Easyfood fik et ekstra skub på grøn rejse: Den enkelte virksomhed kan ikke nå det alene
- Det her minder lidt om at gå ind i et mørkt rum, hvor du skal føle dig lidt frem, fortæller direktør i Easyfood Flemming Paasch med henvisning til, hvordan virksomheden griber det an i forhold til den grønne omstilling.
Produktionsvirksomheden har deltaget i pilotprojektet, der nu baner vejen for et storstillet projekt, som skal hjælpe virksomheder med at skrue ned for klima- og miljøbelastningen.
For Easyfood blev det meget tydeligt, da de deltog i projektet, hvor stor en opgave alle virksomheder står overfor, lyder det fra direktøren.
- Det er en gevinst, at du kan dele tingene med hinanden i et netværk omkring projektet. Og noget af det, der står tilbage for mig, er erkendelsen af, at det er en kæmpeopgave, vi står overfor. Det er først ved at gå op for os, at det er noget, som topledelsen skal støtte, hvis vi skal nå målsætninger, forbrugerkrav og kundekrav, siger Flemming Paasch.
Det er ikke længe siden, at det var Easyfood, der skulle bringe bæredygtighed ind i samtalen med kunder og leverandører. Men der er sket et skift. Hvor samtalen ofte tog udgangspunkt i pris, så er bæredygtighed blevet et vigtigt element på alle møder.
- Det undrede os egentlig i lang tid, men nu er der tidspunkter, hvor det står øverst på dagsordenen, siger Flemming Paasch, administrerende direktør i Easyfood, der producerer bake-off og millioner af pølsehorn hvert år.
Easyfood er en af de virksomheder, der har været med til at bane vejen for et stort anlagt projekt i Industriens Fond, der skal hjælpe 4000 virksomheder med at omstille til bæredygtig produktion frem mod 2030.
Direktøren er ikke i tvivl om, at hvis man ikke allerede er i gang med den proces, er det en god mulighed at blive "forstyrret" nu.
- Der vil komme et massivt krav på denne dagsorden, og at du skal arbejde med både scope 1, 2 og 3. Det er tydeligt, at det særligt er svært at arbejde med scope 3, da det ligger uden for din egen virksomhed. Her er du afhængig af andre. Den enkelte virksomhed kan ikke nå det alene, og det er det, som nu går op for alle, siger Flemming Paasch.
Gevinst ved at benchmarke
Grønne krav til blandt andet udledning af CO2 kommer i høj grad fra kunderne, og derudover presser lovgivningen også på, lyder det fra direktøren. For at komme med på bølgen har Easyfood deltaget i flere grønne projekter, men i forhold pilotprojektet med Industriens Fond, fremhæver han særligt betydningen af at blive inspireret af andre virksomheder.
- Det giver noget, at vi kan benchmarke os op mod andre inden for vores branche. Det giver en meget større forståelse af, hvor du selv er i processen. Når du står alene, så oplever du, at du skal gætte lidt. Hvor er vi henne, og hvad er næste skridt? siger Flemming Paasch.
Easyfood
- Easyfood blev grundlagt i 2000 i Kolding, og her findes både produktion og hovedkontor i dag, mens der i dag også er en international produktion gennem en række partnere.
- Virksomheden producerer en lang række produkter som pølsehorn, kanelsnegle, sandwich, boller og burgere. Alt sammen produkter, der blot skal tøes op eller lunes før servering, hvorfor produkterne især henvender sig til butikker og serveringssteder som kaffebarer.
- Flemming Paasch grundlagde virksomheden sammen med to kolleger og med investoren Hemming Van, arvtager og tidligere direktør hos Daloon, i ryggen.
- I 2019 blev Easyfood opkøbt af den nordiske koncern Orkla, der i dag ejer 90 procent af virksomheden, mens Flemming Paasch ejer det resterende.
- Easyfood beskæftiger i dag 175 og sælger sine produkter i 16 lande til kunder som Starbucks, McDonald's, CircleK, 7-eleven og Coop.
- Ifølge det seneste regnskab havde virksomheden en omsætning på 462,4 millioner kroner i 2022.
Arbejdet med omstillingen betyder, at virksomheden i dag tænker det grønne ind i alle dele af forretningen. Virksomheden indviede i 2022 en produktionslinje, hvor man udnytter overskudsvarme til opvarmning af bygningen og vandet til rengøring.
Virksomheden er løbende i dialog med deres samarbejdspartnere inden for transport og deres egne leverandører om grønne løsninger, det gælder blandt andet Danis Crown.
Sidste år ansatte virksomheden også en bæredygtighedskoordinator, der har fuld fokus på den grønne omstilling. I stedet for at bruge konsulenter var konklusionen, at der var brug for et længere og konstant fokus på omstilling.
- Vi har brug for en, der er uddannet inden for området. Det her kræver betydelig ekspertviden. Vi er forbi det sted, hvor du kan sidde og gætte lidt. Nu skal der fakta og viden på bordet, siger Flemming Paasch.
Der er ingen tjekliste
En af de store gevinster har som sagt været at møde andre virksomheder, hvor Easyfood på lokalt og regionalt niveau har kunnet udveksle erfaringer og knyttet bånd på kryds og tværs. Samtidig var det medvirkende til, at virksomheden fik øje på, hvor stor en opgave det egentlig er.
- Det er en gevinst, at du kan dele tingene med hinanden i et netværk omkring projektet. Og noget af det, der står tilbage for mig, er erkendelsen af, at det er en kæmpeopgave, vi står overfor. Det er først ved at gå op for os, at det er noget, som topledelsen skal støtte, hvis vi skal nå målsætninger, forbrugerkrav og kundekrav, siger Flemming Paasch.
Og her fremhæver han det som stor fordel, at Industriens Fond har været eksperimenterende i deres tilgang.
- Det her minder lidt om at gå ind i et mørkt rum, hvor du skal føle dig lidt frem. Det kan give nogle gode løsninger, men for mig at se er det også en vigtig pointe, at der ikke er nogle steder at gå hen og også få lavet en tjekliste, som du skal følge. Den liste findes ikke i dag, siger Flemming Paasch.