Under corona-nedlukningerne blev mange brancher testet i forhold til selvledelse, og det var ret tydeligt, at virksomhederne ikke gik i stå, selv om tingene blev vendt på hovedet.

- Noget af det gode, der kom ud af corona, var, at det viste sig, at vi er dygtige til at lede os selv, og vi blev øvet i at være det på afstand. Og nu tror jeg, at medarbejderne vil blive ved med at holde endnu mere fast i friheden under ansvar, som de fik under nedlukningen, og det må vi forholde os til som ledere, siger Henriette Nørgaard, der er specialist i selvledelse og kultur og står bag HR Udvikling.

Men selv om tingene fungerer, når de ansatte tager mere ansvar, så stiller det nye krav til lederne, når selvledelsen fylder mere, og det kan hun mærke, når hun kommer ud til virksomhederne for at hjælpe at skabe udvikling.

- Historisk set fik man tidligere en rolle og en tydelig opgavefordeling, i dag er opgaverne blevet mere komplekse. Det gælder faktisk for alle. Det gælder for håndværkeren, produktionsmedarbejderen og viden-arbejderen, og de vil alle gerne tage ansvar, men hvordan er det som arbejdsgiver, at du blander dig, når de vil lede sig selv? spørger Henriette Nørgaard og svarer selv:

- Opgaven er at sætte en klar og tydelig ramme, som medarbejdere kan lede sig selv op ad. På den måde mindsker man uklarhed og forvirring.

Hun har i to år været i gang som selvstændig konsulent med firmaet HR Udvikling, hvor hun arbejder meget med selvledelse og kulturen i små og mellemstore virksomheder, og udfordringer med "selvledelse" dukker nu oftere op. Corona-nedlukningerne har helt klart skubbet til en bevidsthed om, at vi vil og kan selvledelse.

- Det blev jo meget tydeligt, at bare fordi ledere kan se, at de ansatte sidder foran skærmen, så er de ikke nødvendigvis effektive. Det er en falsk antagelse. Det har ikke noget at gøre med effektivitet og output, at du kan se, at de ansatte sidder ved skærmen, siger Henriette Nørgaard og fortsætter:

- Grundlæggende kan du sige, at selvledelse handler om frihed under ansvar, og at de ansatte selv ved, hvad der er det rigtige. Det betyder, at du som leder skal gøre det muligt for de ansatte selv at prioritere og selv løse opgaven, siger Henriette Nørgaard, der i mange år har arbejdet med selvledelse.

Hun er uddannet cand.merc. og afsluttede med et speciale om netop selvledelse og stress, og derefter har hun arbejdet inden for blandt andet HR i en række virksomheder og de seneste 10 år inden for SMV-verdenen.

Noget af medicinen, hun kommer med, når hun rådgiver virksomheder, handler om at forenkle tilgangen til selvledelse.

- Jeg synes, at vi skal turde forenkle det komplekse, når vi taler om selvledelse. Vi skal selvfølgelig favne det komplekse, ellers laver vi forkerte indsatser og en-dimensionelle løsninger. Men når jeg arbejder med selvledelsen, så handler det for mig om at kunne finde balancen mellem effektivitet og trivsel, og det skaber en win-win-situation og et bæredygtigt arbejdsliv, siger Henriette Nørgaard.

Hendes pointe er, at virksomhederne skal skabe nogle klare rammer omkring arbejdet, når selvledende medarbejdere møder ind eller logger på.

- Du er ikke effektiv, når tingene er uklare, og der er forvirring, og du mangler prioritering i forhold til dine opgaver. Og hvis du mistrives, så påvirker det også din effektivitet, siger Henriette Nørgaard.

Det lyder jo forholdsvis enkelt. Men det er ikke en let opgave at skabe de rigtige rammer, som virker for både medarbejdere og som gør, at de understøtter virksomhedens mål.

- Du kan ikke bare sige ting og forvente, at folk gør det. Det er meget mere komplekst. De ansatte har måske hørt budskabet, men de har måske ikke forstået det. Du kan ikke som leder informere og instruere, og så forvente, at så har de gjort deres arbejde, siger Henriette Nørgaard.

- Derfor er det vigtigt, at de ansatte skal have en klar rolleforståelse og nogle klare værdier, som de kan agere efter. Det betyder, at når de ansatte skal tage en beslutning, så skal de vide, hvilken der er den rigtige i netop deres virksomhed. De skal kunne handle og agere uden, at der er en leder, der står og fortæller, hvad de skal, siger Henriette Nørgaard.

Det stiller derfor store krav til ledere i forhold til, hvordan de sætter rammerne, når der samtidig er så stort rum til selv at udfylde rammerne. For hvornår er en opgave løst godt nok? Hvornår er jeg en succes? Gør jeg tingene på den rigtige måde?

- Bagsiden af selvledelse kan måske tilskrives den epidemi af stress, vi ser. Bagsiden er, at folk stopper i virksomheden eller bliver ligeglade. Bagsiden er ineffektivitet, hvis virksomheden ikke har de rigtige rammer til at håndtere selvledelse, siger Henriette Nørgaard.

Hun har selv været nede og vende med stress, og det er en væsentlig motivation for hende i dag at skabe mere bæredygtige rammer på et arbejdsmarked, hvor selvledelse fylder.

- Du skal give de ansatte mulighed for at danne sig et overblik, prioritere opgaverne og "gøre det rigtige", når de står der selv. Men jo mere selvledelse, der er i en organisation, jo mere har de ansatte brug for rammer og værdier, som de kan navigere efter. De ansatte skal vide, hvad de styrer efter. Værdier og roller skal være på plads, og så skal du løbende komme med feedback, siger Henriette Nørgaard.

- Jeg synes, at man i lang tid har haft meget stor fokus på motivation. Vi skal brænde for det, vi laver. Det skal vi også. Men det kræver en klar rammesætning, så de ansatte ved, hvornår de har gjort det godt nok, siger Henriette Nørgaard.

Du kan også altid finde alle ugens regnskaber fra virksomhederne i Trekantområdet på erhvervslivtrekanten.dk og her søge specifikke virksomheders regnskaber frem.

Green Hydrogen Systems, der udvikler og producerer elektrolyseløsninger til produktion af brint, har fået et prominent nyt medlem af i bestyrelsen. Det er Poul Due Jensen, der er trådt ind i bestyrelsen hos Green Hydrogen Systems, skriver WatchMedier.dk

Energikoncernen Ewii tager det næste store skridt i den grønne omstilling og investerer i kæmpebatterier i Trekantområdet, på Fyn og på Bornholm. Med blandt andet Danmarks største batterisystem på 30 megawatt får koncernen en rolle i udviklingen af fremtidens system til vedvarende energi, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Dagrofa Logistik, der har base i Vejle, hævede både overskud og omsætning i et marked, der var påvirket af stigende fragt- og fødevarepriser. Virksomheden kom ud af 2022 med et overskud på 144 millioner kroner efter skat mod 140 millioner sidste år, skriver Vejle Amts Folkeblad.

I marts 2023 blev der solgt 46 villaer og rækkehuse i Fredericia Kommune, og det er det højeste antal i 10 måneder. Tilbage i maj 2022 var tallet lidt højere - nemlig 49, skriver Fredericia Dagblad.

Davidsens Tømmerhandel udvider i Vejle Nord, hvor de tirsdag 25. april satte i gang i første etape af en større udvidelse. Byggeriet er en del af virksomhedens ambitiøse vækstplaner for Trekantområdet og indebærer en tocifret millioninvestering, der blandt andet mere end fordobler det nuværende butiksareal.