TREKANTOMRÅDET: Om et års tid er det slut med at indlogere sig på Zleep Hotel midt i Kolding. Nu skal der bygges et plejehjem på stedet, der kan stå færdigt om cirka tre år. Et helt nyt friplejehjem er nemlig på trapperne lige ved siden af Legeparken.

Processen hen imod, at plejecentret bliver en realitet, er allerede nået dertil, at en investor har købt hotelbygningen og grunden, ligesom investoren også er i forhandlinger med fonden Mariehjemmene om muligvis at skulle drive plejecentret, når det efter planen står færdigt om tre år, skriver JydskeVestkysten.

Det er ejendomsudviklingsselskabet NREP, som har købt hotelbygningen og grunden af ejeren, P. V. Johansen Ejendomme. Selskabet udvikler og driver ejendomskoncepter til blandt andet beboelse, plejehjem, daginstitutioner, kontorer og logistik, og firmaet samarbejder allerede med Mariehjemmene om tre nye friplejehjem, hvoraf det ene åbnede i Odense i september.

Det nye transportcenter ved Vejle Syd får tankstation, ladestandere og tre restauranter. Den ene bliver Burger King, der kommer tættest på tankstationen. Udover Burger King er der også skrevet kontrakt med benzinselskabet Uno-X.

- De kommer med et tank-anlæg og en vaskehal samt ladestandere til el-biler. Derudover kommer der et YX-anlæg kun til lastbiler, som kommer til at ligge lidt væk fra Uno-X-tanken, fortæller Carsten Krebs fra Svensk Butiksutveckling AB til Vejle Amts Folkeblad.

Han er medejer af en del af det 26.800 kvadratmeter store område, som er udlagt til "service og foodstop". Udover Burger King er der lagt op til, at yderligere to andre spisesteder skal etablere en restaurant på stedet.

BioPhero har valgt at åbne et produktionsanlæg i Fredericia. Virksomheden producerer alternativer til konventionelle og kemiske insektbekæmpelsesmidler i landbruget. Bioteknologi-virksomheden, der blev grundlagt i 2016 af DTU-professor Irina Borodina, er et spin-out fra Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability.

Det er blandt Fredericia centrale placering, der betyder, at virksomheden har valgt rykke produktionen til byen, udtaler direktør Kristian Ebbensgaard til Fredericia Dagblad.

- Fredericia tilbyder den helt rigtige kombination af attraktive forhold i form af rigtig god infrastruktur og logistik samt stærk erfaring med etablering af produktionsvirksomheder. Ved at udvide i Fredericia kan vi spille på hele Danmarks styrke. Vi kan tiltrække det nødvendige videnskabelige talent til vores forskning i København og nyde godt af relevant og kvalificeret arbejdskraft til vores produktion i Fredericia. Desuden er Fredericia jo ikke længere væk fra København end, at man kan være der på under to en halv time, siger Kristian Ebbensgaard.

MIKKROINFLUENTER: Virksomheden kan ramme stort set alle målgrupper, og de kan hurtigt se, om det virker. Ecooking har i en årrække arbejdet strategisk med mikroinfluentere, når de skulle ud på markedet med deres skønhedsprodukter.

Virksomheden, der er fra 2015, var tidligt med på bølgen, hvor de små influentere fik gratis samples, og i dag er arbejdet med mikroinfluenterne en vigtig del af den samlede markedsføring, når det gælder e-handlen. Mens de kendte – makroinfluenterne - kommer med et navn, så kommer mikroinfluenterne med troværdighed.

- Folk skal se os som et troværdigt brand, og mikroinfluenterne kommer netop med troværdighed. Derfor har markedet med mikroinfluentere i lang tid været interessant for os. Vi kan se, at vi bliver en mund-til-mund fortælling digitalt. Du vil jo gerne have et fif af en "veninde", der ikke er blevet betalt et stort beløb for at tale om produkterne, siger Sejer Aagaard, der er head of partnerships i Ecooking.

