Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Trekanten i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Et nyt projekt skal undersøge, om man kan få udenlandske turister til at betale for at gøre noget godt for naturen på ferieturen. Det kunne være at plante ålegræs i Lillebælt. Arkivfoto: Morten Pape

Gør verden bedre og tjen penge samtidig

Mens de fleste virksomheder i dag kæmper med at blive bare lidt mere bæredygtige, så kommer et nyt begreb snigende: Det regenerative. Det er ikke nok bare at skrue ned for forbruget og tænke langsigtet. Forretningen skal gøre verden til et bedre sted – så det er ikke "nok" at være bæredygtig.

I dagens nyhedsbrev kigger vi nærmere på fænomenet regenerativ turisme i Lillebælt. Her har nogle af de centrale turistaktører sat et projekt i søen, der skal undersøge, om man kan få udenlandske turister til at betale for at bidrage til havmiljøet i og omkring Lillebælt.

Når den norske eller tyske turist har været et smut forbi Legoland, så kan de jo passende hjælpe med at plante ålegræs samtidig med, at de får en dykkertur. Eller de kan hjælpe med at rydde op eller lave "fiskebørnehaver", så der kommer flere fisk i bæltet. Det handler om at skabe en fortælling og oplevelse, der sætter sig fast, lyder det. Så vil turisterne - måske - betale for at gøre noget godt for området.

Projektet skal afsøge mulighederne, og tovholderne er da også bevidste om, at det er en nicheting, men et projekt af den her type fortæller noget om, at klima og den grønne dagsorden fylder. Det lyder måske lidt tosset, men måske du kan blive inspireret til at tænke regenerativt.

Derudover fortsætter serien med "værktøjer", der gør hverdagen lettere. Denne gang har vi regnskabsprogrammet Dinero under lup.

Er du endnu ikke abonnent, så gør som hundredvis af andre virksomheder i Trekantområdet. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og følg os på LinkedIn.

God læselyst.

Billede af Henrik Kruse
Billede af skribentens underskrift Henrik Kruse Erhvervsjournalist
- Vi tror på, at vi kan få turister til at komme og betale for at hjælpe med for eksempel at plante ålegræs i vores fjorde. Det skal bare være sjovt, og så hjælper de samtidig med at skabe et bedre havmiljø med mere natur og biodiversitet, siger Niels Ole Præstbro, der er Sekretariatschef i Naturpark Lillebælt. Privatfoto

Ferien skal give mening og gøre noget godt for naturen

Når du kommer hjem fra ferie, så har du været med til at gøre verden til et lidt bedre sted.

Det er filosofien i et nyt projekt i Trekantområdet, hvor Naturpark Lillebælt er tovholder på et projekt med regenerativ turisme. Her handler det ikke om at skabe nogle oplevelser, der miljømæssigt er bæredygtige. De udenlandske turister skal forbedre området.

- Vi har før talt om, at turister skal være ansvarlige, og de skal "styres" rundt i området. Men nu vil vi gerne have, at de også hjælper med noget, der også er meningsfyldt for dem. Det regenerative betyder, at turisterne giver noget tilbage til det lokalområde, de besøger, siger Niels Ole Præstbro, der er sekretariatschef i Naturpark Lillebælt.

Projektet henter inspiration fra blandt andet Færøerne, hvor man har fået turister til at hjælpe med at lave stierne for at passe bedre på naturen.

Hvad med at samle skrald på stranden i stedet for bare ligge og dase? Naturpark Lillebælt er tovholder på et projekt, hvor man undersøger om udenlandske turister vil betale for at gøre noget godt for naturen.

Regenerativt: Tænk at tage hjem fra ferie med en god samvittighed, og samtidig har familien fået en oplevelse.

Det er afsættet for et nyt projekt i Trekantområdet, hvor Naturpark Lillebælt er tovholder på et projekt med regenerativ turisme. Det er et skridt videre end bæredygtighed, hvor man letter presset på naturen. Her skal gæsterne være med til at gendanne – og forbedre – omgivelserne.

