Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Trekanten i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ewii sætter fokus på det, som halter i forhold til de grønne tiltag. - Vi fortæller ikke, hvad vi har gjort, men hvad vi mangler for at komme i mål, og hvilke overvejelser vi har gjort os, siger direktør Lars Bonderup Bjørn. Foto: Ewii/Lasse Hyldager

Det som halter, bliver vist frem - med vilje

"Det går simpelthen ikke, så får vi dårlig medieomtale". Det var den første reaktion, da energikoncernen Ewii gik med overvejelser om at sætte fokus på de felter, hvor det halter i forhold til at nedbringe CO2-udledningen.

I dagens nyhedsbrev kan du læse om, hvordan Ewii har vendt tingene på hovedet. Med afsæt i virksomhedens energitilsyn har virksomheden lavet et site på hjemmesiden, hvor de i 11 punkter fortæller om store og små indsatser, hvor de ikke er i mål. Der er blandt andet noget med nogle facadevinduer og en bilpark, der kan blive grønnere.

- Vi har alle behov for at fortælle, når det går godt. Men hvis vi ikke fortæller hinanden, hvor vi har problemer, hvordan kan vi så hjælpe hinanden med at løse problemerne? Det er essensen, siger Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør i Ewii.

Han håber, at andre virksomheder kan se ideen. Men det kræver, at virksomhederne helt oprigtigt er interesseret at finde nogle bedre og grønnere løsninger.

Er du en af vores nye læsere, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her. Det er fortsat gratis at tilmelde sig og følge os på LinkedIn.

God fornøjelse med læsningen.

Billede af Henrik Kruse
Billede af skribentens underskrift Henrik Kruse Erhvervsjournalist
Jesper Buch købte sig i 2020 ind i Treetops Trading i Vamdrup, og i dag omtaler han investeringen som en af hans Top-5 investeringer. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Jesper Buch har ramt lokal guldåre, der er kamp om eftertragtede uddannelser - og en udflytning, som gav et stærkt sammenhold

Jesper Buchs investering i Vamdrup-firmaet Treetops Trading er i Top-5 over hans bedste investeringer, og i dag forventer selskabet at nå en milliardomsætning inden for få år.

Kolding kæmper fortsat mod Vejle for at tiltrække eftertragtede uddannelser. Politikere i Kolding vil bruge en halv million kroner ekstra for at skrue op for indsatsen, men det får ikke Vejle til at gøre en ekstra indsats.

Udskiftningen af medarbejdere var stor, da DLG flyttede til Fredericia. Alligevel oplevede "ny" kommunikationschef et helt unikt fællesskab.

Her kommer vi rundt om virksomhederne i Trekanten.

Serieinvestor har hjulpet Vamdrup-firma ud på nye markeder

Serieinvestor Jesper Buch skød penge i Treetops Trading, da han skulle have ny terrasse. Nu er virksomheden på Top-5 over "Løvens Hule"-investorens investeringer, fortæller han til Finans.dk

- Investeringen er lynhurtigt blevet en af mine stjerner. Udover det er spændende at være med til at vokse forretningen, er det også fedt at bruge tid med mine partnere. Virksomheden er klart en af mine top-5 investeringer, siger Jesper Buch.

Tilbage i efteråret 2020 købte Jesper Buch, der er opvokset i Vamdrup, en bid af Vamdrup-virksomheden Treetops, der blandt andet sælger terrasser, hegn og akustikløsninger. Og det har vist sig at være en god investering.

I 2021 omsatte Treetops Trading for 157 mio. kroner mod 100 mio. kroner året forinden. Det har kastet et overskud på 10,3 mio. kroner af sig, hvilket er rekordhøjt og er en fremgang på 3,5 mio. kroner efter skat. I år forventer Treetops Trading at omsætte for 400 mio. kroner, og inden for fem år er ambitionen at ramme milliarden.

Direktøren i Treetops Trading, Ricki Kjeldsen, forklarer til Finans.dk, at væksten hænger sammen med, at selskabet har fået hul til eksportmarkederne, og det var blandt andet for at komme ud over landets grænser, at Jesper Buch kom i forretningen, forklarede direktøren til JydskeVestkysten i 2020.

