RUNDT I TREKANTOMRÅDET: Coronapandemien gjorde noget godt for trafikken på den hårdt belastede Vejlefjordbro, skriver Vejle Amts Folkeblad. I årets første kvartal svingede trafikken på broen på begge sider af de 70.000 køretøjer i døgnet.

Men efterhånden som samfundet blev genåbnet er trafikken på motorvejen taget til i styrke. Vejdirektoratet har længe opereret med en kritisk grænse for trafikken på Vejlefjordbroen. Den grænse lyder på cirka 93.000 biler i døgnet, og den grænse kan bilisterne allerede nu spejde efter i bakspejlet, skriver dagbladet.

Faktisk har døgntrafikken nu rundet den magiske grænse på 100.000 køretøjer. Det viser Vejdirektoratets årsoversigt for brotrafikken, som Vejle Amts Folkeblad har fået indsigt i.

It-grossisten Ingram Micro omsatte i det seneste regnskab for 1,3 milliarder kroner. Virksomheden sælger it-udstyr til virksomheder og retailbutikker i Danmark, skriver JydskeVestkysten. 

- Corona-nedlukningen betød, at tusindvis af danskere pludselig skulle arbejde hjemme, og det betød indretning af nye hjemmekontorer. Det har vi tydeligt kunne mærke på vores forretning, så selv om vores omsætning ligger nogenlunde konstant, har den udvikling ført til vækst hos os, forklarer Anders Ravn, der er administrerende direktør.

- Danskerne købte også generelt mere dyrt elektronik under corona-nedlukningen, hvilket opvejede den nedgang, vi oplevede i forhold til investeringer fra erhvervslivet samlet set.

Med en udbudspris på 69 millioner kroner var Danfoss' fabrik på Albuen 29 i Kolding en af Danmarks dyreste, da den blev sat til salg i februar, men nu kan fabriksbygningen være tæt på at være solgt, skriver JydskeVestkysten.

Ejendommen findes ikke længere på diverse portaler, og erhvervsmægleren Nordicals, som står for at formidle salget for Danfoss, bekræfter, at man ikke længere kan finde fabrikken i udbud. Erhvervsmægleren vil dog ikke fortælle, hvem den potentielle køber er, eller om fabrikken er solgt til udbudsprisen, eller hvad fabriksbygningerne skal bruges til. Læs mere her. 

Transport: I sidste ende er det forbrugerne, der bestemmer. Skal transporten være sort og med fossile brændstoffer på landevejen? Lige som det plejer. Eller skal godset op på banen eller skib i kombination med lastbiler?

Spørger man direktør i Fredericia Shipping, Klaus G. Andersen, så giver svaret sig selv, hvis du kigger lidt ud i fremtiden. Det grønne valg vil vinde.

- Vi vil stå i en situation, hvor virksomhederne vil få valget mellem, at deres varer leveres tre gange om ugen, og det er grønt. Eller de kan få leveret seks gange om ugen med fossilt brændstof med en lastbil.

- Hvad tror du butikken, der skal sælge produktet, vil vælge? Jeg er ret sikker på, at kunderne godt kan nøjes med levering to-tre dage om ugen i stedet for levering hver dag. Men i sidste ende er det forbrugerne, der bestemmer, siger Klaus G. Andersen, der er direktør i det familieejede selskab, der beskæftiger over 100 ansatte.

Det er fem år siden, at virksomheden investerede cirka 200 millioner kroner i Taulov Container og Bane Terminal, hvor der dagligt ruller togsæt ind fra hele Europa med blandt andet containere og trailere. Derudover er virksomheden operatør af containerterminalen på Fredericia Havn, der skal udvides til det dobbelte i 2024.

Virksomheden er overbevist om, at kombi-transport, hvor både skib, bane og lastbiler indgår, vil vokse betydeligt.

- Det vil betyde, at leveringstiderne bliver langsommere. Der er færre frekvenser, og det bliver dyrere. Skibs- og banetrafik tager længere tid. Godstoget kører ikke hver dag, og skibet sejler heller ikke hver dag.

- Det bliver også dyrere. Vi har været tilgodeset af afsindig lave transportomkostninger. Det hænger blandt andet sammen med, at man har brugt lavtlønnet arbejdskraft i lastbiler, og der har været adgang til billigt fossilt brændstof, siger Klaus G. Andersen og fortsætter:

- Det kommer til at koste noget at stille om til grøn transport. For nogle ting vil det kunne mærkes. Det er særligt, hvis varen fylder meget. For andre vil det næsten ikke betyde noget, siger Klaus G. Andersen.