- Vi har før talt om, at turister skal være ansvarlige, og de skal "styres" rundt i området. Men nu vil vi gerne have, at de også hjælper med noget, der også er meningsfyldt for dem. Det regenerative betyder, at turisterne giver noget tilbage til det lokalområde, de besøger, siger Niels Ole Præstbro, der er sekretariatschef i Naturpark Lillebælt.

Naturparken fungerer som sekretariat for projektet, der har fået knap tre millioner kroner til at afprøve, om der er basis for, at udenlandske turister vil betale for at gøre noget godt for havmiljøet omkring Lillebælt, og sekretariatschefen er fortrøstningsfuld.

Hjælp naturen i ferien

Projektet ”Regenerativ turisme på verdenskortet – lærende oplevelser og forbedringer over, under og ved havoverflade i Naturpark Lillebælt” er finansieret af blandt andet Erhvervsfremmestyrelsen. 

Der er et samlet budget på 2,9 millioner kroner. Partnerne er blandt andet Destination Trekantområdet og Naturpark Lillebælt, der fungerer som sekretariat på projektet, der skal have tilknyttet en række af de lokale aktører, der arbejder med outdoor-turisme i området.

- Vi tror på, at vi kan få turister til at komme og betale for at hjælpe med for eksempel at plante ålegræs i vores fjorde. Det skal bare være sjovt, og så hjælper de samtidig med at skabe et bedre havmiljø med mere natur og biodiversitet, siger Niels Ole Præstbro.

- Det kan være noget med, at de snorkler og samtidig hjælper med at plante ålegræs. De får en unik oplevelse, hvor de har været med til at skabe noget, og så kommer de forhåbentlig igen efter nogle år for at se, hvad der er sket med det ålegræs, de har plantet, siger Niels Ole Præstbro.

Gode oplevelser til familien

Udfordringen bliver nu at skabe de rigtige rammer, og vi er ikke der, hvor turister lige nu fravælger Legoland for at lave fiskebørnehaver.

- Jeg tror ikke, at folk helt er klar til at betale for at gøre en forskel, men det er også derfor, vi laver projektet. Hvordan gør vi det her? Hvordan sætter vi en pakke sammen til en udenlandsk turist, der er på besøg i vores område, så det bliver en fed oplevelse, og de smider nogle penge? spørger Niels Ole Præstbro, der henviser til et projekt fra Færøerne, hvor man har fået turister til at hjælpe med at lave stierne for at passe bedre på naturen.

- Det er et yndlingseksempel. Færøerne har haft et boom i turismen, og de lavede et stykke fantastisk kommunikation, hvor de sagde, at de lukker Færøerne ned i en weekend, men folk må gerne komme, hvis de hjælper med at lave stier og vandreruter, siger Niels Ole Præstbro.

- Men skal folk betale for at gøre noget, så skal du sætte nogle gode pakker sammen. Det skal være sjovt. De skal opleve noget. De skal have noget god mad, og vi har heldigvis det hele. Nu skal vi sætte det sammen til en fortælling, siger Niels Ole Præstbro.

- Vi har presset citronen i lang tid, nu skal vi betale tilbage til jorden. Bæredygtighed er som udgangspunkt cirkulært, og det handler om at reducere vores påvirkning. Det regenerative vil tilføre noget, siger Kim Jensen, der er projektkoordinator i Destination Trekantområdet med ansvar for bæredygtighed og produktudvikling. Privatfoto

Vil folk betale for at rydde op i naturen, når de har fri?

Når de udenlandske turister er færdige med Legoland, så skal de hjælpe med at forbedre havmiljøet i Lillebælt. Det er i hvert fald drømmen i et nyt projekt med regenerativ turisme, hvor man vil undersøge, om man kan få turister til at hjælpe med at "rydde op".

- Jeg har hørt om et udenlandsk eksempel, hvor turister samler affald, og om natten lægger lokalbefolkning affaldet ud igen, fordi de lokale tjener penge på det. Det er jo tosset, men det viser, at der er interesse for at gøre noget godt, når du er på ferie, siger Kim Jensen, der er projektkoordinator i Destination Trekantområdet med ansvar for bæredygtighed og produktudvikling.

