Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Trekanten i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Billedet er skabt med kunstig intelligens fra DALL·E 2, hvor du med ord beskriver, hvad der skal være på billedet, og hvilken stil billedet skal have. Billedet er skabt med beskrivelsen: "artificial intelligence combined with human in office environment, oli painting".

Tager robotten mit arbejde?

Sjældent har kunstig intelligens fået så meget opmærksomhed, som da OpenAI åbnede ind til deres tekstrobot. Pludselig bliver det meget konkret, hvordan kunstig intelligens vil påvirke vores verden fremover.

Der er fortsat et stykke vej før, du glemmer, at det bare er en robot. Midt i det hele begynder robotten at svare på svensk, og pludselig lukker den bare ned. Men trods fejl og mangler er det en speciel oplevelse at kunne kommunikere med en robot, hvor du har oplevelsen af, at den egentlig lytter.

Hvis du ikke allerede har prøvet at "tale" med ChatGPT, får du nu en forsmag på, hvordan kunstig intelligens og robotter de kommende år kan ændre stort og småt. Og ja, der er mange faldgruber, og maskinen er ikke perfekt, langt fra, men det giver et lille glimt ind i fremtiden.

Det kan du selv konstatere i mit interview med robotten, hvor du får robottens eget bud på, hvad AI og kunstig intelligens betyder for fremtiden, og på det mere personlige plan hvad det betyder for mig som journalist.

Derudover får du en it-eksperts bud på, hvad vi skal tænke om robotten, og hvilke muligheder kunstig intelligens åbner for. For selv om robotten virker overbevisende, så er der også grund til at være skeptisk.

Men først en lille anekdote fra hjemmefronten. Jeg skrev begejstret til den mellemste søn, der er i USA på et udvekslingsophold, at han skulle tjekke robotten ud. Nu ville jeg lige vise, at jeg var med på beatet. Det viste sig, at jeg var bagud.

I forbindelse med en eksamen i amerikansk historie havde han allerede brugt robotten, og meldingen var, at den var en stor hjælp. Hvorfor læse tykke bøger, når man "bare" kan spørge robotten, og han fik i øvrigt en god karakter i et fag, hvor han selv mente, at han var lidt udfordret.

Mon ikke han kan se idéen med kunstig intelligens? Det er i hvert fald meget konkret for ham.

God læsning - og rigtig glædelig jul

Bliv abonnent på Erhvervsliv Trekanten

  • Hvis du ikke allerede er abonnent på Erhvervsliv Trekanten, vil vi gerne have dig med på holdet.
  • Skriv til salg@erhvervslivtrekanten.dk, så finder vi en løsning, der passer til dig og din virksomhed. Eller køb din egen direkte adgang her.
Billede af Henrik Kruse
Billede af skribentens underskrift Henrik Kruse Erhvervsjournalist
Billedet her er skabt med hjælp fra tjenesten DALL·E 2, der bruger kunstig intelligens til at skabe billeder, hvor du selv indtaster informationer om, hvad der skal være på billedet, og hvilken stil billedet skal have. Billedet er resultatet af: "AI business women and men in office environment, futuristic with yellow". Tjek tjenesten ud på: https://labs.openai.com/

Tag en snak med robotten om dit job, hvis du tør

Hvordan vil AI påvirke dit arbejdsliv? Hvis du ikke selv har et bud, så kunne du jo spørge, hvad chatrobotten ChatGPT tænker. Men uanset om det rammer dit arbejde direkte, så vil det ramme dit arbejdsliv i takt med, at teknologien bliver bedre. Her følger mit første interview med en ægte robot.

TEKNOLOGI: Robotten mangler sådan set ikke selvtillid, hvis du spørger den om, hvordan kunstig intelligens vil forme fremtidens arbejdsliv. På det helt generelle plan er det stillinger med mange gentagelser og rutinemæssige opgaver, der er i størst fare, lyder vurderingen. Men du kunne jo også selv prøve at spørge robotten. Hvad betyder AI, hvis du er revisor, bankmand eller advokat?