Her har han ansvaret for de kommercielle kontrakter, partnerskaber med blandt andet Smukfest og FC Midtjylland, sponsorater og aftalerne med influentere, både de store, der har flere end 150.000 følgere, og de helt små, der har mellem 5000 og 15.000 følgere. Den sidste gruppe har fået mere selvtillid.

- Skulle du skrive om det om et år, så er der kommet endnu mere fart på, og mikroinfluenterne ved, hvad de er værd, siger Sejer Aagaard.

Men også virksomheden ved præcis, hvad de får for pengene.

- Vi kan måle det ret præcist, hvis vi giver en rabatkode til en influent, som deres følgere kan bruge. Vi kan jo se, hvor mange der har benyttet den rabatkode. Salget er meget tydeligt. Vi kan også se, hvordan de interagerer med den case, som vi gerne vil præsentere. Så vi vurderer hele tiden influenterne i forhold til vores DNA. Vi laver jo også nogle gange et fejlskud. Det gælder også, hvis der er et godt salg, men de ikke passer ind i vores værdisæt, siger Sejer Aagaard.

Arbejdet med mikroinfluenterne kom hurtigt i gang, efter virksomheden blev stiftet i 2015. Ecooking teamede op med tv-vært Sarah Grünewald, der i dag er deres mest kendte ansigt udadtil, og i dag det man vil kalde en makro-influenter.

- Samarbejdet betød blandt andet, at andre kendte og semikendte tog kontakt for at høre, om de måtte modtage nogle af vores produkter mod, at de slog noget op på sociale medier. Vi betalte altså ikke influenterne, men gav produkterne væk, siger Sejer Aagaard.

Det var meget bevidst, at man ikke ville købe influenter. Folk skulle selv afgøre, om de ville lægge noget op. Det var ikke pengene, der skulle afgøre, om de lagde noget op. Det var strategien i lang tid.

I dag er tiden en anden. Hvis du skal samarbejde med nogle, der kan rykke noget, så skal du betale dem. Alt andet er naivt, siger Sejer Aagaard.

- Særligt inden for de seneste år har vi kunne se en ændring, så influenterne ved godt, hvilken værdi de skaber kommercielt, og hvor meget omsætning de kan flytte via deres kanaler. Der er også kommet mange bureauer, der hjælper influenterne med at sætte en pris på deres arbejde. Det er blevet en "industri". Det er også blevet et erhverv at være influenter og for nogle et meget godt erhverv, siger Sejer Aagaard.

I dag kører Ecooking med to spor. De uddeles samples og typisk i forbindelse med events. Mikroinfluenterne får en oplevelse og en goodiebag, og så kan de selv bestemme, om de vil lægger noget op.

- Der kommer vi virkelig langt ud. Vi får en masse omtale. Det havde været meget dyrere at få samme reach, hvis vi selv skulle betale, siger Sejer Aagaard. Den del får de ofte hjælp til fra bureauer, der hjælper influenterne.

Den anden del handler om at betale influenterne for at reklamere for deres produkter. Her styrer Ecooking selv indsatsen fra basen i Bjert ved Kolding gennem en datadrevet platform, der er sat op til mikroinfluentere. Her kan influenterne selv byde ind på kampagner, som de vil deltage i.

- Vi fortæller lidt om kampagnen, og om hvordan vi gerne vil fremstå. Så kan den enkelte influent selv byde ind, og så tilbyder vi en kickback på det, som de omsætter for. Det er et meget stærkt værktøj. Her kan mikroinfluenten selv "styre", hvad vedkommende vil tjene på kampagnen. De får en vis procentdel af salget. Det er rigtig interessant for os. Vi har en meget præcis ROA (return on ad spend, red.). Det er tydeligt, hvad vi får tilbage for hver krone, siger Sejer Aagaard.