- Det afgørende bliver, hvilke ramme du skaber, og hvilken fortælling du får skabt. I Molsbjerge har man succes med gåture, hvor du betaler en pæn pris for en sandwich og en guide. I princippet kunne du selv gå turen og læse om området. Folk betaler også for at komme på en østerstur. Det kan du jo også selv gøre. Det er noget af det, vi skal lægge os op ad. Men det skal være nemt og sjovt, og så skal du hjælpe med at genopbygge naturen, siger Kim Jensen.

Svaret bliver et nej. I første omgang. Men hvis du kan skabe den rigtige fortælling, så vil fremtidens turister godt betale, hvis de kan gøre en forskel – og de samtidig får en oplevelse, lyder det fra Kim Jensen, der er projektkoordinator i Destination Trekantområdet.

Regenerativt: Hvad med at gøre noget godt for kloden samtidig med, at du holder ferie? Du kunne samle affald langs kysten, hjælpe med at lave fiskebørnehaver i Lillebælt, fjerne nogle af de mange krabber i bæltet eller plante ålegræs.

Det er drømmescenariet i et nyt projekt, der skal afsøge mulighederne i såkaldt regenerativ turisme i Lillebælt. Fra årsskiftet og to år frem skal blandt andet Destination Trekantområdet være med til at undersøge mulighederne for at få turister til at gøre noget godt for området, mens de lader batterierne op.

Vi har presset citronen i lang tid, nu skal vi betale tilbage til jorden. Bæredygtighed er som udgangspunkt cirkulært, og det handler om at reducere vores påvirkning. Det regenerative vil tilføre noget.

Kim Jensen, projektkoordinator i Destination Trekantområdet

- Det afgørende bliver, hvilke ramme du skaber, og hvilken fortælling du får skabt. I Molsbjerge har man succes med gåture, hvor du betaler en pæn pris for en sandwich og en guide. I princippet kunne du selv gå turen og læse om området. Folk betaler også for at komme på en østerstur. Det kan du jo også selv gøre. Det er noget af det, vi skal lægge os op ad. Men det skal være nemt og sjovt, og så skal du hjælpe med at genopbygge naturen, siger Kim Jensen, der er projektkoordinator i Destination Trekantområdet med ansvar for bæredygtighed og produktudvikling.

Om nogle år er der er måske udenlandske turister, der snorkler i bæltet samtidig med, at de planter ålegræs for at skabe nye levesteder for fisk.

- Ideen er i første omgang at invitere folk med på udviklingsture og testture, og på den baggrund vil vi designe og skabe nogle oplevelser. Hvad tænker de? Hvad kan det koste? Lige nu har vi jo en masse ubesvarede spørgsmål, men når vi så går til vores udenlandske partnere, så har vi noget at komme med, som vi kan præsentere, og forhåbentlig vil de så være med. I stedet for at køre på en mavefornemmelse så tester vi, om det virker, siger Kim Jensen.

Vi har presset citronen

Lige nu er det absolut en nicheting, at turister betaler for at hjælpe i naturprojekter rundt om på jordkloden. Men der er et marked derude, lyder det fra Kim Jensen.

- Vi har presset citronen i lang tid, nu skal vi betale tilbage til jorden. Bæredygtighed er som udgangspunkt cirkulært, og det handler om at reducere vores påvirkning. Det regenerative vil tilføre noget. Hvordan kan vi tilføre noget mere og bedre. Det taler til nogle grupper, siger Kim Jensen, der henviser til det færøske eksempel, hvor man offseason lukker områder, og hvor turister kun kan besøge stederne, hvis de hjælper med at forbedre lokalområdet.

- Der er også nogle forsøg i Barcelona, hvor turister hjælper med at sætte rejer ud. Det er småt og lokalt, og det er meget konkret, og det er også en af styrkerne ved det. Når vi taler bæredygtighed, gør vi det ofte i meget brede vendinger, siger Kim Jensen, der også har hørt om et eksempel, hvor det er gået skævt.

