BERØRINGSANGST: Du når ikke til tops i sportens verden uden træning. Du får heller ikke en åben og ærlig dialog på arbejdspladsen uden, at du træner den "muskel" hver dag, så du er klar, når livet slår en kolbøtte.

Det er den tankegang, der ligger bag Cocuura, der hjælper med at træne organisationer til at tackle udfordringer som kritisk sygdom og livskriser. For ingen organisation går fri, men man kan blive bedre til at komme berøringsangsten til livs ved at træne.

- Vi tror ikke på quickfix. Det er også baggrunden for, at vi har skabt Cocuura. Vi kunne godt se, at vores foredrag om de svære ting skabte værdi. Men vi ved også, at når hverdagen rammer, så er der brug for forankring. Vi kan høre noget og blive inspireret, men det skal forankres. Men det er svært i en travl hverdag, siger Lena Boel, der har stiftet Cocuura sammen med Mads Hansen.

Virksomheden har udviklet et digitalt læringsunivers, hvor virksomheder og organisationer køber medlemskab til et digitalt univers, så de kan "træne" i fredstid til at håndtere de kriser, der vil opstå.

En række prominente navne og eksperter giver deres bud på, hvordan man åbent og ærligt tackler de svære ting. Det kan være uenighed om, hvordan man forholder sig til corona, stressramte og kritisk sygdom – eller dårlig ånde.

- Vi vil gerne ind og hjælpe virksomhederne med at træne i fredstid. Mads Hansen kommer fra elitesporten, hvor du træner mere, end du spiller kamp. Det er for at træne de scenarier, der kan opstå i kampen og sikre, at man er klædt på til at komme igennem kampen. Gør vi også det i erhvervslivet? Lige når vi taler om de svære ting, der rammer, så kan det blive bedre, siger Lena Boel.

I dag er der cirka 1000 medlemmer, der har adgang til det lukkede læringsunivers, hvor der er mere end 130 læringsvideoer, interviews, podcasts og webinarer.

Det er korte videoer, og hver måned kommer der et længere talkshow med en række "eksperter", som typisk er kendte i offentligheden. Det giver medlemmerne et fælles sprog og reference til at tale om de svære ting.

- Du skal dyrke de gode relationer. Men det kommer ikke af sig selv, men vi tror på, at det også skaber trivsel på arbejdspladserne i hverdagen. Vi tror på, at det kan skabe et bedre arbejdsmiljø. Og når der kommer et bump på vejen, så står virksomheden stærkere, siger Lena Boel.

Cocuura er stiftet af Lena Boel og Mads Hansen, der begge har været gennem et cancerforløb i henholdsvis 2014 og 2012. De oplevede begge, at det var svært for arbejdspladsen at tale om de svære ting. Der var styr på det praktiske, men på det menneskelige plan var det svært, og de oplevede en berøringsangst.

Det blev omdrejningspunktet for et foredrag, de har holdt i fem år, og herigennem var parret ude at hjælpe ledere og medarbejdere med at håndtere kritisk sygdom på arbejdspladser.

- Men vi fandt ret hurtigt ud af, at det ikke kun var kritisk sygdom, det var svært at tale om. Det er også svært at tale om stress, angst, depression, skilsmisse, ulykker og misbrug. Når der er noget på spil, så bliver tingene vanskelige, siger Lena Boel.

Makkerparret gik derfor i luften med Cocuura for et års tid siden med ambitionen om at gøre en forskel for arbejdspladser, når de bliver ramt at det, de kalder ”livets krøllede vej”.

- Vi er hele mennesker. Så de ting, der rammer os, vil også påvirke vores arbejdsliv. Det kan ikke være anderledes, og her vil vi gerne skabe en arbejdskultur, hvor man tør tale om de svære ting. Vi kunne jo se, at vi ramte noget med foredraget, og vi gjorde en forskel. Men vi vil gerne hjælpe mange flere, og derfor har vi skabt et digitalt læringsunivers, siger Lena Boel.

Tanken er, at ledere og medarbejdere løbende får hjælp og konkrete råd til, hvordan de skaber en åben og ærlig dialog på arbejdspladsen. Videoerne er kun mellem tre og syv minutter. Medlemmer kan også høre videoerne som podcast – og de findes også med engelske tekster.

- Læringsuniverset er bygget op om vores små korte videoer, for vi ved godt, at man har travlt ude i virksomhederne. Vi kommer med nogle meget konkrete råd til, hvad de vil træne i fredstid. Det kunne være kulturen, og hvordan man understøtter en åben og inkluderende kultur, der kan hjælpe med at forstå i hinanden, så man får skabt en stærk fællesskabsfølelse, siger Lena Boel.

