Klima: Det er ikke nok med hensigter. Eller at installere en lader til el-biler. Nu skal der tal på bordet, hvis virksomheden vil frem i bussen, når det gælder klimadagsordenen.

Nogle af landets helt store virksomheder har allerede tilsluttet sig The Science Based Targets initiative.

Det gælder virksomheder som Lego, Vestas og Danfoss, der har forpligtet sig til at nå bestemte mål. Men nu er Vejle-virksomheden Elektro-Isola, der selvfølgelig har en lader til en el-bil, også kommet med i det grønne selskab, hvor man går videnskabeligt til værks.

- Vi er helt klart nogle af de små. Men når de helt store har valgt at gå ind i Science Based Targets, så er det også interessant for os. Tidligere har vi haft meget fokus på FN's Verdensmål. Men i dag er det bare noget, du skal opfylde. Det er ikke unikt at gå efter verdensmålene, siger Kasper Simonsen, der er forretningsudviklings- og marketingchef i Elektro-Isola i Vejle.

Virksomheden har i dag omkring 140 ansatte og producerer produkter af kompositmateriale til brug i en række industrier, blandt andet vindindustrien, hvor den grønne dagsorden allerede fylder meget. Og når virksomheden nu har tilsluttet sig The Science Based Targets initiative betyder det, at de er forpligtet til at nedbringe CO2-udledningen med minimum 50 procent frem mod 2030 sammenlignet med niveauet i 2018.

- Det her er licens to operate. Det bæredygtige fylder så meget på agendaen i hele verden, siger Kasper Simonsen.

Virksomheden var frem til foråret med i et projekt omkring CO2-udledning med overskriften "Klimaklar SMV". Projektet var finansieret af Dansk Industri, hvor virksomheden fik hjælp til at at kortlægge udledningen med 2018 som basisår.

- Det er Klimaklar, der har givet os det sidste skub, for det er afgørende at finde nogen, der kan hjælpe med at kortlægge dit samlede CO2-udslip. Det er en svær opgave, siger Kasper Simonsen.

Men det har samtidig været meget naturligt at gå i den retning. Helt tilbage i 1984 var virksomheden på forkant med at rense luften på et niveau, der lå ud over lovkravene.

- Så handler det også om, at vi selvfølgelig tager et ansvar. Det ligger i vores natur. Men kommercielt har vi også en interesse i det her. Som dansk produktionsvirksomhed skal vi ikke slå på billige varer. Lønningerne er højere end andre steder. Vi skal positionere os, og den grønne agenda er meget vigtig for vores kunder, og vi har mange kunder inden for vind.

- Mange af vores kunder har tilmeldt sig det her initiativ om at nedbringe deres CO2-udledning, og de vil blive målt på, at deres underleverandører nedbringer deres udledning, siger Kasper Simonsen og fortsætter:

- Så når nogle af vores helt store kunder går ud og siger, at de vil være C02-neutrale i 2030, så ved vi godt, at vi skal hjælpe dem med at gå den vej. De vil komme til os med den dagsorden, og så kan vi så sige, at vi er klar. Forhåbentligt giver det os en fordel, siger Kasper Simonsen.

Ved at gå ind i The Science Based Targets initiative, skal der løbende måles CO2-udledning, og årligt rapporteres i forhold til udledning og vurdere fremdriften.

En stor del af reduktionen skal hentes over energiforbruget. Derudover skal der også investeres et tocifret millionbeløb i energiforbedringer, og Energistyrelsen har givet tilsagn om at de støtter et projekt, hvor man genbruge varmen i produktionen.

- Det har været en stor hjælp, at vi deltog i Klimaklar, hvor vi fik modeller, så vi kan beregne udledningen. Skulle vi selv have lavet alle de udregninger, så ved jeg ikke, hvor vi ville stå i dag. Det har været en stor hjælp, siger Simon Slæger Vergo, der er forretningsudvikler i virksomheden og nu skal følge projektet tæt.

Han skal sikre, at de holder snuden i sporet i forhold til, at virksomheden overholder de krav, der er til virksomheden.

- Vi skal nok bare et par år frem, og så er det den nye "normal" at arbejde sådan her. Det går så hurtigt med den her agenda, siger Simon Slæger Vergo.

Lige nu vælter det også ind med virksomheder, der tilslutter sig initiativet. Det er også derfor, at virksomheden skal ud med budskabet nu, forklarer Kasper Simonsen.

- Når vi gerne vil fortælle den historie, så er det fordi, at vi er blandt de første i Danmark. Men om bare et halvt eller helt år, så er det ikke unikt. Så vil det være noget, som alle skal gøre, siger Kasper Simonsen.

Klima: I kantinerne bliver der skruet ned for kødet, der er flere grøntsager, og der er dage helt uden kød. Det afværger ikke klimakrisen, men det fortæller lidt om, at hvad der bare for et par år siden var utænkeligt, nu er blevet hverdagskost.

- Det grønne og bæredygtige skyller ned gennem værdikæderne lige nu. De store i toppen af fødekæden lægger nogle meget ambitiøse mål og strategier, og så rammer det alle underleverandører, siger Morten Bjørn Hansen, der er administrerende direktør i Business Kolding.