Vi er vant til at spørge Google, hvis vi mangler lidt fakta. Chatrobotten er ikke Google. Langt fra. Det er en "sprogrobot", og – foreløbig - kommer den til kort, hvis du bliver meget specifik, og er det sket i 2022, så er den på bar bund. På spørgsmålet om, hvem der vandt VM-finalen i fodbold i 2022, lyder svaret fra robotten:

- Jeg kan ikke give dig den nøjagtige oplysning om, hvem der vandt VM-finalen i 2022, da min viden afslutter sig i 2021, og jeg ikke har adgang til opdateret information. Der har ikke været nogen VM-finaler i fodbold siden 2018, så hvis du mener en anden sportsbegivenhed, er det en god idé at være mere specifik i din forespørgsel, så jeg kan give dig den mest nøjagtige information, jeg kan. Du kan også tjekke med en lokal avis eller nyhedskilde for at få den seneste information om sportsbegivenheder.

Her er et lille udpluk af mit interview med robotten.

Hvordan vil AI forandre verden de kommende år?

- AI har allerede forandret verden på mange måder, og de kommende år vil se endnu større forandringer. AI bliver stadig mere avanceret, og der vil blive udviklet nye teknologier og metoder, der kan gøre AI mere intelligent og effektiv. Det betyder, at AI vil blive brugt i endnu flere industrier og områder, og det vil føre til en række fordele og udfordringer.

- En af de store fordele ved AI er, at det kan gøre mange af de opgaver, vi i dag udfører manuelt, hurtigere, mere præcist og mere effektivt. Det betyder, at vi kan få mere ud af vores tid og ressourcer, og det kan føre til øget produktivitet og vækst i vores økonomier. AI kan også hjælpe os med at løse komplekse problemer og træffe bedre beslutninger, fordi den kan analysere store mængder data og finde mønstre og sammenhænge, som vi mennesker ikke kan se.

- Samtidig vil AI også medføre udfordringer. En af de største bekymringer er, at AI kan erstatte menneskelig arbejdskraft, og det kan føre til arbejdsløshed og social ulighed. Derfor er det vigtigt, at vi udvikler AI på en måde, der sikrer, at den bliver brugt til at forbedre vores liv og samfund, i stedet for at skade dem. Det vil kræve, at vi tænker over de etiske aspekter af AI og sørger for, at den bliver udviklet og brugt på en ansvarlig måde.

Hvad mener du med en ansvarlig måde?

- Når jeg taler om en ansvarlig måde at udvikle og bruge AI på, mener jeg, at vi skal tænke over de konsekvenser, AI kan have for mennesker og samfund, og sørge for, at den bliver brugt på en måde, der ikke skader nogen. Det kan betyde, at vi skal sætte regler og retningslinjer for, hvordan AI bliver brugt, så den ikke fører til arbejdsløshed eller andre negative konsekvenser.

- Det kan også betyde, at vi skal tænke over de etiske aspekter af AI og sørge for, at den bliver udviklet og brugt på en måde, der respekterer menneskelige rettigheder og værdier. I sidste ende handler det om at sikre, at AI bliver brugt til at forbedre vores liv og samfund, i stedet for at skade dem.

Det lyder som en svær opgave?

- Ja, det kan være en svær opgave at sikre, at AI bliver udviklet og brugt på en ansvarlig måde. Det kræver, at vi tænker over de etiske aspekter af AI og sætter regler og retningslinjer for, hvordan den bliver brugt.

- Det kan også være en udfordring at balancere de fordele, AI kan give os, med de mulige negative konsekvenser. Men det er en vigtig opgave, fordi AI vil fortsætte med at vokse i betydning, og det er vores ansvar at sikre, at den bliver brugt på en måde, der er bæredygtig og gavnlig for samfundet.

Hvilke faggrupper er i størst fare for at miste arbejdet på grund af AI?