- Jeg har hørt om et udenlandsk eksempel, hvor turister samler affald, og om natten lægger lokalbefolkning affaldet ud igen, fordi de lokale tjener penge på det. Det er jo tosset, men det viser, at der er interesse for at gøre noget godt, når du er på ferie, siger Kim Jensen.

Men er verden klar til regenerative turisme? Lige nu arbejder de fleste med at blive bæredygtige.

- Det kan du sige. Men i forhold til den bæredygtige dagsorden er vi mange år for sent på den. Hvis vi forestillede os, at vi indrettede os bæredygtigt i dag, så er vi jo fortsat et dårligere sted end for ti år siden, siger Kim Jensen.

Serieiværksætter Martin Thorborg står bag regnskabsprogrammet Dinero, som er udviklet til iværksættere og selvstændige. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Værktøjsfif: Gør dit regnskab nemmere med Dinero

Hvilke værktøjer letter din hverdag? Det er et spørgsmål, som ofte stilles til ledere, der interviewes i de fem Erhvervsliv-medier, der fortæller om erhvervslivet i henholdsvis Aarhus, Esbjerg, Odense, Randers og Trekantområdet.

Hen over sommeren præsenterer vi en række af de mest anvendte og anbefalede værktøjer på tværs af medierne.

Og i nærværende nyhedsbrev er luppen rettet mod Dinero, der er et regnskabsprogram rettet til iværksættere, små og mellemstore virksomheder.

- Fordelen er klart, at det er så automatiseret, som det er. Derudover er der nu kommet en masse smarte integrationer såsom automatisk bankafstemning, siger Søren Bundgaard fra Randers-virksomheden Dokupartner ApS.

I historien fremhæves tre overordnede fordele ved at anvende Dinero.

Hvilke værktøjer kan lette lederes hverdag? Det fortæller Erhvervsliv Randers og søstermedierne i Esbjerg, Odense, Aarhus og Trekantsområdet om i løbet af sommeren. Denne gang er det regnskabsprogrammet Dinero, der præsenteres.

VÆRKTØJSFIF:  Dinero er et onlinebaseret regnskabsprogram, der er som skræddersyet til iværksættere og mindre virksomheder.

Er du håndværker, freelancer, frisør, designer, behandler eller noget i samme boldgade, vil Dinero være et effektivt  regnskabsprogram til din forretning.

- Fordelen er klart, at det er så automatiseret, som det er. Hvis du blot sender fakturaen/bilaget ind i systemet, eller scanner bilaget med appen, så bogfører det nærmest sig selv, fortæller Søren Bundgaard fra den Randers-baserede virksomhed Dokupartner ApS, der blev etableret i 2014 og er specialiseret i at sælge og servicere alt fra kopimaskiner til scannere og printere.

Værktøjer til en lettere hverdag

Hvilke værktøjer letter din hverdag? Det er et spørgsmål, som ofte stilles i Erhvervsliv-medierne, der hver især fortæller om virksomheder i Aarhus, Esbjerg, Odense, Randers og Trekantområdet.

Hen over sommeren præsenterer vi en række af de mest anvendte og anbefalede værktøjer på tværs af medierne.

Denne gang er regnskabsprogrammet Dinero under lup.

Derudover er der nu kommet en masse smarte integrationer såsom automatisk bankafstemning, tilføjer Søren Bundgaard.

Herunder er de tre overordnede fordele ved at anvende det abonnementsbaserede Dinero.

1. Automatisk bogføring

Dinero er et regnskabsprogram med automatisk bogføring, hvilket er med til at sikre dig mod at skulle bøvle med komplicerede regnskabsregler.

I Dinero skal du blot indtaste, hvad du har købt, og så vælger Dinero selv den rigtige konto, hvorpå bilaget skal placeres.

Du kan ligeledes nemt og enkelt sende fakturaer fra systemet til dine kunder.

2. Transparens og overblik

Hvordan går det med salget?

Hvordan er dit udgiftsniveau?

Hvordan udvikler forretningen sig over tid?

