Ledelse: Mellemledere, der sidder i et krydspres mellem chef og medarbejdere, har brug for at kunne vende tingene med andre i samme båd. Det var udgangspunktet, da Business Fredericia etablerede et netværk for mellemledere.

- Det var jo vores påstand, da vi startede netværket, at mellemlederen sidder i et krydspres. De sidder på en knivsæg. Du har direktør, ejer og direktion på den ene side. På den anden side har du en flok af medarbejdere, og vi er blevet bekræftet i, at de sidder i et krydspres, siger Jesper Bonnén, der er erhvervskonsulent i erhvervsorganisationen og tovholder på en række af Business Fredericias netværk, herunder Mellemledernetværket.

- Mellemlederne er en overset ledergruppe set i vores optik. De sidder i et krydspres mellem ledelsen, der vil en ting, og medarbejdere, der forhåbentlig vil det samme, men det kan også være, at de vil noget andet. Så mellemlederen bliver trukket i fra hver side. Så tanken har været at sætte ledere, der har de samme udfordringer, sammen. Det synes vi selv, at vi er lykkes med, siger Jesper Bonnén.

Netværket er etableret i foråret 2018, og der er 10 netværksmøder om året. På fem af møderne er der eksterne oplægsholdere og på fem af møderne er man hinandens "eksperter".

- Du møder nogle, der har de samme udfordringer som dig selv. Det er derfor, at medlemmerne træder ind i netværket. De kan jo høre og se, at de ikke sidder alene med udfordringerne? Skal jeg være en del af ledelsesteamet? Eller skal jeg være del af medarbejderteamet? Hvor skal jeg placere mig? spørger Jesper Bonnén.

Netværket dækker et bredt udsnit af brancher, og der er stor forskel på, hvor mange lederne har under sig. Det spænder fra en lille håndfuld til 80 ansatte. Nogle er ledere af højtuddannede, andre af ufaglærte. Men uanset hvor de er mellemledere, så skal deltagerne være indstillet på at investere noget af sig selv.

- Som deltager kommer du til at drøfte din egen mellemlederrolle og italesætte rollen. Vi taler jo ikke salgsstrategi og en eller anden overordnet strategi. Det handler meget om din rolle, og når du bedriver lederskab, kan du ikke gøre det uden at bringe dig selv i spil. Det er bare noget andet, og det er særligt, når vi kun er "os selv", at vi kommer tæt på, siger Jesper Bonnén og fortsætter:

- Det er et netværk, hvor du skal give noget af dig selv, fordi det meget hurtigt kommer til at dreje sig om ens eget lederskab og måde at være leder. Her får deltagerne muligheder for at vende alt i et fortroligt rum. Du kan vende ting, der kan være svære at vende på arbejdspladsen, siger Jesper Bonnén, der er overbevist om, at mellemlederne bliver bedre til at håndtere krydspresset, når de har muligheder for at vende stort og småt og høste erfaringer fra folk uden for organisationen.

- Det giver noget viden og rygrad til den enkelte. Nu har vi kørt netværket i nogle år, og vores påstand er, at de her mellemledere bliver bedre ledere i den organisation, de kommer fra. De bliver bedre til at sparre med deres leder, direktør og ejerleder. Det er ikke bare den enkelte, der får en gevinst. Hele organisationen får noget ud af det, siger Jesper Bonnén.

Ledelse: Allerede efter første møde var Lisbeth Vinther-Wilhelmsen ikke i tvivl om, at hun fik noget med hjem fra netværket for mellemledere.

- Det ramte noget, og jeg kunne mærke, at der var noget erfaring og viden, som jeg kunne få glæde af. Det handler både om at "håndtere" sin egen chef og medarbejderne under en, siger Lisbeth Vinther-Wilhelmsen, der er salgs- og udviklingschef på Trinity Hotel & Konference Center.

Hun har deltaget i Netværket for Mellemledere under Business Fredericia siden midten af juni 2019, hvor hun fik "go" fra hendes daværende direktør på hotellet.

Hun var kort tid før kommet fra en stilling som hotelchef på Hindsgavl Slot i Middelfart, og i dag er hun ikke i tvivl om, at netværket har hjulpet hende til bedre at kunne håndtere krydspresset mellem at lede op ad og være tæt på de ansatte.

- Ofte vil de ansatte jo naturligt spørge "what's in it for me”. Mens direktøren altid ser på, hvad der er bedst på virksomheden. Det at kombinere de to ting er en balancegang som mellemleder. Du kan få en følelse af, at du sidder som en lus mellem to negle. Men dialogen er jo altid vejen frem. Det er også det, erfaringerne fra netværket viser, siger Lisbeth Vinther-Wilhelmsen og fortsætter:

- Du skal stå for driften. Men samtidig skal du også være leder. Det er to forskellige ting, og der er det rart at høre, at der er andre, der står i samme situation, og selv om jeg har været mellemleder i mange år, så opstår der hele tiden situationer, hvor du er fanget i et krydspres, og der er det virkelig rart at vende tingene på de her netværksmøder, siger Lisbeth Vinther-Wilhelmsen.

Som mellemleder skal hun være med til at sætte retningen. Samtidig er det også hende, der står og skal tackle udfordringerne i hverdagen, som her i begyndelsen af året, hvor der nogle dage var mange sygemeldinger med covid-19, da restriktionerne forsvandt, og smitten steg.

