Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Trekanten i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Den grønne omstilling kræver samarbejde på alle leder og kanter. - Virksomhederne kan ikke nå det alene, og det er det, som nu går op for alle, siger Flemming Paasch, der administrerende direktør i Easyfood. Foto: Søren Gylling

Flemming vil vækste og koble af - samtidig

Er det din virksomhed, der viser vejen og afkobler? Altså viser, at forretningen kan vokse samtidig med, at du bruger færre ressourcer.

Når vi taler om afkobling, så handler det nemlig ikke om at skrue ned. Det handler om at afkoble sammenhængen mellem økonomisk vækst og klima- og miljømæssig påvirkning.

Det lyder svært, og det er faktisk ikke nogen nem opgave, som du kan læse om i dagens nyhedsbrev, hvor vi har talt med administrerende direktør i Easyfood, Flemming Paasch og Anders Ziegler Kusk fra Industriens Fond, der har lanceret et stort program, Afkobling 2030, der tager udgangspunkt i Trekantområdets mange produktionsvirksomheder.

Efter et pilotprojekt, hvor Easyfood har været med, skruer man op for programmet, der løber i otte år, og i de første to år er der afsat 32 millioner kroner til at skubbe til afkoblingen, og fokus er fortsat Trekantområdet.

Målet er at ramme i alt 4000 produktionsvirksomheder, og med 2800 produktionsvirksomheder i Trekantområdet er det oplagt at sætte ind netop her i første omgang.

Ambitionen er, at 650 virksomheder frem mod 2030 har taget markante skridt på vej mod det, man kalder absolut afkobling. Det vil sige, at virksomhedernes klima- og miljøbelastning er blevet mindre samtidig med, at virksomhedens omsætning bliver større.

Du får selvfølgelig også en hurtig opdatering på, hvad der ellers rører sig i Trekantområdet.

God fornøjelse

Billede af Henrik Kruse
Billede af skribentens underskrift Henrik Kruse Erhvervsjournalist
  • Flemming Paasch 01
    Den grønne omstilling kræver samarbejde på alle leder og kanter. - Virksomhederne kan ikke nå det alene, og det er det, som nu går op for alle, siger Flemming Paasch, der administrerende direktør i Easyfood. Foto: Søren Gylling
- Noget af det bedste ved at deltage i netop projektet med Industriens Fond har været, at vi har udvekslet erfaringer med andre virksomheder inden for vores eget område, siger Flemming Paasch, der direktør og grundlægger af Easyfood. Foto: Søren Gylling

Easyfood fik et ekstra skub på grøn rejse: Den enkelte virksomhed kan ikke nå det alene

- Det her minder lidt om at gå ind i et mørkt rum, hvor du skal føle dig lidt frem, fortæller direktør i Easyfood Flemming Paasch med henvisning til, hvordan virksomheden griber det an i forhold til den grønne omstilling.

Produktionsvirksomheden har deltaget i pilotprojektet, der nu baner vejen for et storstillet projekt, som skal hjælpe virksomheder med at skrue ned for klima- og miljøbelastningen.

For Easyfood blev det meget tydeligt, da de deltog i projektet, hvor stor en opgave alle virksomheder står overfor, lyder det fra direktøren.

- Det er en gevinst, at du kan dele tingene med hinanden i et netværk omkring projektet. Og noget af det, der står tilbage for mig, er erkendelsen af, at det er en kæmpeopgave, vi står overfor. Det er først ved at gå op for os, at det er noget, som topledelsen skal støtte, hvis vi skal nå målsætninger, forbrugerkrav og kundekrav, siger Flemming Paasch.

Erfaringsudveksling med andre virksomheder gør en forskel, når du skal sætte gang i den grønne omstilling, lyder det fra Flemming Paasch, der er direktør i Easyfood. - Det giver noget, at vi kan benchmarke os op mod andre inden for vores branche.