Virksomhedens terminal i Taulov, der blev indviet i 2015, er netop udvidet med 20.000 kvadratmeter og dækker nu 150.000 kvadratmeter, og virksomheden har mulighed for at udvide til det dobbelte. I dag er der to gange 600 meter banespor, og allerede nu overvejer man at anlægge et nyt banespor på 600 meter på terminalen.

- Jernbanen er elektrificeret, og du kan proppe strøm fra vindmøller direkte ned i banenettet. Det kan du ikke med lastbilerne lige nu. Derfor er vi sikre på, at trafikken på banen vil stige. Det er en lavthængende frugt.

- Vi bruger jo også selv fossile brændstoffer i lastbiler og det udstyr, vi bruger på terminalerne. Men vi skal starte med de lavthængende frugter. Den højthængende frugt handler om at bruge andre brændstoffer i blandt andet skibe og lastbiler, men de løsninger er der ikke lige nu, siger Klaus G. Andersen.

Helt aktuelt er der et stort pres på hele transportsektoren, hvor alt kapacitet bliver udnyttet, og der rift om chaufførerne. Det er daglig kamp at få leveret varer.

Den situation bliver kun forstærket i det nye år, hvor der kommer nye EU-regler, der betyder, at det bliver sværere at hyre chauffører fra lavtlønslande til at køre i Europa.

- Helt generelt er jeg sikker på, at kombi-trafikken, hvor der er både skib, tog og lastbil involveret, vil vokse, og tog vil fylde meget for os. På den korte bane vil væksten være drevet af, at der vil mangle kapacitet på landevejene. Det er blandt andet nye regler for chauffører, der heldigvis betyder, at du i mindre grad vil se filippinere, der kører gods i Europa.

- På den længere bane kommer der er stort pres fra dem, der køber transport for, at de tænker på CO2. Det skal ikke være 100 procent neutralt lige nu. Det kan man ikke. Men kunderne vil have noget, der er mere CO2-venligt, siger Klaus G. Andersen, som fortæller, at man i del år har ventet på, at der kom et pres for mere grøn transport.

- Nu kan vi mærke, at nogle af de helt store speditører er ved at tage den grønne dagsorden til sig. Tidligere har det været lidt på skrømt. Men når der sker noget nu, så hænger det sammen med, at deres kunder presser dem, slutter Klaus G. Andersen.

KREDITVURDERING: Når virksomheden går i banken, så handler det om at vise gode nøgletal. Det skal være en bæredygtig forretning.

Men i dag handler bæredygtighed også om at være grøn, når man har brug for banken.

- Jeg vil vove at påstå, at jo mere du tapper ind i den bæredygtige dagsorden, jo mere kreditværdig vil du også være, siger Jesper Carlsen, der er områdedirektør i Nordea med ansvar for Trekantområdet og Sønderjylland.

Banken har besluttet, at deres egen udledning skal reduceres med 50 procent i 2030, og i 2050 skal banken være C02-neutral. Nordens største bank har også tydeligt signaleret, at man går uden om virksomheder, der baserer forretningen på kul. Men bæredygtighed bliver også en stor ting for de små virksomheder.

- Kigger du på de mindre virksomheder i segmentet af små og mellemstore virksomheder, så vil de nok typisk sige, at bæredygtighed er noget for det offentlige og de helt store virksomheder. Men jeg er sikker på, at det er god rådgivning at sige til håndværksmesteren, at lige pludselig så siger kommunen, at de kun samarbejder med nogle, der kører grønt. Som en god businesspartner skal vi derfor kunne tale med virksomhederne om, hvad de gør i den grønne agenda, siger Jesper Carlsen.

De helt store virksomheder – og særligt de børsnoterede - er hoppet med på bølgen, og i fremtiden vil der være større og større krav til, at de kan dokumentere, at de faktisk bevæger sig i den rigtige retning. Det rammer også underleverandørerne, der skal leve op til de store virksomheders code of conduct.

- Det vil komme hurtigere, end de fleste er klar over, siger Jesper Carlsen.