- Det er svært at sige præcist, hvilke faggrupper der vil blive mest påvirket af AI, fordi det afhænger af, hvordan AI bliver brugt i fremtiden. Men generelt vil faggrupper, der udfører gentagne og rutinemæssige opgaver, være i større fare for at miste arbejdet, fordi AI kan udføre sådanne opgaver hurtigere og mere præcist end mennesker. Det kan for eksempel være faggrupper inden for produktion, logistik, kontorarbejde og service.

- Samtidig vil AI også kunne automatisere mange opgaver, der i dag udføres af faglærte og ufaglærte arbejdere. Det kan føre til, at der bliver behov for færre mennesker til at udføre disse opgaver, og det kan ramme mange forskellige faggrupper.

- Derfor er det vigtigt, at vi tænker over de mulige konsekvenser af AI for arbejdsmarkedet, og sørger for at skabe nye jobmuligheder for dem, der mister deres arbejde på grund af teknologien.

Er mit job som journalist i fare?

- Det er svært at sige præcist, om dit job som journalist er i fare på grund af AI. Det afhænger af, hvordan AI bliver brugt i fremtiden, og hvilke opgaver du udfører som journalist. Generelt vil AI kunne automatisere mange af de rutinemæssige opgaver, som journalister i dag udfører, såsom at indsamle og analysere data, skrive nyheder eller tjekke fakta. Hvis det sker, kan det betyde, at der bliver behov for færre journalister til at udføre sådanne opgaver, og det kan føre til arbejdsløshed.

- Samtidig vil AI også kunne bruges til at skrive nyheder og artikler, og det kan true de jobs, der i dag udføres af journalister. Der er allerede eksempler på, at AI er blevet brugt til at skrive nyheder og artikler, selvom kvaliteten stadig er lav sammenlignet med menneskelige journalister. Hvis AI bliver mere avanceret, kan det betyde, at der bliver behov for færre mennesker til at skrive nyheder og artikler, og det kan føre til arbejdsløshed.

- Så selvom AI kan have en effekt på dit job som journalist, er det svært at sige præcist, hvordan det vil påvirke dig. Det er vigtigt, at du følger med i udviklingen inden for AI, så du kan forberede dig på fremtiden og sikre, at du har de nødvendige færdigheder til at fastholde dit job.

Michael Skovsgaard har arbejdet med IT i mere end 25 år og er medstifter af Whaii.com. Foto: Søren Gylling

Robotterne kommer: ChatGPT viser os, hvad der venter os

Kom i gang med at indsamle data, og det gælder også i små og mellemstore virksomheder. Sådan lyder opfordringen fra it-ekspert Michael Skovsgaard, når han ser på perspektiverne for kunstig intelligens i lyset af chatrobotten ChatGPT.

Han har en række bud på, hvordan kunstig intelligens vil forme fremtiden. I overskriftsform kan det koges ned til:

1) Nu kan alle – i princippet – skrive en kode

2) Kunderne får svar fra en robot

3) Robotten hjælper dig med at skrive projektet

4) Få styr på din data, så de kan komme i fitness

Det bedste, mange kan gøre lige nu, er at begynde at tænke over, hvad de egentlig har af data, eller hvilke data de har mulighed for at indsamle i deres virksomhed.

- Det kan være alt omkring produkterne, og hvordan produkterne fungerer, og alle tilgængelige informationer fra alle mulige systemer. Alt skal indsamles, for i det øjeblik, at de her teknologier virker, så kan du tage virksomheden til et nyt niveau, siger Michael Skovsgaard.

Det er mest til sjov. Foreløbig. Chatbotten ChatGPT har vist os en lille flig af, hvordan kunstig intelligens over de kommende år vil rykke ind i vores verden, og hvor data, og ikke mindst god data, bliver helt afgørende.

TEKNOLOGI: Svarene fra ChatGPT har givet genlyd i det meste af verden, og med god grund. Robotten imponerer, men samtidig er der også grund til at være skeptisk. Man skal i hvert fald ikke stole på svarene.

- Den giver utroligt mange gode svar, men robotten er også begrænset af sin viden, og de data, den er trænet på, siger Michael Skovsgaard.