- Vi har styr på organisationen og produkter. Vi har styr på salget og det basale. Men han kan noget med strategi. Her er han skarp. Så kan han noget i forhold til sociale medier, og så skal vi kigge på noget udland. Og når du har sådan en som Jesper Buch med, så er der bare nogle døre, der bliver nemmere at sparke ind, lød det fra Ricki Kjeldsen.

Den 26. februar er der åbent hus på SDU Kolding. Foto: Nils Lund Pedersen

Kolding kæmper fortsat for ingeniøruddannelsen

Politikerne i Kolding poster nu flere penge i arbejdet for at overbevise politikerne i Folketinget om, at de nye it- og ingeniøruddannelser, som et flertal i Folketinget har besluttet at placere et sted i Trekantområdet, skal ligge i Kolding.

Medlemmerne af økonomiudvalget i Kolding har nikket ja til et forslag om at skyde en halv million kroner ind i kampen for at få pilen til at pege mod Kolding, når beslutningen om en placering af de nye, eftertragtede uddannelser skal træffes, skriver JydskeVestkysten.

I december indgik Syddansk Universitet, Vejle Kommune og Dandy Business Park en fælles hensigtserklæring om at etablere SDU Vejle. Men da flertallet på Christiansborg præsenterede planen for udflytning af uddannelser til provinsen, så var der ikke sat bynavn på de studiepladser for ingeniør-studerende, som skal oprettes i Trekantområdet.

Flere politikere i Vejle har været ude med riven efter Kolding Kommune, fordi man i Kolding har kæmpet kommunens sag og for nogle måneder siden blandt andet havde den tidligere radikale minister og designskolerektor, Elsebeth Gerner Nielsen, på lønningslisten gennem en-to måneder til at lave lobbyarbejde for Kolding. Det kostede kommunen 175.000 kroner at hyre Gerner Nielsen.

Beslutningen om bruge 500.000 kroner ekstra på at tiltrække uddannelserne, får dog ikke Vejle til at reagere, skriver Vejle Amts Folkeblad, der har talt med Vejles borgmester Jens Ejner Christensen.

- Vi har ingen planer om noget tilsvarende. Vi opretter ikke et særligt sekretariat til formålet. Vores strategi er fortsat at påvirke gennem de politiske kontakter, vi allerede har. Syddansk Universitet har jo bekræftet, at de ønsker, at studiepladserne kommer til Vejle, siger Jens Ejner Christensen.

Mette Sehested har været kommunikationschef hos DLG siden 2019. Foto: Mads Dalegaard

Flytning gav unikt fællesskab

For lidt under to år siden flyttede omkring 300 medarbejdere hos Danmarks største landbrugsselskab, DLG, ind i nye lokaler på Ballesvej. Det skete i forlængelse af den store flytning fra domicilet i København til det fredericianske. En flytning, som betød en stor udskiftning i medarbejderne i virksomhedens hovedkontorsfunktioner. Kun 15-20 procent valgte nemlig at flytte med fra hovedstaden, men det var samtidig med til at skabe unikt fællesskab, skriver Fredericia Dagblad, der har talt med Mette Sehested, der er kommunikationschef i DLG.

- Der sad nogle rigtig dygtige folk i København, og som leder og i den ideelle verden, ville jeg gerne have haft dem med. Men på den anden side er det også en gave at få lov til at sætte et hold helt fra bunden og håndplukke dem, man gerne vil have, og som skal være med til at sætte retningen for, hvor vi skal hen. Den mulighed kunne jeg ikke andet end at sige ja til. Og der var bare kemi fra starten, fortæller Mette Sehested:

- Det har været ret fedt at se, at der blandt de medarbejdere, der stoppede, var et enormt engagement og en lyst til at få flytningen til at lykkedes. Selvom de ikke nødvendigvis selv havde lyst til at flytte med. Det var faktisk noget af det, der ret hurtigt gjorde mig rigtig glad for at være her; den ånd der er. Der er bare sådan en vilje til at lykkes i fællesskab. Det, synes jeg, er ret stærkt.