Det skinner også klart igennem hos erhvervsorganisationen. I denne uge har man arrangeret  et grønt møde målrettet byggebranchen. De har en grøn stafet på hjemmesiden. De står bag CO2-Klubben, der er målrettet virksomheder, der er lidt mere sultne på den grønne omstilling, og som gerne vil inspirere hinanden.

Og der er bunker af eksempler fra den virkelige verden med grønne initiativer. Tag for eksempel et hotel.

- Vil du kunne tage de helt store kunder, så skal du dokumentere tingene og redegøre for dit CO2-aftryk, når kunden sover i din seng og spiser i restauranten. Det er komplekse størrelser. Det kræver, at folk får hjælp til den del, men det er den vej, det går, siger Morten Bjørn Hansen og fortsætter:

- Dagsordenen er så bred, at det rammer alle brancher og virksomheder på den ene eller anden måde lige nu. Alle skal forholde sig til, hvordan de bliver mere bæredygtige. Vi er forbi det sted, hvor det var noget, man sagde en gang imellem. Det bliver meget mere konkret, og du skal sætte dig nogle mål, du gerne vi opnå, siger Morten Bjørn Hansen.

Det er både forbrugere og lovgivere, der presser i den grønne retning. Og det slår igennem på strategiplan og i det helt små.

Som når du besøg spisestedet på Trapholt, der har skruet op for grøntsagerne. Eller når en af landets største bilkoncerner Nic. Christiansen går ud og efterlyser flere standere til at lade el-biler.

- Når jeg kommer rundt, så er der mange kantiner, hvor der er mange grøntsager og fokus på vegetarisk mad. Det er gået hurtigt. Det er ligesom rygning for 20 års siden. Der var nok ikke mange, der havde forestillet sig, hvad ville ske på den front, siger Morten Bjørn Hansen og fortsætter:

- Det rammer på det meget lavpraktiske plan. Men når du kigger på de strategier, som virksomheder lægger, så er det grønne et helt centralt element. Hvordan lever du op til de krav, der kommer? Det bliver et klart konkurrenceparameter. Det var det ikke for fem år siden, siger Morten Bjørn Hansen.

Der vil selvfølgelig være nogle, der er knap så hurtige til at komme ud af startblokken. Inden for byggeri til private går det lidt langsomt, lyder vurderingen. Men de vil også komme med.

- Der er nogle, der ikke er sprunget på. Men de kommer med. Der, hvor jeg er mest bekymret, det er i forhold til kompetencer. Det gælder omstillingen af hele energisystemet, der er udfordret af, at der mangler folk med viden om højspænding.

- Det kan være smede, der har de rigtige kompetencer til at installere store varmepumper. Der vil vi se et enormt stort pres, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Tingene skal følge med. Man er aldrig stærkere end det svageste led, og uddannelse af de rigtige kompetencer er en kæmpe udfordring, siger Morten Bjørn Hansen.

TREKANTOMRÅDET: Da Danfoss i starten af 2020 bebudede, at 335 stillinger på virksomhedens adresse på Albuen 29 i Kolding skulle nedlægges til fordel for et nyt produktionsanlæg i Polen, kom det som et chok. Men i dag er mange af de berørte medarbejdere kommet videre.

3F Kolding har organiseret godt 210 af de ansatte på Danfoss i Kolding. Ledigheden hos 3F Kolding-medlemmerne er nu så lav, at meget få opsagte Danfoss-ansatte indgår i statistikken, forklarer Jørn Thomsen, der er gruppeformand for faglig industri i 3F Kolding. Læs mere i JydskeVestkysten. 

Spar Nord har besluttet, at Fredericia-filialen bliver slået sammen med filialen i Middelfart til én afdeling, Spar Nord Lillebælt. Den nye filial bliver placeret i Snoghøj tæt ved motorvejsafkørslen

- Folk efterspørger gode parkeringsmuligheder og nemme tilkørselsforhold, og det er hovedårsagen til, at vi flytter til det kommende sted, siger områdedirektør Torben Ploug.

- Jeg tror ikke, vi bliver de sidste til at flytte på den måde, men jeg kan konstatere, at vi nok er de første her i Fredericia og Middelfart. På landkortet kommer vi til at placere os lige mellem Fredericia og Middelfart, og på den lange bane tror jeg, at vi kommer til at ligge ekstremt centralt, siger Torben Ploug til Fredericia Dagblad.

Coronapandemien samt et stort udbud og lave priser på kartofler betyder, at omsætningen hos Danespo sidste år faldt med 28 millioner til 398 millioner kroner. Samtidig fik kartoffelvirksomheden fra Give det første underskud i flere år. Underskuddet landede på 7,4 millioner kroner før skat.

Ifølge Danespos administrerende direktør, Jens Holstborg, er der flere årsager til, at det endte med et underskud. Markedet i Nordafrika og Mellemøsten var blandt andet påvirket negativt af corona og politisk ustabilitet.

- Det betød, at vi eksporterede en hel del mindre i den første del af året i forhold til, hvad vi plejer, fordi der var overforsyning af markederne, og så røg priserne også helt i bund. Så vi havde en dårlig kombination af lavere salg i mængde og lavere priser, og det havde vi ikke nogen mulighed for at gøre noget ved, siger Jens Holstborg, der har været administrerende direktør for Danespo siden 2017, til Vejle Amts Folkeblad.