Han har i mere end 25 år arbejdet med IT og er medstifter af Whaii.com, der arbejder med kunstig intelligens og sprogteknologi. Tidligere har han også været partner i it-virksomheden C2IT, der har base i Kolding.

- Den her robot er blevet så god, at de fleste mennesker kan se, at det virker. Du kan næsten spørge den om alt og få et svar. Det betyder, at der er mange, der kan begynde at se nogle brugsscenarier, hvor teknologien - privat eller erhvervsmæssigt - kan bruges, siger Michael Skovsgaard.

Men der er et men. Der er faktisk flere. Chatbotten virker meget overbevisende og formulerer sig rigtig godt. Men du må ikke tage alle svarene for gode varer.

- Selv direktøren for OpenAI, der står bag Chat GPT, har været ude at sige, at folk skal være klar over, at det her er til kreative og sjove løsninger indtil videre. Folk skal ikke bruge robotten til noget alt for seriøst, hvor man søger absolutte fakta. Svarene, og det er der også flere, der har gjort opmærksom på, er ikke altid rigtige, siger Michael Skovsgaard.

Men netop fordi svarene ser overbevisende ud, kan man hurtigt blive imponeret – og måske snydt i nogle tilfælde.

- Som jeg har forstået det, består næsten 60 procent af datagrundlaget fra noget, der hedder Common Crawl, som er en indsamling af mere eller mindre alt, hvad der er lagt på internettet de sidste 12 år. Det vil sige, det er jo både fakta, fake news, holdninger og alt ind imellem. Der er god information og der er dårlig information, og robotten er aldrig bedre end de data, der kommer ind, siger Michael Skovsgaard.

Mens andre robotter har bevæget sig ud på dybt vand, når de er blevet udfordret, blandt andet i forhold til racistiske udsagn, så har ChatGPT bedre styr på den del, og robotten er helt generelt meget dygtig til at sortere og filtrere.

- Men hvis du tager det for, hvad det er, en teknologidemonstration og en robot, der skal trænes yderligere, så er det interessant. Lige nu bliver robotten bedre fordi, at den bliver udfordret og trænet af rigtige mennesker. Vi er alle med til at gøre den bedre. Algoritmerne udsættes for ”reinforced learning”, hvor man forstærker den læring, den allerede har ved at bruge rigtige mennesker. Den bliver klogere af at blive testet af, og virksomheden bag kan se, hvor der er brug for yderligere forbedringer, så den bliver mere anvendelig i en seriøs sammenhæng, siger Michael Skovsgaard.

I øvrigt er overskriften skabt med hjælp fra robotten med udgangspunkt i den ovenstående tekst, hvor jeg har kopieret teksten ind og bedt om en tabloid-overskrift. Robotten kom med flere bud, og i bunden den her besked: "Bemærk igen, at disse forslag er ment som humoristiske udtryk og ikke som seriøse overskrifter. De skal ikke tages alvorligt".

Her følger en række seriøse pointer omkring, hvordan kunstig intelligens vil påvirke os de kommende år ifølge Michael Skovsgaard.

Nu kan alle – i princippet – skrive en kode

En af grundene til, at robotten har fået så stor opmærksomhed, hænger sammen med, at alle i helt almindeligt sprog kan teste robotten. En af de helt store fordele ved robotter er, at de kan skrive programmeringskoder.

- Det rummer utroligt mange muligheder, at du nu med dit eget sprog kan bede computeren om at skrive noget kode. Det giver jo muligheder for mange mennesker og potentielt også virksomheder, der ved at spørge en chatbot, kan få løst opgaver, som de ellers måske skulle have betalt for, siger Michael Skovsgaard, der ser det som en af de største gevinster på den korte bane, at robotten kan levere kode i meget høj kvalitet.

- Det giver en masse muligheder og er meget positivt, og det åbner muligheden for at gøre os alle sammen meget mere produktive, siger Michael Skovsgaard.

