Taulov Dry Ports kæmpemæssige lager- og logistikbygninger bliver snart udnyttet til et fuld-skala solcelleanlæg. Tagfladerne på i alt 200.000 kvadratmeter udbygges med et solcelleanlæg svarende til det årlige elforbrug i 4.200 parcelhuse. Anlægget er banebrydende i sin størrelse og viser en ny vej i udviklingen af grøn energi til gavn for samfundets CO2 reduktion, lyder det i en pressemeddelelse fra selskabet.

Det første projekt bliver etablering af ét af Danmarks største fuldskala solcelleanlæg på 45.000 kvadratmeter som opføres på tagfladerne af det igangsatte byggeri på 60.000 kvadratmeter lager- og logistikejendomme i Taulov.

De store tagflader forsynes med solceller, som forsyner de enkelte lejemål med grøn strøm til gavn for de kommende lejere, nærmiljøet og samfundet generelt. Solcelleanlægget vil få en produktionskapacitet svarende til det årlige elforbrug i 1.300 parcelhuse.

- Vores kunders klimaambitioner er lige så høje som vores, og vi har derfor brugt en del tid på at sikre en kommerciel løsning således, at vi kan tilbyde et attraktivt produkt til vores lejere. Samarbejdet med TOWII Renewables om etablering af solcelleanlæg på tagfladerne betyder, at vi fremover kan tilbyde vores kunder attraktive energiløsninger, hvor grøn strøm fra bygningernes solceller ikke alene forsyner de enkelte lejemål, men som også kan blive fremtidens energikilde til transportknudepunktet i Taulov, hvor overgangen til grønne brændstoffer er efterspurgt, udtaler Jesper Gemmer, der er CEO i Taulov Dry Port.

Protester fra hundredvis af borgere i og omkring Almind og Lilballe og fra en god håndfuld markante virksomheder mod den planlagte 45 meter høje lagerbygninger i det nordlige Kolding får ikke umiddelbart nogen indflydelse på kommunens aktuelle planlægning for sådan et højlager ved Lemwig-Müller i erhvervsområdet på Nordager eller for en kommende 850.000 kvadratmeter stor erhvervspark, skriver JydskeVestkysten.

Planerne er blevet vendt i plan- og teknikudvalget, fortæller udvalgsformand Jakob Ville (V). Nu går kommunen i gang med lokalplanlægningen for erhvervsparken.

- Vi har haft en rigtig god drøftelse, og det er dejligt, at det er et enigt udvalg, der er positivt overfor, at en eksisterende virksomhed i Kolding kan få mulighed for at udvikle sig med et højlager og 100-150 arbejdspladser. For vi kan jo ikke flytte virksomheden, siger Jakob Ville om baggrunden for, at politikerne nu sender lokalplanen for højlageret i offentlig høring.

Give Konfekture og selskabet bag Give-virksomheden, Dainty, er blevet købt af den belgiske fødevareingrediensvirksomhed Puratos NV. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. Dermed er den virksomhed, som Jørgen og Lillian Jensen grundlagde i 1989, ikke længere ejet af sønnen Jacob Jensen.

Give Konfekture udvikler og producerer marmelade og andre produkter til bageri-, mejeri- og kødindustrien. Puratos laver ingredienser til bageri-, konditori- og chokoladebranchen. Virksomheden er allerede i dag til stede i Danmark via Puratos Denmark, der ligger i Dandy Business Park. Jacob Jensen fortsætter som ansvarlig for produktionen hos Give Konfekture, og han er godt tilfreds med salget, skriver Vejle Amts Folkeblad.

- Puratos er på alle områder det perfekte match for os hos Give Konfekture, og den nye konstellation giver store muligheder på både kort og lang sigt, siger han.

Til avisen uddyber Jacob Jensen de forhåbninger, han har til fremtiden som en del af Puratos.

- Alle de gode ting, vi gør i dag, når vi snakker innovation, fleksibilitet og være tæt på kunderne, skal vi bare fortsætte med og gøre meget, meget mere, siger Jacob Jensen, som forventer, at der i fremtiden bliver behov for flere end de 20 ansatte, der har deres daglige gang i Give.