Derudover udkommer de med et talkshow den sidste fredag i hver måned, der tager udgangspunkt i spørgsmål fra virksomheder. Her spænder emnerne bredt, det kan være alt fra dårlig ånde til, hvordan man håndterer det at skulle overtage opgaver fra en døende medarbejder.

- Vi taler meget om vores birkes-eksempel. Tør du sige, at din kollega har en birkes i tænderne? Hvis du ikke tør det, så er det også svært at tale med en kollega, der har mistet en nærtstående, om misbrug eller alvorlig sygdom. Men hvis du træner en kultur i fredstid, hvor folk tør være åbne og ærlige - med udgangspunkt i omsorg for hinanden - så tror vi også på, at du står stærkere den dag, man står i en meget svær situation, siger Lena Boel.

På en måde har corona været en ”hjælpende hånd”. Godt nok har det været svært for iværksættervirksomheden at komme ud på kundebesøg, men vi er blevet vant til at lære online.

Samtidig blev det tydeligt, at livet hurtigt kan slå en kolbøtte, og at folk reagerer forskelligt. Oveni kommer Christian Eriksens dramatisk hjertestop til EM-slutrunden i 2021, og den måde det blev håndteret på bagefter. Det viste, at det er nye tider, når vi skal tale om det svære.

- Her var det tydeligt, at det var rigtigt og vigtigt at sætte ord på det svære. Det er ikke en ekstra frugtordning, der gør forskellen for de ansatte, og som betyder, at de bliver i virksomheden. Det er kulturen og de relationer, du kan opbygge, der gør forskellen, siger Lena Boel og fortsætter:

- I dag er vi på et arbejdsmarked, hvor vi er afhængige af, at medarbejderne trives, og de oplever, at de er et sted, hvor virksomheden drager omsorg for dem. Den generation, der kommer ud på arbejdsmarkedet nu, har nogle høje krav til arbejdspladsen. Tingene skal give mening, og de vil have nogle gode relationer, og der tror vi, at Cocuura kan gøre en forskel, siger Lena Boel.

DM Greenkeeping har gjort det til sit speciale at skønhedsbehandle selv de mest triste danske græsplæner, så de efter kort tid står som et flot mørkegrønt græstæppe. Konceptet fik i seneste afsnit af Løvens Hule Jan Dal Lehrmann og Jesper Buch til at investere millioner i virksomheden, der har udgangspunkt i Kolding.

Virksomheden er etableret af to greenkeepere, der i årevis har passet nogle af Danmarks flotteste golfbaner. De faldt for tre år siden over et fuldstændig uopdyrket hul i markedet og etablerede sammen med en rådgiver fra finanssektoren et græsplejekoncept, hvor man som privatkunde abonnerer på en grøn og sund græsplæne året rundt. Det har vist sig at ramme plet hos de danskere, der drømmer om en flot græsplæne.

Abonnementskonceptet hos DM Greenkeeping tiltrak i 2020 2400 kunder, hvoraf størstedelen var placeret i og omkring Kolding, hvor virksomheden er etableret. Det tal steg til 8300 i løbet af 2021.

Samtidig har væksten skabt en unik mulighed for andre, der gerne vil springe ud som selvstændige. Det skyldes, at DM Greenkeeping er tænkt som et franchisekoncept, hvor hver franchisetager får tildelt et område rundt om i landet.

- Vi har formået at ramme et tilsyneladende umætteligt behov for græspleje i haverne, og man skulle næsten tro, at en grøn og sund græsplæne er blevet et lige så stort statussymbol som at have et flot hus og en flot bil. Med Jan Dal Lehrmann og Jesper Buch ombord har vi nu både kapital og viden til at videreudvikle virksomheden og se på en mulig international ekspansion.

- Planen er i første omgang at blive landets største aktør på området, siger Michael Jepsen, tidligere greenkeeper og medstifter af DM Greenkeeping, der også har Vicki Skovgaard Skytte og Danny Skytte med i ejerkredsen.

Alt i alt fandt Løverne Jan Dal Lehrmann og Jesper Buch idéen så interessant, at de endte med at investere 2 x 1,2 millioner kroner for i alt 20 procent af virksomheden.

Torben Holt fra Fredericia drømmer stort med sin solbrillevirksomhed James Ay, og han kom ligeledes fra Løvens Hule med en investering, der giver stifteren håb om, at han efter tre år endelig kan udbetale den første reelle løn til sig selv.

