Trapholt-direktør: Der er muligheder i begrænsninger
Da statsministeren lukkede landet ned, var det startskuddet til at gå nye veje på kunstmuseet Trapholt. Så da direktør Karen Grøn mødte de ansatte online, var beskeden, at nu skulle de rykke.
Det var nu, at de skulle vise, hvad de kunne, og at kunst og kultur er vigtigt. Det skabte "en enorm god energi", lyder det fra direktøren.
- Der var selvfølgelig nogle, der syntes, at det var hårdt. Der var jo også forskel på, hvilke livssituationer folk stod i, så der var nogle, der følte, at det var presset. Men der var også mange, der syntes, at det var fedt. Mange kunne godt se energien i det og kunne mærke, at vi gjorde en forskel for folk i en svær tid, siger Karen Grøn.
LEDELSE: Den økonomiske bundlinje blev kortsluttet, da corona ramte. Ingen gæster. Ingen indtægter.
Trapholt henter cirka en tredjedel af indtægterne fra fonde. En tredjedel fra det offentlige og den sidste tredjedel fra gæster.
Men i stedet for at gå i forsvarsposition gik museet offensivt til værks og skruede op digitalt og rakte ud til "borgerne". Erhvervsliv Trekanten har talt med direktøren om, hvad der fik hende til at vælge den vej ud af krisen, og hvad andre ledere – måske - kan lære af den tilgang.
Det er i hvert fald blevet bemærket, at Trapholt i længere tid har grebet tingene an på deres egen måde, og det betød, at museet i september vandt den europæiske pris "The Artmuseum Award 2021" for deres måde at inddrage borgere, fordi det er rodfæstet, at museet hele tiden har positiv forandring som mål for sit virke.
Ryddede kalenderen tre måneder
Det er en del af organisationens DNA, at man hele tiden kan forandre sig, og derfor blev Trapholt kaldt eksemplet på fremtidens kunstmuseum.
- Min melding var fra start, at nu skulle vi levere, da corona ramte. Vi skulle træde på speederen. Vi skulle levere på bundlinjen, der hedder " borger". Vi siger jo selv, at kunst og kultur kan noget særligt. Så det var nu, vi skulle levere, siger Karen Grøn, der siden 2009 har stået i spidsen for kunstmuseet i Kolding.
På vej hjem fra en teaterforestilling efter landet lukkede ned, gik museumsdirektøren i gang med at læse internationale medier, der dækker Østen, og på den baggrund kunne hun konkludere, at corona ville tage mere end et par uger.
- Jeg kunne godt se, at det ikke var nok bare et flytte ting de kommende 14 dage. Så jeg besluttede, at vi ryddede kalenderen i tre måneder. Det gjorde vi for at undgå en masse ærgrelser og ikke bruge tid på at håbe. Så beskeden var, at vi ikke skulle gå hjem. Nu skulle vi levere, siger Karen Grøn.
Stribe af online-projekter
Museet opererer med fem bundlinjer: Den faglige med samling og udstillinger, en publikumsbundlinje, som handler om, hvor mange kender stedet, relationen til borgere i borgerbundlinjen, en organisatorisk bundlinje og den økonomiske bundlinje. Den sidste blev sat ud af spillet, da nedlukningerne ramte.
- Jeg skal da også indrømme, at jeg også til en vis grad lukkede øjnene. Men hvis vi bevægede os mod en konkurs, så skulle det være så tydeligt, at vi havde leveret på de andre bundlinjer. Vi skulle levere så meget, at man ikke ville "tillade", at vi gik konkurs, og vi leverede big time, siger Karen Grøn.
De lukkede døre blev startskuddet til en periode, hvor der blev afprøvet en masse digitale værktøjer, så borgerne fortsat kunne få en oplevelse, og "borgerne" blev inddraget i en række projekter.
Museet satte gang i projektet til børn, der kunne sende toiletrulle-figurer ind til museet, som blev filmet og sendt ud på sociale medier. Sammen med to kunstnere blev projektet "LightHope" sat i sø, hvor 1000 borgere skabte et kunstværk i fællesskab, og så holdt museet hele vejen igennem åbent gennem Zoom.
- I starten vidste folk jo ikke, hvad Zoom var. Men det fik folk lært, og vi afprøvede selv en masse ting. Vi viste rundt på museet. Vi tog vores publikum med på atelierbesøg hos kunstnerne og besøgte steder, hvor eksempelvis over 300 af vores zoom-deltagere kom med borgmesteren i Aarhus rundt i Arne Jacobsens rådhus.
- Vi lavede klubber online, hvor folk fra hele landet kunne deltage i workshops med kunstnere. Der var en enorm god energi i det. Man kan næsten tale om kreativitet i vildskab. Det gælder for den første nedlukning. Men særligt for den anden nedlukning. For der var vi jo lidt forberedt. Vi kunne godt se, hvor det bar hen, siger Karen Grøn, der set i bagklogskabens klare lys er tilfreds med, at de ryddede kalenderen for at gøre plads til noget nyt.
Den agile organisation
- Der var selvfølgelig nogle, der syntes, at det var hårdt. Der var jo også forskel på, hvilke livssituationer folk stod i, så der var nogle, der følte, at det var presset. Men der var også mange, der syntes, at det var fedt. Mange kunne godt se energien i det og kunne mærke, at vi gjorde en forskel for folk i en svær tid. Men grundlæggende hænger det sammen med, at vi har en meget agil organisation, at vi kunne rykke, siger Karen Grøn.
Det er jo moderne at tale om en agil organisation. Men hvad kræver det?
- Det handler om, at du selv skal være agil som leder, og så skal du have ansatte, der er agile. Det lyder som en floskel. Men sådan er det. Og så kræver det, at du giver plads. Der var da nogle, der stoppede op og sagde, det var svært. Og det skal være okay. Folk skal være trygge i at kunne sige fra. Alle kan ikke levere på samme måde hele tiden, siger Karen Grøn.
Inspiration fra byggebranchen
Direktøren vil nødig kloge sig på, hvordan andre skal drive deres organisation. Men da hun for nylig holdt et foredrag for en gruppe erhvervsledere, var der særligt et budskab, som ramte.
- For mig er vigtigt at kigge på de muligheder, der åbner sig, når vi får nogle begrænsninger, og corona tvang os til at tænke nyt. Vi har været så gode til at bruge onlineværktøjer, hvor vi stod her på stedet og sendte noget ud. Vi har været besøg hos kunstnere. Det var fedt. De ting har vi taget med os, og da vi åbnede seneste Panton-udstillingen, brugte vi nogle af de samme værktøjer, siger Karen Grøn, der selv finder inspiration uden for musemsverdenen.
Det kan være i andre organisationer og forretninger. Så da hun skulle ansatte en udstillingschef kiggede hun på jobopslag fra byggebranchen.
- På mange museer er det inspektøren, der kører udstillingerne, men de er ikke nødvendigvis gode projektledere. Vi har derfor en udstillingschef. Der fandt jeg inspiration i jobopslag i byggebranchen, for de har virkelige gode projektledere. Så jeg lavede jeg et opslag, der havde en profil, der havde træk derfra. Det betyder, at vi kan lave udstillinger i verdensklasse, som vi har lige nu med Verner Panton, siger Karen Grøn.