Kunderne får svar fra en robot

I takt med at robotten – og andre robotter - bliver endnu bedre, så er der brancher, der ret hurtigt kan udnytte robotter. Og i forhold til en tekstrobot som ChatGPT, så er der tekstforfattere og marketingsfolk, der ret hurtigt kan få hjælp til at effektivisere blandt andet e-mails. Derudover vil det være oplagt at bruge chatrobotter i kundeservice og support.

- Folk kan finde på at spørge om hvad som helst, men nu er vi snart der, hvor teknologien faktisk også kan formulere et fornuftigt og anvendeligt svar baseret på den viden, virksomheden kan supplere med og proppe ind i robotten. Fordelen er, at robotten altid svarer og kender produkterne indgående. Igen så handler det om, hvordan du får trænet robotten, og ofte vil nuancerne jo være vigtige, siger Michael Skovsgaard.

Når det gælder kundeservice og support, så er spillerummet og dataområdet mere begrænset, så du vil kunne fodre robotten med mange brugsspecifikke informationer.

- Vi har også tidligere set, at marketingsfolk har grebet muligheden for gøre deres arbejde lettere. Jeg er derfor sikker på, at det vil blive brugt i den sammenhæng og i forhold til salg, så tror jeg også, at det vil blive afprøvet, siger Michael Skovsgaard.

Det kan hjælpe dig med at skrive projektet

ChatGPT har for mange åbnet øjnene for, hvad og hvordan vi kan udnytte kunstig intelligens. Næste skridt bliver, at du kan stole mere på kunstig intelligens.

- Lige nu kan du ikke stole 100 procent på svarene, men tingene går jo hurtigt. Jeg tror, at der kan ske meget på et par år, siger Michael Skovsgaard, der bemærker, at Microsoft har købt eksklusiv adgang til den bagvedliggende teknologi af ChatGPT fra OpenAI, der står bag robotten.

- Man kunne derfor godt forestille sig, at om ikke så lang tid, så bliver AI en del af pakken hos Microsoft. Her kan AI hjælpe dig med at booke møder og hjælpe dig med at skrive et Word-dokument. Det kan være, at du har lavet et projekt, hvor du kan bruge nogle standardformuleringer. Robotten sætter selv nogle milepæle ind. Og så kan du sende en projektbeskrivelse meget hurtigere af sted. Der er et kæmpe perspektiv i det her, siger Michael Skovsgaard.

- Men der skal "øjne på" i noget tid endnu. Det lidt som selvkørende biler. Vi vil fortsat skulle have hånden på rattet i en lang periode, siger Michael Skovsgaard.

Få styr på din data, så de kan komme i fitness

Har du nogle data i virksomheden, og hvis det halter lidt, hvordan kan du få fat i nogen? Det opfordrer Michael Skovsgaard til, at virksomheder får styr på.

- Det bedste, mange virksomheder kan gøre lige nu, er at begynde at tænke over, hvad de egentlig har af data, eller hvilke data de har mulighed for at indsamle i deres virksomhed. Det kan være alt omkring produkterne, og hvordan produkterne fungerer, og alle tilgængelige informationer fra alle mulige systemer. Alt skal indsamles, for i det øjeblik, at de her teknologier virker, så kan du tage virksomheden til et nyt niveau, siger Michael Skovsgaard.

- Så begynd at kigge efter data, og kig dem igennem, og begynd at se efter, hvad du kan få ud af det her. Der er masser af muligheder, når man dykker ned i det, og det kan der især være for små- og mellemstore virksomheder, siger Michael Skovsgaard.

Mads Friis og Joachim Bertelsen har udviklet en ny gratis app til at overvåge elpriserne time for time. Arkivfoto: Søren Gylling

Energinet udvider igen, formand genvalgt til Ewii og kæmpe interesse for strøm-app

Her får du tre udvalgte nyheder fra virksomhederne i Trekantområdet.