Stifteren bag James Ay, 38-årige Torben Holt, er født og opvokset i Fredericia, men bor nu med sin kæreste og søn i Aarhus, hvor han til daglig driver sin iværksættervirksomhed fra. Forældrene Kate og Palle agerer henholdsvis lagerchef- og assistent på tredje år fra barndomshjemmet i Erritsø.

Virksomheden laver håndlavede solbriller i plantebaseret materiale og tidløst design.

- James Ay skal ikke konkurrere mod de store masseproducenter, tværtimod. Vi laver solbriller til dem, der tager bevidste valg med udgangspunkt i kvalitet med omtanke for miljø og design, udtaler Torben Holt i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi er ikke en del af fast fashion-industrien, hvor masseproduktion og brug og smid ud- kulturen stadig dominerer. Vi producerer solbriller af høj kvalitet i et tidløst design med ideen om, at de kan værdsættes resten af din levetid – og gerne i flere generationer, siger Torben Holt.

Torben Holt bad sammen med sin forretningspartner, Daniel Uggerhøj, om 250.000 kroner for fem procent af deres virksomhed i Løvens Hule. Iværksætterne kom derfra med en investering fra Christian Arnstedt på 300.000 kroner for 15 procent.

Skatteindtægterne vil stige med 100 millioner kroner, og 1420 nye job i Fredericia vil være skabt i 2030, når havneselskabet ADP A/S har gennemført store investeringer i nye havnearealer og flere lagerbygninger i Taulov Dry Port. Det viser en beskæftigelsesanalyse, havneselskabet offentliggjorde torsdag, skriver Fredericia Dagblad.

Aktiviteterne vil ifølge analysen skabe mere end 8000 arbejdspladser direkte og indirekte i hele Danmark i 2021. Med de igangsatte milliard-investeringer og udvidelser af havne og Taulov Dry Port vurderer analytikerne, at det skaber grundlag for samlet over 11.000 arbejdspladser i Fredericia og resten af Danmark.

Analysen er udarbejdet af Incentive A/S i 2021 for havneselskabet, og fremtidsudsigterne beror på de forventninger, som ADP A/S selv har spillet ind med i analysen.

- Vi er et delvist offentligt ejet selskab og mener, det er vigtigt at vide og anskueliggøre både over for bestyrelsen, politikerne og borgerne, hvilken værdi vi bidrager med, og hvilken rolle vi spiller lokalt og i Danmark, siger adm. direktør Rune D. Rasmussen, ADP A/S.

Børnetøjsfirmaet The New, der siden etableringen i 2016 har boet i Vejle Nord, bygger nu nyt hovedsæde i Vejle, skriver Vejle Amts Folkeblad.

The New bygger for et tocifret millionbeløb, og stregerne til det 12.000 kvadratmeter store - og ambitiøse byggeri - cementerer samtidig den rejse, børnetøjsfirmaet har været på.

Som tidligere omtalt i Vejle Amts Folkeblad droppede den store Bestseller-koncern i 2016 "Little Pieces" som selvstændigt børnetøjsmærke. Det fik manageren for brandet, Chris Lützen Petersen, til at gå solo. I dag omsætter han for et trecifret millionbeløb og har 50 ansatte.

- Spaden til vores nye hovedsæde går i jorden på Stiftsvej til sommer, få hundrede meter fra vores nuværende adresse. Går alt efter planerne, vil byggeriet stå færdigt i efteråret 2023, siger Chris Lützen Petersen.

Han oplyser, at The New selv i første omgang skal bruge 5000 kvadratmeter, og at der derfor også bliver plads til fire lejere.

- Jeg har allerede lavet en aftale med to lejere, blandt andet et beslægtet firma fra Kolding. De rykker ind med 50 ansatte og vil være med til at skabe en god synergi i vores nye hus, siger  Chris Lützen Petersen.

Skibe, der ligger til havn i Kolding, skal i fremtiden kunne slukke for dieselmotoren og i stedet kunne tilsluttes strøm for at forurene mindre, skriver JydskeVestkysten.

Det er planen med en større investering på omkring 15 millioner kroner i havnen, som går under navnet "Shore Power projektet". Og det er ikke kun skibe, der ligger til havn, som vil blive en del af projektet, fortæller bestyrelsesformanden for Kolding Havn, Birgitte Munk Grunnet.

- Hele idéen er, at skibe i havn skal tilsluttes strøm og dermed slukke for forurenende dieselmotorer ombord – samtidig indtænker vi havnens nuværende og fremtidige kraner med el-drift, så gevinsten for miljøet bliver størst mulig. Jeg ser dette som et vigtigt skridt for Kolding Havn frem mod målet om at være CO2-neutral senest i 2030, udtaler hun i en pressemeddelelse.