Det er ikke længe siden, at det var Easyfood, der skulle bringe bæredygtighed ind i samtalen med kunder og leverandører. Men der er sket et skift. Hvor samtalen ofte tog udgangspunkt i pris, så er bæredygtighed blevet et vigtigt element på alle møder.

- Det undrede os egentlig i lang tid, men nu er der tidspunkter, hvor det står øverst på dagsordenen, siger Flemming Paasch, administrerende direktør i Easyfood, der producerer bake-off og millioner af pølsehorn hvert år.

Easyfood er en af de virksomheder, der har været med til at bane vejen for et stort anlagt projekt i Industriens Fond, der skal hjælpe 4000 virksomheder med at omstille til bæredygtig produktion frem mod 2030.

Direktøren er ikke i tvivl om, at hvis man ikke allerede er i gang med den proces, er det en god mulighed at blive "forstyrret" nu.

- Der vil komme et massivt krav på denne dagsorden, og at du skal arbejde med både scope 1, 2 og 3. Det er tydeligt, at det særligt er svært at arbejde med scope 3, da det ligger uden for din egen virksomhed. Her er du afhængig af andre. Den enkelte virksomhed kan ikke nå det alene, og det er det, som nu går op for alle, siger Flemming Paasch.

Gevinst ved at benchmarke

Grønne krav til blandt andet udledning af CO2 kommer i høj grad fra kunderne, og derudover presser lovgivningen også på, lyder det fra direktøren. For at komme med på bølgen har Easyfood deltaget i flere grønne projekter, men i forhold pilotprojektet med Industriens Fond, fremhæver han særligt betydningen af at blive inspireret af andre virksomheder.

- Det giver noget, at vi kan benchmarke os op mod andre inden for vores branche. Det giver en meget større forståelse af, hvor du selv er i processen. Når du står alene, så oplever du, at du skal gætte lidt. Hvor er vi henne, og hvad er næste skridt? siger Flemming Paasch.

Easyfood

  • Easyfood blev grundlagt i 2000 i Kolding, og her findes både produktion og hovedkontor i dag, mens der i dag også er en international produktion gennem en række partnere.
  • Virksomheden producerer en lang række produkter som pølsehorn, kanelsnegle, sandwich, boller og burgere. Alt sammen produkter, der blot skal tøes op eller lunes før servering, hvorfor produkterne især henvender sig til butikker og serveringssteder som kaffebarer.
  • Flemming Paasch grundlagde virksomheden sammen med to kolleger og med investoren Hemming Van, arvtager og tidligere direktør hos Daloon, i ryggen. 
  • I 2019 blev Easyfood opkøbt af den nordiske koncern Orkla, der i dag ejer 90 procent af virksomheden, mens Flemming Paasch ejer det resterende. 
  • Easyfood beskæftiger i dag 175 og sælger sine produkter i 16 lande til kunder som Starbucks, McDonald's, CircleK, 7-eleven og Coop. 
  • Ifølge det seneste regnskab havde virksomheden en omsætning på 462,4 millioner kroner i 2022.

Arbejdet med omstillingen betyder, at virksomheden i dag tænker det grønne ind i alle dele af forretningen. Virksomheden indviede i 2022 en produktionslinje, hvor man udnytter overskudsvarme til opvarmning af bygningen og vandet til rengøring.

Virksomheden er løbende i dialog med deres samarbejdspartnere inden for transport og deres egne leverandører om grønne løsninger, det gælder blandt andet Danis Crown.

Sidste år ansatte virksomheden også en bæredygtighedskoordinator, der har fuld fokus på den grønne omstilling. I stedet for at bruge konsulenter var konklusionen, at der var brug for et længere og konstant fokus på omstilling.

- Vi har brug for en, der er uddannet inden for området. Det her kræver betydelig ekspertviden. Vi er forbi det sted, hvor du kan sidde og gætte lidt. Nu skal der fakta og viden på bordet, siger Flemming Paasch.