Interessen for gratis strøm-app lagde server ned

Mads Friis og Joachim Bertelsen blev blæst bagover af den store interesse, der kom efter, at JydskeVestkysten skrev en artikel om deres nye gratis el-app, Billigt Strøm. Foto: Søren Gylling

En gratis app, hvor man kan se timeprisen for el - det er tydeligvis det, som folk vil have nu. I hvert fald er udviklerne af appen Billigt Strøm blevet lagt fuldstændig ned over den interesse, der har været i at hente appen.

- Det stak mildest talt fuldstændig af. Da vi mødte ind i morges, kunne vi se, at serveren arbejdede på 100 procent, men så lige pludselig kunne den ikke mere på grund af den store interesse, og så blev serveren lagt ned i en halv times tid. Så vi måtte ret hurtigt opgradere til en bedre processor, siger Joachim Bertelsen, der sammen med Mads Friis har udviklet appen. Læs mere i JydskeVestkysten. 

Landmand genvalgt som formand for Ewii

Anders Skovdal tager endnu fire år som formand for Ewii. Han blev enstemmigt valg. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Det er fortsat den 36-årige Anders Skovdal fra Vejle, som står i spidsen for Trekantområdets store energikoncern, Ewii. Han blev mandag enstemmigt valgt af det nyvalgte repræsentantskab af det 120 mand store repræsentantskab. To andre kandidater fra Kolding-kredsen havde på forhånd meldt sig, men de blev ikke valgt til bestyrelsen og kunne dermed ikke kandidere.

Ewiis valgregler siger, at man først vælger de 15 bestyrelsesmedlemmer, og ud af de 15 vælger det samlede repræsentantskab derefter formanden.

- Det er altid spændende med en valgperiode, som der nu er sat et flot punktum for. Den nye bestyrelse indeholder gode solide kompetencer, så der er ingen tvivl om, at det er et stærkt hold. Vi kan trygt gå ind i 2023 sammen, lyder det fra den genvalgte formand. Læs mere i Vejle Amts Folkeblad. 

Energinet udvider hovedsædet i Erritsø

Den nye bygning til Energinet vil være den tredje udvidelse af rammerne i Fredericia, og behovet er ikke nyt. Allerede nu har 800 medarbejdere plads i rammer, der oprindeligt blev bygget til at rumme 650 arbejdspladser. Arkivfoto: Søren Gylling

Energinet skal på jagt efter hundredvis af ingeniører, it-folk, jurister, økonomer og andre specialister for at kunne følge med i et øget tryk på den grønne omstilling. 

I dag har Energinet 1800 ansatte, hvor de 1400 er tilknyttet hovedsædet i Fredericia. Inden for de kommende to år skal yderligere 500 tilknyttes selskabet. De fleste vil få deres arbejdsplads i Fredericia, og derfor har bestyrelsen nu godkendt, at hovedsædet udvides med yderligere en stor kontorbygning. Læs mere i Fredericia Dagblad

Stifterne af Humaid Mikkel Bytoft og Mads Lorentzen. Foto: Mathias Banke

Vores anbefalinger til dig 💡

Her får du Erhvervsliv-redaktionens bedste anbefalinger fra vores seneste nyhedsbreve.

Digitale chikane og grænseoverskridende adfærd er ikke et ukendt fænomen på Linkedin. Det fortæller fire kvinder til Erhvervsliv Aarhus. Du kan læse mere om Sarah Jarsbo, Ane Stürup, Mette Elbert og Greete Eluris oplevelser på, hvad de troede var en professionel platform her.

Mange virksomheder kæmper med manglen på arbejdskraft, og derfor handler det blandt andet om at holde på de medarbejdere, der allerede er ombord - også de mere erfarne af slagsen. Det ved de hos transportfirmaet Bach & Pedersen Fragt i Randers, der deler deres bedste råd til af fastholde seniorer i jobbet i samarbejde med videnhuset Cabi, der hører under Beskæftigelsesministeriet.

Startup-virksomheden Humaid fra Odense arbejder også for at udvide arbejdsudbuddet. Det sker ved hjælp af et værktøj, som skal nedbryde sprogbarrierer på arbejdspladsen mellem døve og hørende ved hurtigt at oversætte talesprog til tegnsprog og omvendt.