Omstilling: Den grønne omstilling vil ramme alle. Der er pres på for at digitalisere, og der skal oprustes med flere robotter. Samtidig er forsyningskæderne udfordret. Læg dertil at der er akut mangel på arbejdskraft.

Der er nok af udfordringer for de mange industrivirksomheder i Trekantområdet. Inden sommerferien fik Danish International Manufactoring Academy (Dima) udarbejdet en analyse af den industrielle konkurrencekraft i Trekantområdet, der pegede på, at ingen kommer uden om grøn omstilling, digitalisering og flere robotter.

Nu har Dima fået lavet en ny undersøgelse for at se efter løsningerne, og beskeden er, at der er brug for viden og mere uddannelse.

- Du kan vælge at se på det på to måder: Virksomhederne står overfor rigtig mange udfordringer, som vil kræve rigtig meget af dem. Det er én måde at læse tilbagemeldingerne. En anden og mere positiv tilgang er at konstatere, at mange virksomheder har en meget høj strategisk bevidsthed om, hvilke udfordringer de står overfor, og at de er parate til at gøre noget, siger Morten Rettig.

Både analysen og interviewundersøgelsen danner bagtæppe for nogle de indlæg og debatter, der bliver afholdt under Industriens Dag 3. november. Dagen er arrangeret af Trekantområdet Danmark, der også fungerer som sekretariat for Dima.

Analysen fra tidligere på året viste, at trefjerdedele af de adspurgte virksomheder forventer, at kompetencer inden for digitalisering, data, bæredygtig produktion, grøn omstilling og cirkulær økonomi vil få stærkt stigende betydning for dem.

Hele 82 procent af de adspurgte virksomheder forventer, at klima og krav fra omgivelserne om lavere CO2-udledning vil påvirke dem.

- For de virksomheder, som ikke selv går proaktivt ind i det grønne, er det kun et spørgsmål om tid, før det bliver et krav fra deres kunder. Det kommer alle til at forholde sig til, siger Morten Rettig, og udfordringen med digitalisering og automatisere vil også ramme bredt.

- Vi har kun den mængde arbejdskraft, som er til rådighed, og der er ikke noget, der tyder på, at vi løser den strukturelle mangel på arbejdskraft til industrien. Der kan du som virksomhed tænke på automation for at opretholde den samme produktion med mindre mængde arbejdskraft. Og så er vi der, hvor det handler om kompetencer. Du kan ikke "bare" finde folk med de rigtige kompetencer. Du er nødt til at give de nuværende medarbejdere et løft, siger Morten Rettig.

Og virksomhederne ved sådan set godt, at de skal reagere. Både i forhold til mere uddannelse og innovation. Men også når det gælder maskiner. 50 procent forventer at investere i robotteknologi inden for to- tre år. 65 procent forventer at investere i "Anden automationsteknologi" og 53 procent forventer at investere i "Energi og CO2-besparende teknologier".

- Det er meget høje forventninger til investeringer. Det er et udtryk for, at man er parat til at gøre mange ting. Men så kommer vi til udfordringerne og barriererne. For tingene kommer ikke bare af sig selv, siger Morten Rettig.

Den største udfordring er mangel på arbejdskraft – det gælder højtuddannede ingeniører og faglærte. Men den del af ligningen er taget ud af undersøgelsen. I stedet har der været fokus på det, virksomhederne selv kan gøre noget ved.

- Det er tydeligt, at virksomhederne godt ved, at de står over for mange udfordringer, der kommer på samme tid. Så der er brug for nye kompetencer og teknologier. Og noget af det bemærkelsesværdige i undersøgelsen er, at virksomhederne selv har meget fokus på kompetenceudvikling. De ved godt, at de ikke kan rekruttere til alle nye udfordringer. Der er ikke nogen medarbejdere at få. Derfor er de nødt til at gøre de eksisterende medarbejdere dygtigere, siger Morten Rettig.

Meldingerne fra virksomhederne er, at de har svært ved at finde frem til de rigtige uddannelsestilbud til de ansatte.

- Der er stor afstand mellem virksomhedernes reelle behov og deres evner til at få mere kompetence. Det er lidt paradoksalt, for der er mange muligheder, men behovene møder sjældent hinanden. Her ligger et stykke arbejde, så virksomheder får kendskab til, hvor de faktisk kan hente noget viden, siger Morten Rettig.

Samtidig med virksomhederne efterlyser mere uddannelse, er de meget optaget af at skabe et miljø i Trekantområdet, hvor de kan dele viden med hinanden og suge viden fra blandt andet uddannelsesinstitutioner. 29 procent af de adspurgte virksomheder forventer at samarbejde med forskere.

- Når du skal lave innovation, skal du ofte gøre det samme med andre. Der er meget få virksomheder, der selv kan skabe innovation. Du kan gøre det i værdikæden og sammen med leverandører. Men i dag har du også brug for at gøre det med nogle, der har større viden, og der er store forventninger til samarbejde uden for virksomhederne, når 29 procent forventer at arbejde samme med forskere. Det er et højt tal, siger Morten Rettig.

Omstilling: Der kommer hele tiden nye maskiner. De kan mere, og forandringens vinde blæser hurtigere. Samtidig står du med en industri, hvor der er rift om medarbejdere.

- Der er så få mennesker, der søger over mod håndværksfagene, så dem, der er i faget, skal løftes. Derfor er vi hele tiden nødt til at løfte kompetencerne i den pulje af medarbejdere, vi har til rådighed, siger Lennert Klement, der er medejer og direktør af Wiggers & Klement A/S i Fredericia.

