemmefra. Vi troede på et tidspunkt, at vi alle skulle sidde derhjemme. Det er ikke tilfældet, men vi ved jo ikke, hvor vi lander. Man risikerer, at de markeder vi så, der blev skabt under corona, at de ikke var helt så store, som vi troede i første omgang, siger Jasmina Pless

Traditionelt kommer der en del iværksætter på bagkant af en krise. De her mange nye virksomheder kommer på et tidspunkt, hvor det går stærkt. Hvad er deres udfordring?

- Vi ved jo ikke, hvor vi lander. Det gælder blandt andet i forhold til den digitale transformation. Så man skal være meget opmærksomme på sine konkurrenter.

- Der vil sikkert være nogle, der også har startet op i samme marked. Så det handler om at holde tungen lige i munden. Det kræver, at du følger med i de forskellige bevægelser. Lige nu ved vi jo ikke om vinsmagning derhjemme vil være efterspurgt om et eller to år, siger Jasmina Pless.

SELVSTÆNDIG: Drømmen om at blive selvstændig har Ove Stein haft i mange år, men corona var stærkt medvirkende til, at han besluttede sig for at etablere sin egen konsulentvirksomhed.

- Jeg talte hele tiden om, at jeg gerne ville starte selv. Og så kom corona. Jeg oplevede den første nedlukning som et mærkeligt vakuum og ikke på en god måde. Jeg har lyst til at være herre i mit eget liv, hvis man kan sige det sådan.

- Det indeholder selvfølgelig også en risiko. Kommer der en ny pandemi, så står jeg helt selv. Det ved jeg godt. Men den risiko er jeg klar til at tage, og det tror jeg, at mange er i dag efter pandemien, siger Ove Stein.

Han har tidligere været fabrikschef hos blandt andet Coca Cola og Flügger. Men nu har han startet sin egen konsulentvirksomhed, hvor mottoet er ledelse med nærvær.

Under den paraply gemmer sig blandt andet tilbud om procesoptimering, og at han ”nedbryder” strategi i bider, så den kan føres ud i livet. Han kan hyres ind på konsulentbasis eller i en interim-ansættelse.

- De nærmeste har støttet mig og sagt, at jeg skulle gøre det nu. Du vil fortryde, hvis du ikke gør det. Samtidig mistede jeg også ven, som jeg spillede golf med i starten af året. Det gav lige det sidste stød. Det fortæller mig bare, at du ikke skal vente med at gøre det, du vil, siger Ove Stein.

Iværksætteren er sikker på, at han ikke står alene med den slags tanker efter corona, og det kan også aflæses i de mange nye virksomheder, der er etableret i hele landet.

- Jeg tror, at mange siger til sig selv, at nu vil de selv bestemme. Folk vil gerne have frihed, og arbejde med noget de brænder for. Tænker du kun business og penge, så tror jeg ikke, at folk vil påtage sig risikoen ved at springe ud som iværksætter, siger Ove Stein og fortsætter:

- Men jeg tror, at folk har fået andre værdier under corona. Det har i hvert fald rykket sig. Folk arbejder gerne 60-70 timer om ugen. Men det skal give dem værdi, og det skal være med noget, hvor de har sig selv med. Der er brug for at kigge på de bløde værdier, siger Ove Stein.

Til gengæld er han meget skeptisk i forhold til, hvor meget man bruger KPI’er i Danmark. Vi er nærmest blevet et KPI-land, lyder vurderingen.

- Det er meget vigtigt, at du har KPI’er og nogle tal at styre ud fra. Men du kan ikke lede folk gennem et excel-ark. Du kan lede gennem nærvær, ved at involvere dem og give dem nye kompetencer. Det er den vej, vi skal. Ellers vi du se, at mange folk vil flygte fra din arbejdsplads, siger Ove Stein.

IVÆRKSÆTTERI: Det er ofte i kølvandet på store livsbegivenheder, at folk tager springet. Det kan være efter en skilsmisse eller en fyring. Eller en pandemi.

Når staten så samtidig betaler en del af lønnen for dem, der var sendt hjem, så står du med en ”hjemsendelses-effekt". Det er i hvert fald tydeligt, at lysten til at oprette sit eget firma har fået et boost det seneste år.

Kim Klyver har i mange år forsket i iværksætteri og er professor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet i Kolding. Han kalder det hjemsendelses-effekten, når vi ser så mange iværksættere lige nu.

- Noget af det særlige ved starten af corona var, at man sendte folk hjem på lønkompensation. Der var tale om dygtige og initiativrige mennesker, som blev sendt hjem, og de måtte ikke arbejde.

- Her tog de deres personlige projekt op ad skuffen. Nogle skrev deres bog eller digtsamling færdig. Andre gik i gang med musikken. Andre satte deres iværksætterdrømme i spil, efter de har ligget i skuffen i mange år, siger Kim Klyver.

I hele landet er der kommet 26 procent flere nyetablerede virksomheder fra juli 2020 til juni i år sammenlignet med året før, og i Trekantområdet er tallet 35 procent.

- Vi ved fra meget iværksætterforskning, at mange starter som iværksættere, når de bliver ramt af livsbegivenheder. Det kan være en fyring, en skilsmisse eller en anden stor begivenhed, der skubber til tilværelsen. Når nu livets stabilitet er sat ud af spil, så bliver det nemmere at tage springet, siger Kim Klyver.

Mens de hjemsendte har siddet og tænkt over fremtiden, så har de samtidig set nogle markeder i opbrud.

- Corona er en unik krise. De tidligere kriser har været efterspørgselskriser, hvor folk har manglet penge, og så faldt efterspørgslen. Corona var en udbudskrise. Folk manglede noget at bruge penge på. Det er atypisk for en krise, siger Kim Klyver, der ikke er overrasket over, at man har set flere nyetablerede virksomheder.

Men størrelsen er lidt overraskende.

- Allerede i april 2020 skrev jeg en kronik med titlen "Ud af modvinden dukker nye muligheder op". Kriser skaber noget nyt, og her har vi så at gøre med en udbudskrise. Men jeg er nok lidt overrasket over, hvor mange nye virksomheder vi har set. Det er en stor stigning, siger Kim Klyver.

Når det er sagt, så tror han, at mange af de nyetablerede virksomheder forbliver hobbyvirksomheder.

- Det må vi næsten håbe. Ellers får vi godt nok problemer med arbejdskraft, hvis alle vil være selvstændige. Det er jo lidt paradoksalt, at man ofte råber på flere iværksættere. Nu råber folk på arbejdskraft.

- Vi kan ikke få begge dele, fordi vi tager fra den samme pulje. Men i mine øjne handler det heller ikke om, at vi som samfund skal have flere iværksættere. Det handler om bedre iværksættere, siger Kim Klyver.