Der er ingen tjekliste

En af de store gevinster har som sagt været at møde andre virksomheder, hvor Easyfood på lokalt og regionalt niveau har kunnet udveksle erfaringer og knyttet bånd på kryds og tværs. Samtidig var det medvirkende til, at virksomheden fik øje på, hvor stor en opgave det egentlig er.

- Det er en gevinst, at du kan dele tingene med hinanden i et netværk omkring projektet. Og noget af det, der står tilbage for mig, er erkendelsen af, at det er en kæmpeopgave, vi står overfor. Det er først ved at gå op for os, at det er noget, som topledelsen skal støtte, hvis vi skal nå målsætninger, forbrugerkrav og kundekrav, siger Flemming Paasch.

Og her fremhæver han det som stor fordel, at Industriens Fond har været eksperimenterende i deres tilgang.

- Det her minder lidt om at gå ind i et mørkt rum, hvor du skal føle dig lidt frem. Det kan give nogle gode løsninger, men for mig at se er det også en vigtig pointe, at der ikke er nogle steder at gå hen og også få lavet en tjekliste, som du skal følge. Den liste findes ikke i dag, siger Flemming Paasch.

  • Flemming Paasch 05
    - Noget af det bedste ved at deltage i netop projektet med Industriens Fond har været, at vi har udvekslet erfaringer med andre virksomheder inden for vores eget område, siger Flemming Paasch, der direktør og grundlægger af Easyfood. Foto: Søren Gylling
- Vi tror fortsat grundlæggende på, at vi skal have konkurrencedygtige virksomheder, der vokser og skaber arbejdspladser, samtidig med at de reducerer deres miljø- og klimaaftryk, siger Anders Ziegler Kusk, der er programleder for bæredygtig produktion i Industriens Fond. Foto: Industriens Fond

Trekantområdet spiller hovedrolle i stort projekt: Vækst og omstilling skal gå hånd i hånd

Der er ingen færdige løsninger, når Industriens Fond ruller projektet Afkobling 2030 ud. I første omgang tager man afsæt i de mange produktionsvirksomheder i Trekantområdet, men projektet skal spredes ud i hele landet og løber i otte år, og man lægger op til, at der skal være plads til at eksperimentere.

Projektet Afkobling 2023 tager udgangspunkt i Trekantområdet på grund af den store koncentration af netop produktionsvirksomheder, og de står til at miste konkurrencekraft, hvis de ikke kommer med på den grønne omstilling, siger Anders Ziegler Kusk, der er programleder for bæredygtig produktion i Industriens Fond, og som Erhvervsliv Trekanten har talt med.

Ambitionen er, at man i 2030 har været i dialog med halvdelen af alle danske produktionsvirksomheder, og heraf skal cirka 600 virksomheder konkret bevæge sig i en mere bæredygtig retning, hvor de har "afkoblet" forbindelsen mellem vækst og ressourceforbrug.

Hvorfor er projektet vigtigt for Industriens Fond?

- Vi har gennem flere år belyst, hvordan det går med industriens bæredygtighed. Det mundede ud i en analyse sammen med tænketanken ATV, og det endte med at vise, at på mange af de bæredygtigheds-parametre, som vi kan måle på – det er energi, CO2, ressourceforbrug, affald og vandforbrug – der går det i den forkerte retning år for år.

- Industrien har et fortsat stigende miljø- og klimaaftryk. Det er en brændende platform for handling, og det viste også, at mange små og mellemstore virksomheder ikke kobler bæredygtighed ind i selve forretnings-modellen. Der er mange, der arbejder med gode tiltag som for eksempel energieffektiviseringer og minimering af ressourceforbruget, men det er ikke for alvor i fokus i ledelsen og i forretningen.

Hvorfor er det ikke højere oppe på dagsordenen?

- Mange af de små og mellemstore virksomheder er underleverandører, og langt hen ad vejen er det et spørgsmål om, hvorvidt kunderne efterspørger det og stiller krav. Det har nok ikke været tilfældet indtil nu. Men det, vi ser, er, at de store virksomheder stiller store krav hele vejen ned gennem værdikæden.