Det betyder samtidig, at bankfolkene skal klædes på til en ny verden, hvor de i kreditvurderingen ikke kun skal kigge på klassiske nøgletal. Nu flytter fokus til det bæredygtige, og alle rådgivere har været på kursus i bæredygtighed og ESG-mål (environmental, social and governance, red.).

Hvordan vil den her dagsorden påvirke jeres kreditvurdering?

- Det er noget, vi skal arbejde med i den kommende tid. Men en virksomhed, der er grøn eller bæredygtig, eller hvad vi skal kalde det, vil også have en større chance i fremtiden. Det vil være et plus. Mens de, som ikke er klar til en omstilling, vil ende med at få en lavere kreditscore, siger Jesper Carlsen.

I Middelfart Sparekasse har de også taget den grønne dagsorden til sig.

Banken er blandt andet sponsor på Klimafolkemødet, og vi fanger kommunikationschef Bjarne Jacobsen på et tidspunkt, hvor han er med i en lokal ”uddannelsesdag” målrettet virksomheder, der arbejder med FN’s 17 verdensmål som en del af forretningsplanen. Overskriften er "Fra verdensmål til hverdagsmål".

- Vi skal mere den vej. Vi skal blandt andet i gang med at uddanne vores rådgivere i det, vi kunne kalde ”bæredygtig” erhvervsrådgivning, siger Bjarne Jacobsen og fortsætter:

- Både bæredygtighed, klima og FN’s verdensmål er noget, der er på vej ud til alle virksomheder. Der vil på sigt komme krav til alle virksomheder inden for bæredygtighed. Som underleverandør så tror jeg ikke, at der går mange år før, det er et krav, at du kan dokumentere din praksis på stort set alle områder. Men jeg kan samtidig også se, at der er mange virksomheder, der ikke ved, hvordan de skal gribe den her dagsorden an, siger Bjarne Jacobsen.

Det betyder også, at bankfolkene skal uddannes til at rådgive i forhold til den grønne dagsorden, når det bliver en central del af hverdagen for alle virksomheder.

- Det her er også noget, vi skal øve os i, og rådgiverne skal have ny viden, så de kan hjælpe virksomhederne. For nystartede virksomheder er det helt naturligt, at de tænker bæredygtighed ind i forretningen fra starten, hvorimod virksomheder med flere år på bagen skal finde deres ståsted, siger Bjarne Jacobsen.

ERFARINGER: Autoproff har netop ansat medarbejder nummer 100 i virksomheden og har udvidet til en håndfuld europæiske lande.

Her er to ting som direktør Jesper Ratza – måske - ville ændre, hvis han kunne gøre tingene på en anden måde. Og så videregiver han fire vigtige læringspunkter.

IVÆRKSÆTTERI: Det er halvandet år siden, at Hands-On Mikrofonden blev stiftet, og foreløbig er det blevet til tre investeringer for fonden, der har cirka 60 millioner kroner i puljen. Ambitionen har fra start været, at fonden skal investere i 18 virksomheder.

- Vi troede, at det ville gå hurtigere. Men det har været en udfordring at mødes med hands-on-investorerne under corona. Men vi skal have en hands-on-investor med. Vi skal have klogskaben med. Det er dem, der kan hjælpe med at rykke virksomheden og skabe vækstvirksomheder, siger Jørgen Andersen, der er direktør i Hands-On Mikrofonden og Dandy Business Park i Vejle, der i dag dækker over otte erhvervshuse med cirka 1000 vidensmedarbejdere.

Det er direktøren, der har bragt fem familievirksomheder sammen omkring fonden. De fem familier tæller blandt andet familien Bagger-Sørensen, som står bag businessparken, og alle familier har skudt 10 millioner kroner i Hands-on Mikrofonden.

Derudover er der i dag tilknyttet 30 hands-on-investorer, der som navnet fortæller, også har hænderne på kogepladen, og selv skal skyde penge i iværksætterne. Se listen med de 30 investorer her.

- Det særlig ved os er, at vi vil matche iværksætteren med en hands-on-investor, og der har vi været udfordret i store perioder. Jeg tror, at vi har haft 80 ansøgninger det første år - og har kun investeret i tre. Men nu kommer der forhåbentlig tre mere i år. Så vi når op på seks. Det er ambitionen, men det er helt afgørende er, at der kommer en investor med, der tror på ideen, siger Jørgen Andersen.

