LEDELSE: Da de otte it-konsulenter besluttede at gå sammen for at skabe en ny it-virksomhed, konsulterede de både advokater og revisorer. Opgaven var at skabe en helt flad virksomhed, der er baseret på tillid og med inspiration fra andelstanken, hvor ét medlem har én stemme, og man løfter i flok.

- Revisorerne og advokaterne synes, at det lød helt gak. ”Det kan ikke lade sig gøre”, starter de med at sige, og de spørger undrende: ”Hvorfor vil I ikke tjene penge på det?”. Det vil vi sådan set gerne, men vi vil bare have vores løn, og ikke samle penge sammen i en virksomhed, siger Thomas Juhl Olesen, der er en af medstifterne af it-virksomheden Arkimentum, der er skabt med inspiration fra blandt andet andelstanken og begrebet demokratisk virksomhed.

Virksomheden består i dag af otte partnere, og flere er på vej ind i virksomheden. Der er ikke nogen direktør eller souschefer, men kodeordet er tillid, og partnerne byder selv ind, hvis for eksempel hjemmesiden skal opdateres.

Partnerne har alle været it-konsulenter i flere år, og de er alle i en position, hvor det er er kunderne, der ringer. Nogen har været i bureauer, hvor de har betalt et cut til bureauet. For nogle har det været oppe omkring 35 procent. Andre har være soloselvstændige, men fælles for dem er, at de gerne vil være sammen og hjælpe hinanden samtidig med, at de holder fast i deres egen lille ”butik”.

- Jeg var selv i et traditionelt bureau, hvor man betaler for at være med. Virksomheden blev købt af en kapitalfond, og jeg syntes, at jeg kom for langt fra det, som det handler om: at lave nogle fede løsninger for kunderne. Pludselig handlede det om profit, og det handlede om, at vi skulle være mange flere. Det syntes jeg ikke var sjovt, siger Thomas Juhl Olesen.

Sammen med en tidligere kollega begyndte han derfor at undersøge, om de kunne skabe en flad virksomhed, men hvor man samtidig kunne have hinandens ryg.

De faldt blandt andet over Tænketanken Demokratisk Erhverv, der arbejder med demokratiske virksomheder, og han læste bogen Unboss, der, som navnet fortæller, handler om at vinke farvel til cheferne.

- Målet har fra starten været at lave en transparent, partnerdrevet, andelsbaseret virksomhed, hvor alle er lige. Det er én mand og én stemme. Det skal være helt fladt, og vi skal ikke samle penge til en samlet kasse, siger Thomas Juhl Olesen.

De nuværende partnere har derfor købt sig ind i virksomheden for en symbolsk betaling, og man kan i det nuværende setup rumme 20 partnere. Virksomheden står blandt andet for bogføring og at sende regninger ud for de enkelte konsulenter.

Hver partner betaler et fast beløb for at være med i firmaet, men ambitionen er, at selve firmaet rammer tæt på nul hvert år, og det er op til hver partner, hvad de vil investere af ressourcer i firmaet. Og når det er lidt større ting, der skal besluttes, så er det flertallet, der bestemmer.

- Op til jul var det oppe at vende, at vi skulle flytte mødetidspunktet. Vi har et fast møde hver onsdag kl. 19.30, som nogle gerne ville flytte til fredag. Det tog ikke lang tid at gennemføre den afstemning, og alt var helt transparent, siger Thomas Juhl Olesen.

I forhold til aftaler, omsætningstal og opgaver, har man også langt det ud på den fælles platform, så alle kan se alt.

- Der er ingen, der har hemmelige aftaler, specialeaftaler eller noget i den stil. Tingene skal være 100 procent transparente. Og vi holdt i øvrigt fast i onsdag som den faste mødedag. Nogle gange er det dem, der råber højst, der bestemmer. Her bestemmer vi alle lige meget. Det er en af styrkerne ved vores selskabsform. Alle er fuldstændig lige. Når man har betalt sin flatrate, så må man jo gøre, hvad man vil. Konsulenten kan i princippet også freelance ved siden af. Det blander vi os ikke i, siger Thomas Juhl Olesen.

Foreløbig er der otte partnere, der har "købt" ind på ideen, og da de havde tryktestet hinanden, besluttede de at gå videre for at få formalia på plads. Og det viste sig faktisk at være en større udfordring, hvor både advokater og revisorer rystede på hovedet.