Det er kommunikation i øjenhøjde, der gør, at det virker, og klik på Instagram konverterer.

- Mikroinfluentere er dybest set helt almindelige mennesker, der har opbygget en følgebase på typisk Instagram. Typisk har de en passion. Det kan være mad, rejser, mode eller skincare som er vores felt. Det betyder, at du får en stor troværdighed fra personen, og det er ofte nemmere at relatere sig til. Det minder lidt om en veninde eller en god ven, siger Sejer Aagaard.

Det virker anderledes end de gamle supermodeller og Hollywoodstjerner, der tidligere var blikfang. Forbrugerne kan godt gennemskue, at "stjernen" ikke nødvendigvis bruger produktet.

- Men hvis du følger en, som du kender fra nærområdet, og vedkommende har nogle værdier, du deler, så er du mere tilbøjelig til at købe samme produkt. Det virker troværdigt, og forbrugerens parader er ikke oppe. Det er troværdigheden, der gør forskellen, siger Sejer Aagaard.

I den sammenhæng handler det ikke altid om antallet af følgere. Det handler om at have de rigtige følgere, og at de interagerer med indholdet. Samtidig taler det at bruge mikroinfluenter godt ind i tiden, hvor der er fokus på mangfoldighed og forskellighed.

- Kig tilbage på 1990'erne, hvor alle kørte "Claudia Schiffer"-modellen. Alle skulle have en supermodel som ansigt udadtil. Det var lidt et glansbillede. Den hopper folk ikke på længere. Vi følger det, som er ægte, og som gør noget for dig, og med mikroinfluenterne kan du ramme meget bredt og meget mangfoldigt, siger Sejer Aagaard, der er helt sikker på, at mikroinfluentere kan bruges i mange flere brancher end i dag.

- Det kan bruges, hvis du skal fortælle en troværdig historie om produktet. Jeg er sikker på, at det virker i mange brancher, hvis der er en mikroinfluent, der taler til dit publikum og i et sprog, der er til at forstå. Det betyder, at dit opslag får et par ekstra sekunder og i sidste ende et salg, siger Sejer Aagaard.

Verden er i forandring. Transporten er i forandring, og vores syn på energiforbrug er i forandring. Derom ingen tvivl.

Vi har et stort behov for at rejse og for at transportere varer. Vi holder nemlig ikke op med at have behov for at få nyt tøj, nye sko, mad, byggematerialer og meget mere transporteret, og vi holder heller ikke op med at have behov for at møde familie, venner, forretningsforbindelser eller rejse på ferie. Nok snarere tvært imod.

Men vi er nødt til at rejse og at transportere varer på måder, så vi begrænser CO2-udledningerne.

Som et raffinaderi, der producerer flydende brændstoffer og leverer mere end 35 procent af behovet herfor i Danmark, så er disse udfordringer en opgave, vi tager på os i samspil med verden omkring os. Alene kan vi ikke gøre det, men vi tror på, vi kan være med til ændre på nogle ting i den mere bæredygtige retning, og at vi kan bidrage væsentligt.

Vi tager faktisk allerede de første skridt i den retning - fordi vi kan og vil.

For nogle former for transport er det umiddelbart lettere at tage skridt i den bæredygtige retning end andre. Det gælder bilerne, som kan køre på el eller brint eksempelvis. Det er straks sværere, når vi taler den tunge transport som lastbiler, fly og skibe.

Og hvad er det så, at et raffinaderi kan bidrage med i den sammenhæng, kan man med god ret spørge sig selv?

Svaret kan siges kort: Alt!

Men egentlig er der nok nærmere tale om mange svar – og et af dem er, at vi eksempelvis kan bruge grøn brint.

