LEDELSE: Den økonomiske bundlinje blev kortsluttet, da corona ramte. Ingen gæster. Ingen indtægter.

Trapholt henter cirka en tredjedel af indtægterne fra fonde. En tredjedel fra det offentlige og den sidste tredjedel fra gæster.

Men i stedet for at gå i forsvarsposition gik museet offensivt til værks og skruede op digitalt og rakte ud til "borgerne". Erhvervsliv Trekanten har talt med direktøren om, hvad der fik hende til at vælge den vej ud af krisen, og hvad andre ledere – måske - kan lære af den tilgang.

Det er i hvert fald blevet bemærket, at Trapholt i længere tid har grebet tingene an på deres egen måde, og det betød, at museet i september vandt den europæiske pris "The Artmuseum Award 2021" for deres måde at inddrage borgere, fordi det er rodfæstet, at museet hele tiden har positiv forandring som mål for sit virke.

Det er en del af organisationens DNA, at man hele tiden kan forandre sig, og derfor blev Trapholt kaldt eksemplet på fremtidens kunstmuseum.

- Min melding var fra start, at nu skulle vi levere, da corona ramte. Vi skulle træde på speederen. Vi skulle levere på bundlinjen, der hedder " borger". Vi siger jo selv, at kunst og kultur kan noget særligt. Så det var nu, vi skulle levere, siger Karen Grøn, der siden 2009 har stået i spidsen for kunstmuseet i Kolding.

På vej hjem fra en teaterforestilling efter landet lukkede ned, gik museumsdirektøren i gang med at læse internationale medier, der dækker Østen, og på den baggrund kunne hun konkludere, at corona ville tage mere end et par uger.

- Jeg kunne godt se, at det ikke var nok bare et flytte ting de kommende 14 dage. Så jeg besluttede, at vi ryddede kalenderen i tre måneder. Det gjorde vi for at undgå en masse ærgrelser og ikke bruge tid på at håbe. Så beskeden var, at vi ikke skulle gå hjem. Nu skulle vi levere, siger Karen Grøn.

Museet opererer med fem bundlinjer: Den faglige med samling og udstillinger, en publikumsbundlinje, som handler om, hvor mange kender stedet, relationen til borgere i borgerbundlinjen, en organisatorisk bundlinje og den økonomiske bundlinje. Den sidste blev sat ud af spillet, da nedlukningerne ramte.

- Jeg skal da også indrømme, at jeg også til en vis grad lukkede øjnene. Men hvis vi bevægede os mod en konkurs, så skulle det være så tydeligt, at vi havde leveret på de andre bundlinjer. Vi skulle levere så meget, at man ikke ville "tillade", at vi gik konkurs, og vi leverede big time, siger Karen Grøn.

De lukkede døre blev startskuddet til en periode, hvor der blev afprøvet en masse digitale værktøjer, så borgerne fortsat kunne få en oplevelse, og "borgerne" blev inddraget i en række projekter.

Museet satte gang i projektet til børn, der kunne sende toiletrulle-figurer ind til museet, som blev filmet og sendt ud på sociale medier. Sammen med to kunstnere blev projektet "LightHope" sat i sø, hvor 1000 borgere skabte et kunstværk i fællesskab, og så holdt museet hele vejen igennem åbent gennem Zoom.

- I starten vidste folk jo ikke, hvad Zoom var. Men det fik folk lært, og vi afprøvede selv en masse ting. Vi viste rundt på museet. Vi tog vores publikum med på atelierbesøg hos kunstnerne og besøgte steder, hvor eksempelvis over 300 af vores zoom-deltagere kom med borgmesteren i Aarhus rundt i Arne Jacobsens rådhus.

- Vi lavede klubber online, hvor folk fra hele landet kunne deltage i workshops med kunstnere. Der var en enorm god energi i det. Man kan næsten tale om kreativitet i vildskab. Det gælder for den første nedlukning. Men særligt for den anden nedlukning. For der var vi jo lidt forberedt. Vi kunne godt se, hvor det bar hen, siger Karen Grøn, der set i bagklogskabens klare lys er tilfreds med, at de ryddede kalenderen for at gøre plads til noget nyt.