De første halvandet år har fonden modtaget cirka 80 ansøgninger, og i 25 tilfælde har en hands-on-investorer kigget nærmere på forretningsplanen.

- Overordnet set opererer vi efter de tre p’er: Planet, people og profit. Det skal være bæredygtigt. Vi gør noget for mennesker, og det skal være økonomisk bæredygtigt. De første år vil vi ofte se røde tal, men hvis forretningsplanen er god, så er der perspektiver, siger Jørgen Andersen.

Seneste investering er i TrendXplorer.AI, der ved at benytte kunstig intelligens og big data skal hjælpe med at forudse trends i markedet på et meget tidligt stadie. Foreløbig er alle kandidater, der har fundet en hands-on-investor også blev godkendt af investeringskomiteen i mikrofonden.

Har investorerne været for kritiske?

- Nej, men jeg tror, at vi har underkendt, at det er svært at få dialogen mellem investor og iværksætter, når man ikke kan mødes. Det er det vigtigste. Som en ny fond tror jeg også, at det tager noget tid, før vi bliver kendte, og de gode iværksættere finder os. Og der har også været nogle gode ideer imellem, men hvor vi ikke har den investor, der har kompetencer til at hjælpe, siger Jørgen Andersen.

Hands-on Mikrofondens ambition er at skabe de næste vækstvirksomheder, og fokus er på bæredygtige virksomheder inden for tre felter: Grøn energi, fødevarer og digitalisering.

- Alle undersøgelser viser, at det er afgørende, hvem du har i din bestyrelse, hvis din virksomhed skal vækste. Når mange virksomheder starter, så er udgangspunktet "family, friends and fools". Det er dem, der støtter dig, når du starter. Familien låner måske iværksætteren lidt penge. Vennerne køber dit produkt, og de klapper dig på skulderen. Men er det godt, hvis du vil vokse? Nej. De klapper dig bare på skulderen, uanset hvad du gør. De tænker ikke professionelt, siger Jørgen Andersen.

Det er selvfølgelig vigtigt at finde penge til at finansiere opstarten. Men det er lige så vigtigt, at der er nogle, der stiller de rigtige spørgsmål.

- Ideen med fonden er at skabe en professionel bestyrelse. Typisk har hands-on-investoren også prøvet noget lignende. De tør godt sige til iværksætteren: "Fint nok. Men du kan aldrig sælge til den pris. Det er ikke noget, jeg tror. Det er noget jeg ved." De har nemlig selv prøvet det.

- Her får du den professionelle sparring. Det har du som iværksætter sjældent råd til at betale. Mange går derfor til venner og netværk. De kan ofte være gode sammen og har en god forståelse for hinanden, men når du om få år skal sælge 10 gange så meget, så kræver det noget andet, siger Jørgen Andersen.

Men selv om fonden har skabt et setup, hvor der er investorer, der selv går med, så er man godt klar over, at det er risikofyldt at investere i iværksættere. Cirka halvdelen af alle nystartede firmaer eksisterer ifølge Danmarks Statistik ikke efter fem år.

- Vi erkender, at en tredjedel af dem, vi investerer i, dør. En tredjedel bliver en succes, og den sidste tredjedel noget midt imellem. Men i udgangspunktet tror vi selvfølgelig på dem alle sammen. Men realistisk set ved vi godt, at det ikke er alle, der klarer den. Sådan er det, siger Jørgen Andersen.

Ambitionen fra familievirksomhederne bag fonden er naturligvis at lave en god forretning ved at investere i fremtidige succeser. Men det handler også om at skabe arbejdspladser.

- Det er ikke de store virksomheder, der driver landet. Det er SMV’erne, og det er også for at støtte dem, at familierne er gået med i fonden. De vil gerne skabe nogle job. Men alle ved, at det er risikofyldt at starte, siger Jørgen Andersen.

Skulle man som iværksætter have lyst til at søge fonden, så kan direktøren her ”løfte” lidt af sløret for, hvad man særligt kigger efter?

- Vi kigger rigtig meget på teamet. Hvem er det, som står foran os? Hvordan er holdet? Så kigger vi selvfølgelig på, hvad de har lavet før og deres go-to-market-plan, når vi investerer. Og endelig handler det om commitment. Vil de noget? siger Jørgen Andersen.