- Der kan hurtigt gå juristeri i at lave en virksomhed, fandt vi ud af. Vi vil gerne gøre det tillidsbaseret. De første udkast, vi fik, siger en del om, hvordan man gør det normalt. Der var 50 sider med klausuler og detaljer og royalties og alt muligt. Men det var ikke det, vi ville. Vi vil netop ikke binde hinanden eller kunder op på klausuler. Vi vil stole på hinanden, og hvis en konsulent og et firma bliver glade for at arbejde sammen, hvorfor skal vi skal stå imellem. Det er skidt for konsulenten. Det er skidt for kunden, og det er skidt for os som virksomhed, siger Thomas Juhl Olesen.

Han forstår selvfølgelig godt, at advokaten gerne vil sætte nogle pæle i jorden, og at man i den "traditionelle" opsætning vil sikre sig, at konsulenten ikke lige pludselig løber med en attraktiv kunde. Men pointen her er, at partnerne kun skal være med, hvis de faktisk gerne vil være med og bidrage til virksomheden.

- Vi skal ikke beskytte en eller anden central kasse, hvor vi samler værdier i. Vi skal beskytte det fællesskab, som vi sammen skaber omkring virksomheden, det gør en forskel, siger Thomas Juhl Olesen.

- Og når der ikke en formel direktør, så er der heller ikke nogen, der "bosser" rundt med nogen, og det passer os rigtig godt, siger han.

LEDELSE: Der er ingen salgsafdeling. Der er ikke et hovedkvarter. Der er ingen kontoransatte og ingen chefer, og sådan skal det blive ved med at være. Bogholderiet er outsourcet, og stort og småt er automatiseret. Lige nu er de otte mand, og de har rammerne til at rumme 20 partnere. Og det bliver helt uden chefer.

- Jeg tror på, at hvis du sætter folk fri og følger i sporet på unboss-strategien, så bliver de også mere effektive. Virksomheden bliver mere agil. Du udvikler simpelthen forretningen, og tingene sker mere af sig selv, siger Thomas Juhl Olesen, der er medstifter af Arkimentum, som medgiver, at det kan lyde lidt hippieagtigt, at der ikke er brug for chefer.

Men medstifteren er ret sikker på, at modellen kan bruges i mange sammenhænge. Medarbejderne får et helt andet medejerskab og ansvar over for virksomheden, når man skærer cheferne ud af ligningen.

- Det gør, at folk lige går lidt længere for, at tingene skal lykkes. Hvis jeg ved, at hvis jeg knokler ekstra hårdt i morgen, så går det godt for en eller anden kapitalfond i Polen, så kan jeg godt være i tvivl om, det får mig til at knokle hårdt. Men hvis jeg ved, at det kan gå endnu bedre for vores egen virksomhed, og mine kunder bliver endnu mere glade, så kan det få mig til at knokle hårdt, siger Thomas Juhl Olesen.

De opgaver, der skal løses på virksomhedsniveau, bliver løst uden, at der er nogen, der udstikker en kommando. Og indtil videre er det et "godt spørgsmål", hvordan de sikrer sig, at det ikke er de samme, der får virksomheden til at køre.

- Det har jeg ikke noget svar på, fordi det ville være at gå på kompromis med vores egen filosofi at begynde at regulere det. Men selvfølgelig er der nogen, der laver mere end andre. Men det er nogle gode fyre, der er med, og dem, der laver mindre end andre, de ved det godt. De nævner det selv. De ved, at de skylder lidt. Men der kan være noget på hjemmefronten, eller hvad det nu måtte være, og så er det også okay, siger Thomas Juhl Olesen.

- Folk har også forskellige ressourcer efter, hvor de er i livet, så vi har ikke talt om, hvad vi gør, hvis der er én, der ikke rigtig tager fra. Men det har heller ikke været et problem endnu. Og vi vil egentlig gerne se problemer, før vi behandler dem, siger Thomas Juhl Olesen, der er glad for, at de ikke har alt skrevet ned i lange kontrakter.

- Folk har også spurgt os, hvad nu hvis der er en af jer, der bliver sur, hvad gør I så? Det ved vi ikke. Det har vi valgt ikke at regulere. Hvis man begynder at regulere alle sådan nogle ting på forhånd, så ligger der pludselig en gigantkontrakt, og der går juristeri i den. Det gavner ikke andre end de her advokater, der skal sidde og lave aftalerne, siger Thomas Juhl Olesen.

Her får du tre udvalgte nyheder fra virksomhederne i Trekantområdet.