I vores daglige produktion bruger vi i dag omkring 35 tons brint. Men hvordan den brint er tilvejebragt er ikke afgørende for slutproduktet, altså forstået på den måde, at det for brændstoffet ikke betyder noget, om brinten er produceret på baggrund af fossile brændsler eller på baggrund af eksempelvis vindmøllestrøm. Derfor kan vi erstatte fossil brint 1:1 med det grønne valg.

Det kommer vi til at påbegynde allerede næste år, for lige ved siden af os er der fuld gang i byggeriet af en 20 MW brintfabrik. Den hedder HySynergy og de 20 MW er Fase 1 – som i al beskedenhed bliver Nordeuropas største, når den tages i brug i 2022.

Fase 2 af HySynergy er sådan set også allerede på tegnebrættet, og det bliver en 15-dobling af kapaciteten. Fase 2 skal tages i brug senest 2025. I Fase 1 vil brintanlægget kunne producere op til otte tons brint, og den største part vil raffinaderiet aftage.

Vi vil med andre ord tage flere grønne skridt, fordi den grønne brint har gjort sit indtog, for dermed åbner der sig også andre døre. Brint er nemlig forudsætningen for eventuelt at kunne producere de nyere typer af brændsler, som fly og lastbiler vil kunne gøre brug af. Brændsler som er mere bæredygtige, end dem vi kender i dag.

Noget af det, som vi også kan, og som skal tages i betragtning, det er udnyttelse af resourcer, som ellers vil gå til spilde. Vi har selv på raffinaderiet gennem adskillige år haft fokus på udnyttelsen af overskudsvarme til fjernvarme.

Med et anlæg, der kører i døgndrift, og hvor der bruges meget energi på opvarmning af råolie, er der varme, der kan udnyttes til andet i stedet for at blive kølet bort. Når denne varme når ned i en temperatur, hvor vi ikke kan udnytte det længere, så er der stadig tale brugbar energi til andre formål.

At vi har haft dette for øje i årtier allerede, betyder i dag, at vi leverer, hvad der svarer til mere end 23.000 almindelige husstandes årlige forbrug af fjernvarme til TVIS, som fordeler det ud til fjernvarmeselskaberne i hele Trekantområdet. Det har i mange år skabt en glimrende symbiose og gjort os til Danmarks største leverandør af overskudsvarme til fjernvarme.

Tanker om udnyttelse af andre ressourcer og fraktioner ligger også bag projektet Sludge2Fuel, hvor vi i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet og Fredericia Spildevand & Energi vil forsøge at udnytte slam fra spildevand til en oliebase, som kan raffineres – og blive til diesel. Altså en tanke om, at oliebasen herfra vil erstatte fossil råolie.

I det her projekt er det netop den fælles indsats, der gør forskellen, for ved, at vi går sammen med andre og bringer vores forskellige kompetencer med, så skaber vi det, som vil kunne gøre en forskel. Det er Circlia Nordic og Krüger A/S, der bidrager med de tekniske løsninger, så vi hos Crossbridge Energy A/S kan tage oliebasen ind i vores anlæg og raffinere den til diesel.

Projektgruppen tilsammen vil kunne producere 5000 tons i testperioden.

5000 tons er selvfølgelig ikke meget, når man tager i betragtning, at vi producerer omkring 3,4 millioner tons årligt. Men det er så stor en volumen, at det vil være muligt at afprøve, om teknologien kan bære i stor skala – og så ligger vejen måske åben for et nyt dansk eksporteventyr indenfor energi.

Vel at mærke energi af den mere bæredygtige slags. Spildevandsslam findes nemlig over alt i verden.

Det er sådan nogle skridt, der skal tages for at nedbringe udledningerne. Og tager vi HySynergy fase 2 (brintfabrikken) ind i regnestykket, så er potentialet lige pludselig, at vi vil kunne reducere den danske landtransports samlede CO2 belastning med måske 10 procent; bare på baggrund af den produktion, vi bidrager med fra os på Crossbridge Energys raffinaderi i Fredericia.

Og vi tager altså de første skridt - nu.