IVÆRKSÆTTERI: Kan du få det til at klikke i New York, så kan du gøre det alle steder. Et gammelt "slagord" som Frank Sinatra udødeliggjorde med sangen "New York, New York" og strofen: “If I can make it there, I'll make it anywhere”.

Malaika Haaning har vist, at hun kan få tingene til at ske "over there". Nu er hun vendt hjem, og skal nu få tingene til at ske i Danmark og Europa med tøjmærket Malaika New York.

Hun tog afsted til USA i 2008, da hun som speditør i DSV fik tilbudt en stilling i Houston. Senere mødte hun sin danske mand i USA, og de har fået tvillinger. Det er blandt andet for, at de kan vokse op i Danmark, at familien nu er vendt hjem.

Hun droppede speditionsverdenen og forfulgte drømmen om at blive designer og begyndte at studere på Parsons School of Design i New York. Og det var et af hendes skoleprojekter, der for alvor gav hende mod på at gå efter drømmen om at skabe et firma med en vision om zero waste.

Erhvervsliv Trekanten har talt med designeren om bæredygtighed, at gøre en forskel og at slå igennem i USA.

Fortæl om baggrunden for at du har skabt tøjmærket Malaika New York?

- I 2016 lancerede jeg virksomheden på jordens dag. Dagen er en ting i USA, og udgangspunktet var at skabe et tøjmærke med fokus på bæredygtighed og zero waste. Da jeg startede, var der meget bæredygtig tøj, der var bohemeagtigt, lavet af hør og ”naturligt” i farverne. Der manglede noget moderne, skandinavisk og minimalistisk, der samtidig er bæredygtigt.

- Jeg arbejdede for et stort amerikansk modefirma som praktikant, hvor det handlede om fast fashion, og der var jeg inde i en high end-butik i Los Angeles, hvor jeg havde en af min egne designs på, og indehaveren ville købe vesten. Det betød, at jeg fik gang i min egen virksomhed, og begyndte at sælge min vest i butikken i Los Angeles. Da jeg var færdig med at studere, stod valget mellem at forsøge at få et arbejde i en modevirksomhed eller starte selv. Jeg var allerede lidt i gang, så jeg gik med min egen virksomhed.

- På et skoleprojekt, da jeg gik på Parson, fik jeg ideen til vesten. Vi skulle designe et stykke tøj, hvor vi skulle minimere, hvor meget vi skar i tøjet. Det skulle være meget begrænset, og vi skulle helst ikke sy for meget. Det blev til vesten, som satte det hele i gang, og samme tankegang hænger fortsat ved. Siden er det bare vokset og vokset.

- Jeg startede online og lejede mig ind i nogle butikker, og så er det sådan set bare kørt derfra. I starten havde jeg en idé om, at jeg kunne nøjes med at have to stykker tøj i firmaet, for jeg ville gerne være så bæredygtig som muligt. Men det er for lidt, det må jeg bare erkende. Du kan ikke skabe en identitet for et tøjmærke med én vest og én T-shirt.

- Det er helt klart online, og kerneforretningen er i dag i USA, men nu er jeg ved at starte op i Danmark. Jeg har fået et cvr-nummer, så nu mangler jeg bare alt andet. Nu vil jeg i gang i Danmark og Europa. Vi er lidt i gang i Storbritannien og Tyskland.

- Det er tøj i høj kvalitet, som du kan bruge i mange år. Og så får kunder noget unikt design. Designet er skabt ud fra, at jeg ville spilde så lidt om muligt. Normalt vil du som designer tage udgangspunkt i, at du skal lave en kjole, og så tegner du kjolen. Men du tænker ikke på spild, og da kvindekroppen jo ikke er lige, så retter du tingene ind efter det.