Ewii har på hjemmesiden med afsæt i deres energisyn fremlagt, hvor det halter med grønne løsninger. - Hvis du ikke har en oprigtig ambition om at komme i mål, så er det ubehageligt at lægge sådan noget frem, siger direktør Lars Bonderup Bjørn. Foto Ewii

Koncern lægger de ømme punkter til skue

De har selv gjort det. Flere gange. Stolt fortalt om deres grønne løsninger. Men nu har Ewii vendt tingene på hovedet og lavet et site på hjemmesiden, hvor de med baggrund i et energitilsyn fortæller, hvad de ikke er så stolte af.

De fremhæver en række punkter og lægger rapporten offentligt frem for at fortælle, hvor der er plads til forbedringer, hvis man vil være blandt de grønneste energiselskaber.

- Vi har ligesom alle andre lavet en fortælling om, hvor dygtige vi er og skabt en bæredygtig fortælling. Og jo, vi gør som virksomhed mange gode ting. Det skal vi også fremhæve. Men nu har vi på hjemmesiden offentligt lagt frem, hvor vi mangler noget for at komme i mål og blive 100 procent CO2-neutrale i vores egen lille verden, siger administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn, der håber, at andre vil følge i samme fodspor og åbent lægge frem, hvor de har udfordringer. Eller sågar problemer. 

Selv er han ikke bange for, at der er nogle, der kommer efter Ewii og fortæller, hvad de skal gøre.

- I sidste ende er det jo positivt, for så får vi øjnene op for, at der findes løsninger. Vi vil gerne finde løsninger, og grundlæggende handler det om, at vi skal være i et samfund, hvor vi åbent skal kunne tale med hinanden om problemer og udfordringer, siger Lars Bonderup Bjørn.

Hos Ewii har de netop offentlig lagt frem, hvor de ikke er i mål på den grønne omstilling i selve virksomheden. Der er noget gangbelysning, nogle vinduer, biler og et gasfyr på hovedkontoret, der – måske - skal udskiftes. - Hvorfor ikke vende det om? Hvorfor ikke rejse en debat om, hvad vi mangler? lyder det fra direktøren.

Bæredygtighed: Det kan man da ikke. Det var den umiddelbare reaktion, da man hos Ewii fik tanken om åbent at fortælle, hvor det halter for at nå ambitionen om at blive 100 procent CO2-neutrale.

- Vi har alle behov for at fortælle, når det går godt. Men hvis vi ikke fortæller hinanden, hvor vi har problemer, hvordan kan vi så hjælpe hinanden med at løse problemerne? Det er essensen, siger Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør i Ewii.

I forbindelse med at energikoncernen for nylig præsenterede sit regnskab lancerede selskabet samtidig et site på hjemmesiden, hvor de med afsæt i et energitilsyn sætter fokus på de ømme punkter i forhold til CO2-udledning på blandt andet hovedkontoret.

Vi skal være i et samfund, hvor vi åbent skal kunne tale med hinanden om problemer og udfordringer.

Lars Bonderup Bjørn, direktør i Ewii

- Vi har ligesom alle andre lavet en fortælling om, hvor dygtige vi er og skabt en bæredygtig fortælling. Og jo, vi gør som virksomhed mange gode ting. Det skal vi også fremhæve. Men nu har vi på hjemmesiden offentligt lagt frem, hvor vi mangler noget for at komme i mål og blive 100 procent CO2-neutrale i vores egen lille verden. Vi kigger altså ikke på vores kunder, siger Lars Bonderup Bjørn.

Fokus på det som mangler

Ambitionen om at blive et af Danmarks grønneste energiselskaber er allerede på sporet. Ewii har siden 1990 sparet hele 95 procent af den klimagas, de selv udleder.

- Vi har nået et meget højt niveau, men det er fordi, at vi som virksomhed ikke har produktionsudstyr. Så man skal ikke lægge så meget i procenttallet. Det vigtigste er, at vi vender tingene på hovedet. Vi fortæller ikke, hvad vi har gjort, men hvad vi mangler for at komme i mål, og hvilke overvejelser vi har gjort os, siger Lars Bonderup Bjørn.