- En af de store udfordringer er at få efteruddannet vores smede, så de kan følge maskineriet på markedet. Det bliver hele tiden mere digitalt. Dybest set er de nye maskiner en datamaskine. Du giver den noget input, og så kommer der noget output, men du skal kunne give det rigtige input, siger Lennert Klement.

Ligesom mange andre industrivirksomheder i Trekantområdet efterlyser direktøren mere viden og mere uddannelse, så de er rustet til at køre nye maskiner ind. Det er også konklusionen i undersøgelsen fra Dima, der bliver præsenteret op til Industriens Dag, der er arrangeret af Trekantområdet Danmark.

- Du skal være dygtig til at omstille dig. Tingene bevæger sig hurtigere fremad, end da jeg startede i smedebranchen. Det går stærkt med maskinerne. De er mere tekniske og de kan meget mere end tidligere, siger Lennert Klement.

Løsningen kunne være at ansætte nyuddannede. Men på den korte bane er der ikke meget, der tyder på, at industrien får en større pulje af arbejdskraft at trække på, lyder vurderingen.

- Når vi slår en stilling op, så får vi en eller to ansøgninger. Det er ikke vejen at gå. Du er nødt til at have noget godt arbejde i huset, og så spreder tingene sig i netværket, siger Lennert Klement.

Og indtil nu har virksomheden godt kunne følge med. Virksomheden, der så dagens lys i 2017, har allerede flere gange opdateret forretningsplanen.

- Efter tre et halvt år ramte vi det mål, vi sigtede efter i femårsplanen. Det gælder i forhold til omsætning og antal ansatte. Det første år var der underskud, men siden har vi kørt med overskud. Det er vi godt tilfredse med, siger Lennert Klement.

I dag er man 30 ansatte inklusiv tre lærlinge og fleksjobbere, og på den korte bane, kører det. Men på længere sigt vil det være en udfordring at få folk med de rigtige kompetencer.

- Kigger vi frem, er noget af det vigtigste, at vi kan få folk, der har den rigtige uddannelse. Nu er vi så heldige, at vi har Fredericia Maskinmesterskole, og her har vi faktisk lige taget en praktikant ind, og der kan vi godt mærke, at vi får noget helt andet ind. Det er lidt højtflyvende og teoretisk i forhold til, hvad vi er vant til. Men vi kan bare se, at det har en stor relevans. Han går virkelig i dybden. Vi kan godt mærke, at han har noget viden med, og jeg kan godt forstå, at branchen efterspørger den slags. Det giver noget. Måske ikke på den korte bane. Men helt sikkert på den lange bane, siger Lennert Klement.

Det er lidt samme oplevelse han har i forhold til deres lærlinge. De går bare i gang med de nye maskiner.

- Vi er nødt til kontinuerligt at investere i nye maskiner. Vi bygger hele tiden på, og vi vil blive mere automatiseret. Det er helt sikkert den vej, det går. Det er også den vej, de unge vil, siger Lennert Klement.

ITD, der er en brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, har kåret Vejle til at være landets bedste transportkommune. Kåringen bygger på en undersøgelse fra analyse- og rådgivningsvirksomheden Iris Group.

Undersøgelsen vurderer blandt andet investeringer i det lokale vejnet, faciliteter til lastbilparkering, regulering af vejgodstransporten og grønne tiltag på transportområdet.

Netop de grønne tiltag er en af de væsentlige årsager til, at Vejle Kommune står tilbage som vinderen, skriver Vejle Amts Folkeblad. Kommunen får nemlig stor ros for sin brug af klimavenlig asfalt, der bidrager til at reducere lastbilernes brændstofforbrug og dermed CO2-udledningen. Kommunen landede sidste år på en fjerdeplads. Kolding er nummer 34 på listen. Fredericia er nummer 11.

Finansieringen er på plads, hvis lejerne melder sig klar til at flytte ind i et grønt kontorfællesskab i Kanalbyen i Fredericia. AP Ejendomme står som garant for økonomien i projektet Base of Energy, skriver Fredericia Dagblad . Ejendomsselskabet er datterselskab i AP Pension.

- Vi er bygherre på projektet og har samarbejdet med Kanalbyen om ideen i lang tid. Det er et ambitiøst byggeri, som skal leve op til de højeste grønne standarder, så der skal findes mange penge, men det er vi klar til, siger direktør for AP Ejendomme Peter Olson.

Hvor stort et beløb byggeriet af Base of Energy vil koste, kan han ikke sætte tal på endnu, men der skal tælles i trecifrede millioner. Det samlede byggeri er på 25.000 kvadratmeter.

Prisen for Årets ejerleder 2021 uddeles for 18. år gang i Sydjylland, og denne gang kan bilforhandlerkæden Autocentralen vinde prisen, skriver JydskeVestkysten.

Ledelsen i Autocentralen, der består af Knud Majgaard Jensen og sønnerne Anders Jensen og Palle Jensen, er blandt de sidste tre virksomheder i kampen om at blive Årets ejerleder 2021 i Sydjylland, der uddeles af revisionshuset PwC.

Autocentralen består af syv afdelinger. To afdelinger i Kolding og en afdeling i henholdsvis Haderslev, Vejen, Esbjerg, Horsens og Vejle. Autocentralen er Sydjyllands største bilkæde.

Foruden bilforhandlerkæden fra Kolding, er Martin Heinze og Lasse Nielsen fra RackBuddy ApS i Esbjerg og Kenneth Hagelskjær fra Esbjerg Maritime Service nomineret til den regionale udgave af Årets ejerleder.