- Der kommer krav fra EU og Folketinget i forhold til at kunne rapportere på for eksempel CO2. Vi ser ind i en fremtid, hvor de virksomheder, der har dette på den strategiske dagsorden og forstår at tænke det ind i forretningen, vil blive vindere, og dem der ikke kommer med, kan potentielt blive sat fra bestillingen. Hvis de små og mellemstore virksomheder skal bevare deres konkurrencekraft, skal de tænke grøn omstilling ind i dag.

- Mange ved jo godt, at dette er vigtigt, men de ved måske ikke lige, hvordan de skal komme i gang på grund af kompleksiteten. Der er en travl hverdag, og vi har haft et par år med forskellige kriser, der har presset virksomhederne på mange forskellige områder.

Hvad mener I med afkobling?

- Vi tror fortsat grundlæggende på, at vi skal have konkurrencedygtige virksomheder, der vokser og skaber arbejdspladser, samtidig med at de reducerer deres miljø- og klimaaftryk. Det er helt afgørende. Det er nemt at sige, men det, vi ved om grøn omstilling, er, at det er ekstremt komplekst. 

- Der er mange ting, du kan skrue på. Det er derfor, at vi skal eksperimentere og gå ind i et slags "laboratorium" samtidig med, at vi samler nogle virksomheder omkring forskellige problemstillinger.

Hvorfor kræver det eksperimenter, som I lægger op til her?

- Når vi taler om grøn omstilling, kan du ikke komme med en præfabrikeret skabelon. Du er nødt til at tage udgangspunkt i virksomheden, produktet og de mennesker, der arbejder dér. Hvordan ser forretnings- og værdikæden ud? 

- Du skal have en åben drøftelse af, hvor aftrykket er størst, så man gør det, der batter mest. Det handler om at være åben for nye typer af partnerskaber. Skal man for eksempel kigge på materialerne og andre forretningsmodeller?

Hvorfor tager projektet udgangspunkt i Trekantområdet?

- Der blev lavet en analyse af produktionsvirksomhederne i Trekantområdet af konsulentfirmaet Iris Group i 2021, hvor virksomheder blev spurgt ind til, hvilke trends man forventede ville fylde de kommende år. Digitalisering lå højt på listen, men det var grøn omstilling, der lå højest.

- Det vil sige, at du har et område med en høj tæthed i forhold til industri, der arbejder sammen på kryds og tværs, og at virksomhederne har en åbenhed overfor grøn omstilling, det gjorde, at vi sagde, at det var det oplagte sted for et levende laboratorium, der kan sætte gang i en bevægelse. Men sigtet er, at alle danske produktionsvirksomheder skal inspireres til handling.

  • - Vi tror fortsat grundlæggende på, at vi skal have konkurrencedygtige virksomheder, der vokser og skaber arbejdspladser, samtidig med at de reducerer deres miljø- og klimaaftryk, siger Anders Ziegler Kusk, der er programleder for bæredygtig produktion i Industriens Fond. Foto: Industriens Fond
Foto: Mette Mørk 

Isabella vokser i udlandet, transportfirma fik godt resultat og øgede håndværkerudgifter presser renovering

Her får du tre udvalgte nyheder fra virksomheder i Fredericia, Kolding og Vejle.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Millionerne vælter ind i camping-virksomhed

Morten T. Kjeldsen, Isabella. Pressefoto

Campingvirksomheden Isabella A/S hiver igen et stort millionoverskud hjem. Det er især i udlandet, at salget af fortelte har taget fart, fortæller den administrerende direktør til Vejle Amts Folkeblad.

- Vi har været i stand til at vinde markedsandele i vores eksportmarkeder, og det betyder, at vi får en pæn vækst, siger Morten T. Kjeldsen.

Virksomheden med knap 60 ansatte fik et overskud på 52 millioner kroner før skat.

