Der er ofte en del at hente i økonomiafdelingen med henblik på digitalisering. Her er mange repetitive opgaver; fakturaer der skal scannes og arkiveres, debitorer der skal overvåges, udeståender der skal indkræves og dokumenter, der skal godkendes.

Der vil med meget stor sandsynlighed blive sat strøm til mange af disse arbejdsgange. Netop økonomiafdelingen er sædvanligvis ret god til at udarbejde diverse analyser og rapporter. Men er de også gode til at kigge indad og måle på, hvad deres tid bliver brugt til?

Nogle virksomheder har købt stort ind for at undgå forsyningsproblemer - måske for stort. Stram styring og overvågning af forsyningskæden bliver derfor fremadrettet et overlevelsesparameter. 

Mange virksomheder vil ønske at sikre optimal udnyttelse af deres data for at sikre, at de kan undgå for store lagerbeholdninger uden pludselig at stå med leveringsproblemer.

Men er dataene til rådighed, så der kan følges op på varelagerets omsætningshastighed, gennemsnitlig lagertid, lagerservicegrad, leveringsoverholdelse (både ind- og udgående), ordreomkostninger, gennemløbstid, returvarer, lageromkostning, sikkerhedslager, svind, og meget andet? Og hvad med udveksling af data med leverandørerne? Alt sammen noget, der har indflydelse på virksomhedens varestamdata, og som vil optimere dens disponering.

En del virksomheder vil i højere grad effektivisere udnyttelsen af deres salgsdata ved hjælp af digitalisering. Jeg forventer, at man hurtigt vil få øjnene op for de mange fordele, der ligger i de salgsdata, man får adgang til. 

Mange vil måske indgå aftaler om dataudveksling med deres kunder for på den måde at få bedre kendskab til kundernes fremtidige behov og fjerne usikkerheden fra forecasting. 

Den større viden om kunderne vil blive starten på en positiv udvikling for virksomheden; den større viden vil give øget mulighed for at yde bedre service, hvilket igen kan føre til mersalg og som rosinen i pølseenden til større kundetilfredshed.

Grøn omstilling er på alles læber, og grøn omstilling kræver data. Eller rettere det er ikke et krav, men vi når lettest i mål, hvis vi ved, hvad vi gør. Mange har allerede fået øjnene op for smarte apps, der kan hjælpe med at spare på strømmen eller beregne den korteste rute. 

Som så mange andre tendenser er også denne startet blandt forbrugerne. Men hvis det virkelig skal nytte noget, skal erhvervslivet også med, og det er her, jeg håber og tror, at 2023 bliver året, hvor virksomhederne for alvor begynder at digitalisere sig til viden om deres klimaaftryk. Så de ved præcis, hvor de skal sætte ind for at opnå den største, hurtigste og måske økonomiske besparelse.

At viden er magt, er en gammel sandhed. Det er naturligvis heller ikke nogen nyhed, at viden og fakta giver et bedre beslutningsgrundlag. 2023 vil blive året, hvor vi i højere grad vil udnytte vores data ved hjælp af små og overskuelige digitale ændringer, der vil give overblik og gevinst for virksomhederne i form af ikke bare besparelser, men også et faktabaseret beslutningsgrundlag.

Torvehallerne i Fiskergade i hjertet af Vejle kom ud af regnskabsåret 2021/22 med det bedste resultat i hotel- og restaurationsvirksomhedens historie.

6,1 millioner kroner lød overskuddet før skat på i året, hvor corona-restriktionerne blev løftet, og danskerne igen kunne gå på restaurant, samles til konferencer og booke hotelsenge. Medejer og direktør Terje Thesbjerg er derfor godt tilfreds.

- Dels fik vi bygget om for 10 millioner kroner lige før corona, hvor vi var klar med et nyt stort konference- og festlokale på anden sal, ligesom vi flyttede køkkenet og Bisteca. Samtidigt solgte vi vores andet hotel, Kryb-i-Ly Kro, hvilket gav os mulighed for at fokusere fuldstændigt på Torvehallerne. Det har også spillet ind, men det var åbningen af det nye store konference- og festlokale og restauranten Bistecca, der har betydet mest. Det gjorde, at vi kom igennem corona-årene uden røde tal, fortæller Terje Thesbjerg til Vejle Amts Folkeblad.

Miljøstyrelsen har givet Vejle Havn tilladelse til at dumpe 64.000 kubikmeter slam på klappladsen ved Trelde Næs. Det har fået amatørfiskere og nabopolitikere i Fredericia op i det røde felt, og det forstår Vejles havneformand sådan set godt. Han går i front for at finde en alternativ løsning hurtigst muligt.

Formanden for Vejle Havn - det radikale byrådsmedlem i Vejle Torben Elsig-Pedersen - forstår godt frustrationen hos naboen og fiskerne.

- Det er fair nok, og jeg så meget gerne, at vi hurtigt finder en alternativ løsning på at klappe. Vi har allerede drøftet en løsning, hvor vi deponerer materialet på land, indtil det måske kan genanvendes. Det projekt vil vi gå videre med nu, men vi vil nok blive nødt til at udnytte klaptilladelsen indtil videre, for vores sejlrende er tæt på at sande til, siger Torben Elsig til Fredericia Dagblad. 

Millionvirksomheden C. L. Seifert, der er allermest kendt for at producere studenterhuer, og som siden 2004 har været ejet og drevet af to koldingensere, er blevet solgt til en svensk kapitalfond.

Virksomheden, som fætrene fra Kolding har ejet siden 2004, er blevet solgt til den svenske kapitalfond Röku, skriver Børsen.

- Vi synes, at Röku ved at være en nordisk ejer med en langsigtet ejerhorisont sikrer kontinuitet for vores kunder, leverandører og ansatte, skriver Anders Eriksen i et skriftligt svar til Børsen.

Prisen er dog ikke nævnt. Til gengæld skønner Børsen baseret på det seneste regnskab, at prisen formentlig ligger omkring 500 millioner kroner. Læs mere i JydskeVestkysten.