- Tit står du som mellemleder med et stort ansvar, og de fleste mellemledere har en meget større ansvarsfølelse, end man måske skulle tro. I sidste ende er det direktøren, der står med det endelige ansvar, men mellemledere står til daglig med meget af ansvaret, siger Lisbeth Vinther-Wilhelmsen.

Her har netværket og samtalerne med de andre deltagere hjulpet til, at hun er blevet bedre til at håndtere situationen. Hun er samtidig ikke i tvivl om, at det sværeste er at lede "op ad".

- Det er lidt vanskeligt at sige til ens chef, at du er nødt til at reagere på noget. Det kan være svært. Jeg skal ikke være leder for min chef, men hvordan du bidrager til virksomhedens bedste, det skal du lige lære. For jeg skal jo bidrage.

- Som mellemleder får du nogle gange noget viden, som du skal have formidlet til din leder. Det kan være en svær proces. Relationen nedad er nemmere. Men uanset om du leder op eller ned, så handler det jo altid om, at du skal være god og ordentlig, siger Lisbeth Vinther-Wilhelmsen.

Hun har i dag knap 20 ansatte under sig, som hun skal holde MUS-samtaler med og derudover en håndfuld kollegaer, der er mellemledere, som hun også kan sparre med i dagligdagen.

Men det giver noget andet, at der er tale om eksternt netværk, og at folk kommer fra andre brancher.

- Vi kommer fra meget forskellige firmaer, men som mellemleder tumler vi med de samme udfordringer. Der er det rart at kunne vende tingene med nogle, der er uden for organisationen, og at du mærker, det ikke kun er dig, der sidder i sådan en situation. Det er min oplevelse, at du som mellemleder står med de samme udfordringer uanset antallet af ansatte, siger Lisbeth Vinther-Wilhelmsen.

De ukrainske flygtninge, som kommer til at bosætte sig i Kolding, mens de er på flugt fra krig i deres hjemland, skal hjælpes i arbejde så hurtigt som muligt, og virksomhederne har en forpligtelse til at bidrage til at hjælpe de mennesker, som må forlade Ukraine efter Ruslands invasion af landet.

Det mener administrerende direktør på Hotel Koldingfjord, Peder J. Madsen, som slår fast, at man på hans hotel står klar med en udstrakt hånd og et ønske om at ansætte ukrainske flygtninge. I en servicevirksomhed som hans mangler man hænder, og dermed vil ukrainske flygtninge kunne hjælpe med at besætte nogle af de ledige stillinger på hotellet, skriver JydskeVestkysten.

Men erhvervslivet har også en forpligtelse til at hjælpe med at få så mange ukrainere som muligt i arbejde, efterhånden som de ankommer til Danmark, mener Peder J. Madsen.

- Selvfølgelig har de haft nogle traumatiske oplevelser, og det er en frygtelig situation, de kommer fra. Men hvis vi igennem virksomhederne kan hjælpe med at give dem en hverdag og et andet rum end at sidde i et flygtningecenter, skal vi bare hurtigst muligt i gang med det.

- Jeg håber, at situationen i Ukraine er sådan, at flygtningene snart kan vende hjem og være med til at bygge deres land op igen, men indtil da, så lad os få dem ud og blive integreret på arbejdsmarkedet, siger Peder J. Madsen.

Det europæiske luftrum er lukket for russiske fly, og det næste, der er i kikkerten i forhold til sanktioner, er de europæiske havne. Det slog udenrigsminister Jeppe Kofoed fast under en tv-debat mandag aften, skriver Fredericia Dagblad.

Mandag havde Fredericia Havn det russisk indregistrerede containerskib "Topaz Lena" liggende ved kaj fyldt med containere. Skibet er ikke russisk ejet, men sejler alene under russisk flag, og det bliver håndteret og tømt. På Kolding Havn følger man også udviklingen tæt.

- Vi er allerede i dialog med myndighederne via vores brancheorganisation for at få råd/vejledning i, hvordan vi skal forholde os, når russiske skibe anløber vores havne, oplyser direktør for ADP A/S Rune Rasmussen i et skriftligt svar til Fredericia Dagblad.

I en ny sæson af det undersøgende DR-program "Pengejægerne" afdækker Danmarks Radio nu, hvordan en maskinfabrik i Kolding endte som centrum i en stor hvidvasksag.

I ét af de nye programmer dykker undersøgende journalister fra Danmarks Radio ned i sagen om maskinfabrikken Joko Components, der egentlig var en smedevirksomhed, men som også agerede fakturafabrik og var omdrejningspunkt for hvidvask for omkring 200 millioner kroner, skriver JydskeVestkysten.

Faktura-fabrikken fungerede ved, at virksomheden udstedte fiktive fakturaer for levering af arbejdskraft, varer eller ydelser til flere hundrede danske virksomheder med det formål, at virksomhederne kunne anvende fakturaerne til at få hvidvasket penge. De falske fakturaer skulle altså få det til at ligne, at pengene stammede fra en lovlig handel eller ydelse.

I alt seks mænd med relation til virksomheden og den hvidvask, der fandt sted, er fundet skyldige og er blevet idømt fængselsstraffe på samlet omkring 25 års fængsel.

Ifølge Danmarks Radio er ingen af de 400 kunder hos den koldingensiske fakturafabrik straffet i sagen.