- Der var selvfølgelig nogle, der syntes, at det var hårdt. Der var jo også forskel på, hvilke livssituationer folk stod i, så der var nogle, der følte, at det var presset. Men der var også mange, der syntes, at det var fedt. Mange kunne godt se energien i det og kunne mærke, at vi gjorde en forskel for folk i en svær tid. Men grundlæggende hænger det sammen med, at vi har en meget agil organisation, at vi kunne rykke, siger Karen Grøn.

Det er jo moderne at tale om en agil organisation. Men hvad kræver det?

- Det handler om, at du selv skal være agil som leder, og så skal du have ansatte, der er agile. Det lyder som en floskel. Men sådan er det. Og så kræver det, at du giver plads. Der var da nogle, der stoppede op og sagde, det var svært. Og det skal være okay. Folk skal være trygge i at kunne sige fra. Alle kan ikke levere på samme måde hele tiden, siger Karen Grøn.

Direktøren vil nødig kloge sig på, hvordan andre skal drive deres organisation. Men da hun for nylig holdt et foredrag for en gruppe erhvervsledere, var der særligt et budskab, som ramte.

- For mig er vigtigt at kigge på de muligheder, der åbner sig, når vi får nogle begrænsninger, og corona tvang os til at tænke nyt. Vi har været så gode til at bruge onlineværktøjer, hvor vi stod her på stedet og sendte noget ud. Vi har været besøg hos kunstnere. Det var fedt. De ting har vi taget med os, og da vi åbnede seneste Panton-udstillingen, brugte vi nogle af de samme værktøjer, siger Karen Grøn, der selv finder inspiration uden for musemsverdenen.

Det kan være i andre organisationer og forretninger. Så da hun skulle ansatte en udstillingschef kiggede hun på jobopslag fra byggebranchen.

- På mange museer er det inspektøren, der kører udstillingerne, men de er ikke nødvendigvis gode projektledere. Vi har derfor en udstillingschef. Der fandt jeg inspiration i jobopslag i byggebranchen, for de har virkelige gode projektledere. Så jeg lavede jeg et opslag, der havde en profil, der havde træk derfra. Det betyder, at vi kan lave udstillinger i verdensklasse, som vi har lige nu med Verner Panton, siger Karen Grøn.

Løftede pegefingre og sparerunder kan sikkert bringe os lidt ad vejen, men hvis vi nu gør det grønne sjovt, cool og indbringende, så når vi hele vejen.

Mennesket er ikke skabt til passivitet. Vi er kreative dyr og biologiske væsener, der har eskalation bygget ind i alle knogler og fibre. Derfor skal vi nok snarere starte nogle nye kapløb.

Vi har jo rejst jorden rundt på 80 dage ved at bruge fossile brændstoffer. Nu skal vi lave helt nye kapløb, hvor vi rejser på grøn og vedvarende energi i transportmidler, hvis materialer bliver brugt igen og igen i et cirkulært kredsløb.

Den tredje torsdag i november er der som sædvanligt premiere på rødvinen Beaujolais Nouveau. Jeg kan da huske dengang, racerkørere dystede om at fylde bagagerummet med rødvin og så blæse gennem Frankrig og Tyskland for at komme først hjem til Danmark. Det gjaldt om at nå Peder Oxes kælder på Gråbrødre Torv i København som den første. Ankomsten blev transmitteret live i TV.

Den slags kærlige kappestrider kan vi gøre grønne. Hvem kommer først hjem med rødvinene i en elbil? Brintbil? Benzinbil, der kører på bæredygtigt brændstof? Vi skal gøre det sjovt at være grøn. Det er måden at få de sidste med om bord.

De er i øvrigt med om bord. Der findes vel ikke et bestyrelsesmøde rundt omkring i verden, som ikke forholder sig til cirkulær økonomi og grønne forretningsmodeller.