- Det betyder, at der er op mod 30 procent spild af stoffer, når du producerer. Jeg har ned til to procents spild, for jeg tager udgangspunkt i stoffet. Samtidig bruger jeg kun økologisk bomuld. Jeg bruger nylon, der er fremstillet af gamle gulvtæpper og fiskenet. Jeg har en poncho, der er lavet af 48 plastikflasker. Og jeg har en jakke, der er lavet af gamle cykelslanger. Alt er tænkt bæredygtigt.

- Der er nogle af mine kunder, der ikke er interesseret i bæredygtighed. De går efter design og kvalitet, og så får de bæredygtighed med oveni. Det giver dem også lidt stolthed. Men der er også mange kunder, der bevidst går efter det bæredygtige. I Danmark oplever jeg, at vi er godt med i forhold til bæredygtighed, men det er i høj grad i forhold til materialer. Der er mange skilte med bæredygtighed i Danmark. Det ser du ikke i USA på samme måde.

- Jeg synes generelt, at industrien er dårlig til at se på spild. Der er fokus på materialerne, men ikke så meget på spildet. Udfordringen med spild betyder også, at du er nødt til at gentænke den måde, du designer. Og jeg håber at kunne påvirke de store spillere, så vi kan lave en lidt bedre fremtid for os alle.

- Modeindustrien er en af de mest forurenende industrier generelt i hele verden. Derfor synes jeg, at det er så vigtigt, at vi gør noget. Jeg vil gerne være med til at ændre tingene. Jeg kan ikke gøre det selv, men industrien kunne jo starte i det små.

- Nu starter vi op i Danmark, og jeg vil gerne gøre mere i Tyskland og Storbritannien, og så skal jeg selvfølgelig fortsætte i USA. Der er fokus på online, men vi vil også gerne ud i butikker. Jeg vil gerne have et godt rodfæste og måske 30 ansatte. Lige nu driver jeg det med freelancere fra hele verden.

- Det er meget normalt inden for designverdenen, at du hyrer freelancere ind. Men jeg drømmer ikke om at blive kæmpestor. Jeg vil bare være lidt større og gøre noget godt for verden. Jeg vil gerne udbrede zero waste. Det er så vigtigt set med mine øjne.

- Som dansker har jeg fået det med i min opdragelse, og det er blev forstærket af at være i USA, hvor der er så meget one-time-use, brug, smid væk og fast fashion. De store virksomheder har mange kollektioner hele tiden. Så jeg har set, hvordan det fungerer i industrien, og det brænder jeg for at ændre.

- Du skal virkelig arbejde benhårdt og presse dig til det yderste for at nå dine resultater. Du skal være ”on it”. Der er ikke noget, der hedder otte til fire. Det hedder, otte til du går i seng. Men sådan er det nok de fleste steder. Men du skal være en kriger i USA og særligt i New York. Der er så mange tilbud til den amerikanske forbruger, og du skal kunne skille dig ud, og det har jeg gjort.

- Jeg har solgt rigtig godt. Mine ting koster selvfølgelig. Det er ikke unika, men det er unikt på formen. Og der skal selvfølgelig penge i kassen, men det er ikke drivkraften. Mit største mål med min virksomhed - og mit liv hvis man kan sige det - er at gøre en forskel. Jeg vil gerne hjælpe jorden og mennesker til at blive klogere på bæredygtighed.

Linkedin. Et professionelt medie og slaraffenland for virksomheder og for erhvervsledere. Især omkring erhvervsledere har vi de seneste år set en bølge, hvor endnu flere er begyndt at være aktivt kommunikerende på mediet. Vi lever i en tid, hvor især medarbejdere har en stigende forventning om, at vores erhvervsledere er kommunikerende og synlige.

Og at så mange tyer til Linkedin er i den forbindelse helt oplagt. For knap et år siden afleverede jeg mit speciale i retorik. Det var et speciale, hvor jeg havde sat mig for at undersøge syv danske topchefer, hvis Linkedin-opslag og adfærd på mediet jeg først og fremmest analyserede. Igennem efterfølgende individuelle interviews med dem kom jeg et spadestik dybere.