Her giver Dinero dig et rigtig godt og visuelt overblik med overskuelige oversigter og grafer, der er nemt at afkode.

Desuden kan du løbende få rapporter for konkrete regnskabsperioder, hvilket blandt andet har været en hjælp i forbindelse med ansøgninger vedrørende diverse corona-hjæpepakker.

3. Utallige integrationer

Pluk blandt regnskabsprogrammets mere end 180 integrationer.

Få blandt meget andet hjælp til salg fra webshop, kasseapparat, lønsystem, betalingsløsninger, lagerstyring og booking.

Endnu et byggemarked er ankommet til Vejle. Det er svensk, og det hedder Byggmax. Foto: Morten Pape

Nyt byggemarked åbner, nyt domicil på vej og prisstigninger rammer bageri

Her kan du læse korte nyheder om profiler, begivenheder og regnskaber i Trekantsområdet.

Byggemarkedskæde gør sit indtog

Byggmax åbnede fredag den første danske butik i Vejle. Den svenske byggemarkedsgigant ser potentiale i at åbne omkring 25 butikker i Danmark i løbet af de næste fem år. Foto: Morten Pape

Det vrimler med byggemarkeder i Vejle, og nu forsøger endnu en kæde at få succes i byen. Denne gang er det en helt ny spiller på det danske marked i form af Byggmax, der er Sveriges største byggemarkedskæde.

Vejle er udvalgt som den første danske by i en ambitiøs plan. Således ser Byggmax et potentiale i at åbne 25 danske butikker i løbet af de næste fem år, og ifølge Mathias Mayn, der er afdelingschef for Byggmax i Vejle, er der plads til endnu et byggemarked, skriver Vejle Amts Folkeblad.

- Byggmax føler, at der er en plads på markedet. Vi er nok et sted mellem Bauhaus og Jem & Fix med vores lave priser og store udvalg. Men vi er medvidende om, at der er stor konkurrence på markedet, siger Mathias Mayn.

Vejle-virksomhed bygger nyt domicil

CNC Onsite bygger nyt domicil på Gammelmarksvej i Vejle. Direktør Aage Dam glæder sig til, at virksomheden flytter, og får noget mere albuerum i produktionen og på kontorerne. Foto: Morten Pape

Vindmøllerne vokser og vokser i størrelse. Det kræver mere plads for virksomheden CNC Onsite, der bygger nyt domicil i Vejle Nord. 

CNC Onsite bygger maskiner og udfører serviceløsninger for offshore-vindmølleindustrien. Kunderne er blandt andet producenter af vindmøller, som for eksempel Siemens Gamesa og Vestas, skriver Vejle Amts Folkeblad

I øjeblikket holder virksomheden med de 25 ansatte til i Vinding på Storhaven, men her er pladsen blevet for trang.

- Trenden er, at der kommer flere vindmøller, og de bliver større og større. Vi mangler simpelthen plads, fordi vi tilsvarende bygger større maskiner, der skal servicere vindmøllerne, forklarer Aage Dam, som er administrerende direktør og medejer af CNC Onsite.

Virksomheden forventer inden for fem år at firdoble omsætningen til 100 millioner kroner. 

Prisstigninger kan mærkes i bageri

Jette Nielsen, der ejer Gertz Bageri sammen med sin mand Frank Nielsen, kan tydeligt mærke prisstigningerne på råvarer. Foto: Cecilie Nisgaard

Gertz Bageri i Kolding kan tydeligt mærke prisstigningerne, og det betyder, at bageriet flere gange de seneste to måneder har været nødsaget til at hæve prisen på både flødekager, wienerbrød og sandwiches. Prisstigninger på blandt andet laks betyder, at laksesandwichen er væk fra disken, skriver JydskeVestkysten.

- Vi startede med at sætte prisen op på det, hvor omkostningerne for os er steget mest, og det var på wienerbrød. Margarine- og oliepriserne er steget helt sindssygt. Og så gik vi videre til flødekagerne, som er steget med to kroner, fortæller Jette Nielsen, der sammen med sin mand Frank Nielsen ejer og driver bageriet.