Fremover kommer du nok kun til at købe én bil i dit liv. Når du bliver træt af den, så køber du et nyt bildesign. Metallet, glasset og al plastic bliver smeltet om og 3D-printet på ny.

3D-print er ikke længere bare sjove reservedele. Det er en sikker måde at producere på. Philips laver allerede lamper på den måde. Du køber en 3D-printet lampe af genanvendt plast, og så kan du komme tilbage og købe et nyt lampedesign.

Den virkelighed kommer til at udfordre mange flere producenter af fysiske objekter i fremtiden. For os forbrugere bliver det herresjovt.

Hvis du googler på bilmærker fra 80’erne, så var der jo ikke to bilmærker, der lignede hinanden. I dag ligner alle bilmærker hinanden. Du kan jo ganske enkelt ikke se forskel på dem, med mindre du har en lup med.

Fremover bliver bildesign igen fantasifulde. Det gør de, både fordi energien bliver vedvarende og ren, så vi ikke længere behøver forholde os til effektivitet, udstødning og larm, men de bliver især fantasifulde, fordi vi giver fantasien tilbage til designerne.

De behøver ikke i fremtiden forholde sig til vindmodstand og energieffektivitet. De skal kun forholde sig til former, farver, funktioner og monomaterialer, der er nemme at skille ad. Jeg ser en renæssance af vilde dollargrin for mig.

Verden kommer til at se anderledes ud, når vi ikke skal energioptimere og spare os til fortjenesten. Verden bliver fantasifuld og farverig, når vi cirkulerer materialerne, så et produkt bliver solgt mere end en gang, og når energien, vi høster, er vedvarende og ren.

Den verden er også lige om hjørnet, så vi skal forberede vores forretningsmodeller på, at vores vareforbrug bliver mere og mere cirkulært, og at et oprindeligt værditilbud kan suppleres igen og igen.

Hvis vi gør det sjovt, cool og indbringende at være grøn, accelerer vi vejen mod en uimodståelig bæredygtig fremtid.

TREKANTOMRÅDET: Flere elbil-ejere skal fremover handle i Kolding Storcenter. Det er målet med, at centret har indgået en aftale med Tesla, som til foråret kan sætte strøm til i første omgang 16 nye Tesla-ladestandere, som bliver placeret på parkeringspladsen ved Bilkas to go-afdeling, skriver JydskeVestkysten. 

- Vi er købmænd, og vi vil gerne have nogle flere kunder. Når vi ser på, hvor mange Tesla-biler der kører rundt i Jylland, så er det interessant, og vi ligger i Kolding i et meget dynamisk område, så derfor tror jeg, at vi får en høj andel, der vil benytte os som lademulighed, når vi får så mange ladestandere, og det, tror jeg, vil være til gavn for vores restauranter og butikker, forklarer center manager i Kolding Storcenter Carsten Lindblad.

Generelt oplever centret, at der er stigende efterspørgsel på muligheden for at lade sin bil.

Næste år vil Fredericia Shipping udvide container- og baneterminalen i Taulov med et ekstra jernbanespor. Dermed bliver virksomheden klar til at transportere mere gods via jernbanenettet.

Direktør Klaus G. Andersen forventer en stigende efterspørgsel på den grønne godstransport de kommende år.

Virksomheden har søgt om tilladelse til at anlægge et ekstra jernbanespor på 650 meter på terminalen i Kongens Kvarter. I forvejen er der to jernbanespor på arealet. Du kan læse mere om virksomhedens tanker om fremtidens transport på linket her.

Padel Club Danmark, der er grundlagt i Kolding, er blevet købt af den svenske kapitalfond Triton gennem selskabet Ledap Group for et ukendt beløb, skriver JydskeVestkysten. 

Svenske Ledap opererer over 100 centre og 700 baner i Sverige, Norge, Finland, Polen, Estland, Spanien, Østrig og altså Danmark. I Danmark har Padel Club Danmark omkring 30.000 brugere. Hovedkontoret for Padel Club Danmark vil som i dag fortsat ligge i Kolding.