Mit speciale viser, at topcheferne blandt andet bruger deres Linkedin-opslag til at italesætte virksomhedens værdier. Når de gør det, sker det i jeg-person med topchefen som personlig afsender. Samtidig er opslagene skrevet på vegne af et fælles og eksplicit “vi” med medarbejderne som aktive aktører, der handler, mener og gør noget bestemt. Derudover er der også et implicit “vi”, da topchefen ubevidst også taler på vegne af hele virksomheden og alle medarbejdere.

Derfor stod det hurtigt klart, at det er muligt at betragte topchefernes Linkedin-opslag som fortællinger. Det er dog indlysende, at de på grund af længden ikke er de samme fortællinger, som dem vi kender fra taler, litteratur eller i film. Alligevel kan vi se, at opslagene indeholder det, som vi kender ved fortællinger: værdisættelse, konflikt og oplevethed.

Fordelen ved fortællinger er, at mennesker langt hen ad vejen er historiefortællende væsner. Vi har alle en medfødt evne og lyst til at fortælle, forstå og udlede mening ud fra fortællinger.

Mit speciale viser også, at topcheferne kan bruge mediet og opslagene til at skabe forståelse for virksomhedens udfordringer og visioner. Det sker samtidig med, at de også præsenterer en række handlemuligheder overfor medarbejderne, der på den måde bliver motiveret og opfordret til at handle på en bestemt måde, der hjælper virksomheden og fortællingen bedst.

Kort fortalt kan topcheferne altså bruge LinkedIn til at præsentere både virksomhedens “why” og “how” i et format, som vi alle sammen kan forstå, og som vi alle sammen godt kan lide - nemlig i form af fortællinger.

Det lyder måske nemt bare at skulle dele opslag på Linkedin. Og hele idéen om at skabe en fortælling kan hurtigt komme til at lyde som et quickfix. Det er det dog ikke nødvendigvis.

En af de helt store udfordringer (og ganske vist også fordele) ved Linkedin er nemlig, at man som topchef taler på vegne af et meget stort publikum i form af sine medarbejdere, der også har andel af fortællingen. Samtidig taler de på én gang også til et meget fragmenteret publikum, der foruden egne medarbejdere også består af kunder og konkurrenter.

Det gør det kompliceret og betyder, at her er der fem opmærksomhedspunkter, man som topchef skal være opmærksom på, hvis man skal lykkes med sin brug af Linkedin og historiefortælling:

1. Det første handler om vigtigheden af personlig kommunikation. Topchefen skal skinne tydeligt igennem og komme med sit personlige synspunkt på den sag, som hun eller han omtaler.

2. Det andet handler om vigtigheden af kun at skrive om det, som topcheferne grundet deres stilling eller faglighed har en viden om.

3. Det tredje handler om vigtigheden af at overholde normerne og de fælles spilleregler på Linkedin.

4. Det fjerde handler om at kommunikere på vegne af et fælles ”vi”, da det inviterer medarbejderne ind i fortællingen med bestemte handlemuligheder.

5. Det femte og sidste opmærksomhedspunkt omhandler vigtigheden af at have forståelse for, at man som topchef både implicit og eksplicit taler på vegne af et meget stort publikum, der alle har en andel i fortællingen.

Selvom mit speciale har fokuseret på Linkedin, kan jeg allerede nu se, at mange af de samme pointer gør sig gældende i andre formater og på tværs af brancher, stillinger, virksomhedstyper og virksomhedsstørrelser. Det kunne eksempelvis være, når gymnasierektoren udsender sit ugentlige nyhedsbrev, når salgsdirektøren præsenterer de seneste salgstal, eller når den administrerende direktør sender en videohilsen inden juleferien.

Lige så snart at man som chef har en personlig kommunikation med medarbejderne, hvor hun eller han italesætter nogle af de udfordringer, som virksomheden står overfor, gør det narrative potentiale, specialets pointer og de ovenstående faldgruber sig gældende.

Netop dérfor er det min klare opfordring, at man som erhvervsleder tænker både Linkedin, men også fortællinger som helhed ind i sin egen ledelse og kommunikation med medarbejderne.