Kendt Vejle-virksomhed tjener millioner på transport

Brian og Tina Søgaard etablerede Universal Transport i 1991 på privatadressen i Jennum. I dag ligger virksomhedens hovedsæde på Stiftsvej i Vejle, og der er samlet 159 ansatte i firmaet. Arkivfoto: Mette Mørk

Overskuddet nåede nye højder for transportvirksomheden Universal Transport A/S i 2022.

Trods rekordhøje brændstofpriser og inflation leverede Universal Transport et overskud på 5,9 millioner kroner før skat i 2022, viser det nye årsregnskab. Det er 3,7 millioner kroner mere end 2021-overskuddet, skriver Vejle Amts Folkeblad.

- Det har været et tilfredsstillende år set i lyset af, hvad de høje prisstigninger på brændstof har kostet os. Trods det er vi stadig kommet godt ud af året, siger Brian Søgaard, der er administrerende direktør for Universal Transport, som tæller 159 ansatte.

Håndværkerudgifter sprænger rammen i helhedsplan

Øgede håndværker- og finansieringsudgifter har udfordret et projektet renoveringsprojekt i Fredericia. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Ritzau/Scanpix 

Det er blevet næsten 30 procent dyrere end ventet at renovere Boligkontorets lejemål i afdeling 403 på Holbergsvej/Rahbeksvej. Den forventede byggesum lød på knap 62 millioner kroner, men efter licitationen har det vist sig, at det samlede lånebehov bliver på 85,2 millioner kroner, skriver Fredericia Dagblad.

Det er højere priser på byggematerialer, inflation og højere renter, der presset Boligkontoret. Nu har politikerne godkendte et højere lån, og nu ser boligselskabet og afdelingen på tallene.

  • Foto: Mette Mørk 
  • Morten T. Kjeldsen, Isabella. Pressefoto
  • Brian og Tina Søgaard etablerede Universal Transport i 1991 på privatadressen i Jennum. I dag ligger virksomhedens hovedsæde på Stiftsvej i Vejle, og der er samlet 159 ansatte i firmaet. Arkivfoto: Mette Mørk
  • RB PLUS Tvivl om reel garanti i praktikgaranti
    Øgede håndværker- og finansieringsudgifter har udfordret et projektet renoveringsprojekt i Fredericia. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Ritzau/Scanpix 

Direktør fortæller åbent om sin kræftsygdom og tre andre nyheder fra Trekantområdet

Ta' med en hurtig tur rundt til Trekantområdets virksomheder. Her er, hvad vi i øvrigt har samlet op til dig fra andre medier siden sidst.

Vejle-direktøren Lars Petrowsky, der ejer og er direktør i familievirksomheden Petrowsky A/S, står frem og fortæller åbent om sin kræftsygdom. - Mit formål var egentlig at berolige både kunder og medarbejdere om, at virksomheden kører ufortrødent videre, selvom jeg i de kommende måneder vil være væk en del af tiden, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Taulov Transport Center donerer 20.000 kroner til Sommerrock 2023 i Fredericia. For at kunne realisere dette års sommerrock, har Business Fredericia spillet en afgørende rolle i at skaffe midlerne til arrangementet, skriver Avisen.nu

Statsminister Mette Frederiksen har været på besøg hos brintvirksomheden Green Hydrogen Systems i Kolding, skriver JydskeVestkysten. Virksomheden producerer anlæg, der kan producere brint, der kan lagre grøn energi. - Fremtiden ligger her i det, I kan, så det har været spændende at få et indblik i, sagde Mette Frederiksen.

For tredje gang og nu andet år i træk henter Hotel Koldingfjord prisen som Danmark Bedste Venue 2023 – tidligere Danmarks Bedste Konferencecenter. Prisen som Danmarks Bedste Venue uddeles af Foreningen Danske Konferencecentre på baggrund af gæsteevalueringer igennem 2022, skriver Horesta.