På hjemmesiden har Ewii oplistet alle punkterne fra energitilsynet, der viser, hvor der fortsat er noget at hente. Der er blandt andet noget at hente i forhold til facadevinduer, loftbelysning i gangene, varmepumper og personbiler.

Ewii

  • Ewii-koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber.
  • Ewii sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet.
  • Varme, vand og fiber sælger Ewii i Trekantområdet.
  • Ewii er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med 460 medarbejdere.

- På nogle punkter har vi haft svært ved at komme i mål, det gælder for eksempel i forhold til de udekørende biler. Der har vi analyseret på kørselsmønstrene, men vi har ikke fundet erhvervsbiler, der kan leve op til vores krav. Men vi har lagt forklaringerne frem, og det gør vi med et håb om, at dem, der arbejder med løsninger, kan se, hvad der forhindrer os i at komme i mål. Dermed ligger der også en invitation i, at andre kan udvikle løsninger, der gør, at vi kan komme videre, siger Lars Bonderup Bjørn.

Hvor opstod den her tanke?

- Vi læste rigtig meget om greenwashing fra andre virksomheder, hvor vi bare sad og tænkte, at det er slemt. Nogle gange får man jo lyst til at ringe til en journalist som dig og sige, at her er noget, du er nødt til at kigge på. Men så går der pænhed i det, og vi skal jo ikke hænge andre ud. Hvorfor ikke vende det om? Hvorfor ikke rejse en debat om, hvad vi mangler?

Hvordan er det blevet opfattet internt i organisationen, at I sætter fingeren på de ømme punkter?

- Jeg tror, at man er vant til, at vi skal stå på hovedet i Ewii. Men lige da tanken kom op, der lød det: ”Det går simpelthen ikke, så får vi dårlig medieomtale". Det snakkede vi så om, og der er selvfølgelig også en risiko for, at vi bliver hængt ud. I forhold til nogle af de ting hvor vi siger, at vi ikke kan finde en løsning, der er jo nok en løsning. Så kan vi blive beskyldt for ikke at have undersøgt tingene ordentligt. Men i sidste ende er det jo positivt, for så får vi øjnene op for, at der findes løsninger. Vi vil gerne finde løsninger, og grundlæggende handler det om, at vi skal være i et samfund, hvor vi åbent skal kunne tale med hinanden om problemer og udfordringer.

Det er måske også lidt nemmere at lægge tingene frem, når I er så langt?

- Selvfølgelig, var vi kun på 60 procent, så havde det nok været lidt sværere, og samtidig ville der være flere løsninger, der var lige til. Men der ikke tvivl om, at de sidste fem procent er svære at nå.

Hvad er den største barriere i forhold til at lægge tingen frem?

- Hvis du ikke har en oprigtig ambition om at komme i mål, så er det ubehageligt at lægge sådan noget frem. Så stiller du dig til skue for noget, som du ikke vil gøre noget ved. Det vil være en stor barriere for dem, der ikke har et oprigtigt ønske om at gøre noget. Men vi tror på åbenhed. På den måde inviterer du dem ind, der udvikler løsninger.

Ewii havde for en måned siden et ”internt” medarbejderinformationsmøde, hvor DR var inviteret med. Kan du sige lidt om, hvad jeres åbenhed betyder for organisationen helt generelt?

- Det giver stolthed. Vi står ved det, vi laver. Samtidig giver det også et pres på os selv, når vi inviterer nogle ind udefra. Det stiller krav om, at vi har styr på sagerne og overblik. Så det giver nogle udfordringer. Når du åbner, så er der mange, der har en mening om mange detaljer. Så det kræver noget ledelse. Vi skal vide, hvad vi vil. Når du åbner, kommer der tit flere løsninger på banen. Og vi kan ikke alt, så det kræver ledelse på alle niveauer. Men det nytter ikke at høre om alle de gode ting, hvis du ikke tager det alvorligt, siger Lars Bonderup Bjørn.