Som nyuddannet ingeniør var det i teorien oplagt at gå efter en god løn og en fast stilling. Men for trekløveret, der har stiftet Textile Change, så var det ikke aktuelt at sende en ansøgning, da de for cirka halvandet år siden var færdige med at læse bioteknologi på Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

Under studierne fandt de en løsning til at separere blandingstekstiler med henblik på genbrug, så nu er de "forpligtiget" på at arbejde videre med konceptet, siger direktør og medstifter Ditte Højland.

- Det føles faktisk som om, at vi har et ansvar. Vi har fundet noget, der virker i laboratoriet. Der følger en forpligtigelse med. Vi har et ansvar for at få det her til at lykkes, fordi vi arbejder med en løsning, der kan hjælpe med et gigantisk problem, siger Ditte Højland.

Problemet er, at tekstilbranchen på verdensplan står for udledningen af mellem 8-10 procent af alt CO2, og det er samtidig blandt verdens mest forurenende industrier. Trekløveret har fundet en metode til at adskille blandingsstoffer, af blandt andet bomuld og polyester. Først bliver sokker, kjoler og bukser hakket til fnuller, og derefter udsat for en række kemiske processer, så man står med materialer, der kan genbruges.

- Det vil være svært for mig at tage imod 45.000 kroner om måned som fastansat, og så lade det her ligge. Det kan jeg ikke, siger Ditte Højland.

- Lige nu går vil til en løn, der er godt stykke under markedsvilkårene. Vi kan give os selv løn, men vi er ikke i nærheden af det, som vores medstuderende får i løn, der hvor de er ansat. Vi har givet afkald på en god løn lige nu, men så kan der ligge en gevinst længere fremme, måske, siger Ditte Højland.

Virksomheden springer ud af en opgave på studiet, hvor Ditte Højlund sammen med Simon Rossen og Emma Hostrup dykkede ned i mulighederne for kemisk at adskille blandingstekstiler, for at kunne genbruge materialerne igen.

Eksperimenterne var så lovende, at virksomheden i dag har fået midler fra blandt andet Innovationsfonden og Miljøministeriet såkaldte MUDP-program (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationprogram).

- Når vi har kunnet arbejde så intensivt, så hænger det sammen med, at vi var studerende, og ikke skulle have en løn. For det har krævet stædighed, og vi har tit haft vores hoved andre steder end ved forelæsningerne, siger Ditte Højland, men det kunne ikke være anderledes.

- Det her er bare så vigtigt, og i bund og grund er vi meget idealistiske. Både os tre, der grundlagde firmaet, men det gælder også for dem, vi har fået ind. Fælles for alle er, at vi synes, det her er vigtigt, og at det giver os mening, at arbejde med det her. Perspektivet er kæmpe stort, men det er ikke kun for egen vindingsskyld, siger Ditte Højland.

Grundlæggende handler det om, at hun kan medvirke til at skabe nogle løsninger, der kan hjælpe med at skabe en lidt bedre jord.

- Før jeg læste til ingeniør, læste jeg på et studie i fashion design i 2013. Men bæredygtighed var ikke noget, der fyldte særlig meget. Det var med til, at jeg skiftede retning, siger Ditte Højland, der er 30 år.

- Jeg kunne ikke være et sted, hvor man ikke gik mere op i det. Dengang blev vi præsenteret for de massive problemer. Men løsningerne var der ikke, og jeg kunne ikke navigere i at være designer i det miljø. Så ville jeg heller være en del af løsningen. Heldigvis arbejder designskolerne meget mere med problemstillingerne i dag, men det fyldte for lidt for mig dengang, siger Ditte Højland, der oplever, at særligt yngre er helt på linje med hende.

- Folk i tyverne og yngre er endnu mere optaget af det her end mig. De har et helt andet fokus, siger Ditte Højland. Og af sammen grund har virksomheden ikke udfordringer med at rekruttere, også selv om firmaet ikke er lønførende.

- De ansatte skal ikke betale for, at vi er idealister. De skal have en ordentlig løn, men helt automatisk så tiltrækker vi folk, der kan se meningen med det her arbejde, siger Ditte Højland.

IVÆRKSÆTTERI: På verdensplan er der hvert år cirka 93 millioner tons tekstil, der skal skrottes. Men i stedet for at smide det på lossepladsen eller brænde det af for at udnytte energien, så skal det genanvendes. Det er et krav fra EU i 2025. Men løsningen mangler. Endnu.

Så udfordringen er kolossal, og der brug for at rette søgelyset mod tekstiler, siger Ditte Højland, der er direktør og medstifter af Vejle-virksomheden, der har fundet en metode til at adskille blandingsstoffer, så materialet kan genbruges.

Nu er virksomheden i spil som Årets Klimaiværksætter på årets Klimafolkemøde, når Middelfart Sparekasse for tredje gange uddeler prisen, hvor der følger 250.000 kroner med.

- Bare det at vi er i spil til prisen, ser jeg som en anerkendelse af, at det her er et meget stort problem, siger Ditte Højland og fortsætter:

- Omtale i den her stil er altid en fordel. Det er altid godt, at der er andre, der synes, at det er interessant. Vi skal hele tiden holde os varme. Der har været stort fokus på området de seneste år, men både plast og emballage "fylder" også, og vi synes, at vi skal bevare fokus på tekstiler. Vi står med et kæmpe problem. Vi er på vej med en løsning, men når du kigger på verdensplan, så er vi jo langt fra en løsning. Det er skræmmende få, der arbejder med noget lignende. Vi mangler faktisk konkurrenter, siger Ditte Højland.

Virksomheden forventer, at de sætter gang i det helt store testanlæg i 2024, hvor de kan separere tøj med blandingstekstiler efter en mekanisk og kemisk proces.

- Vi håber, at vi kan håndtere 100.000 tons, når vi når 2027. Så i forhold til 93 millioner tons, så er vi fortsat en dråbe i havet. Men når vi kommer op i den skala, så vil der være en fornuftig forretning i det. Det er det, vi skyder efter, og så kigger vi også på patentansøgninger. Vi kigger også på nogle licens-modeller. Kun vi være med i noget teknologi-salg? Vi vil jo gerne have det her bredt ud, siger Ditte Højland.

Virksomheden er som sagt en af seks kandidater til prisen som Årets Klimaiværksætter, og nu krydser de fingre for at gå hele vejen. Men selve nomineringen kan også gøre en forskel.

- Vi kan bruge det hele. Vi har fået finansiering gennem forskellige puljer, men der opstår hele tiden noget nyt i laboratoriet, hvor vi kunne optimere tingene. Men vi tit nødt til at skære ind til benet, fordi budgettet er låst. Men vi kan se, at vi kunne få en bedre proces, hvis der var lidt mere luft i økonomien, siger Ditte Højland.

Med flere midler til rådighed kunne de komme endnu længere i deres arbejde med at sænke CO2-belastningen og energiforbruget i processen, så man fik endnu mere ud af de gamle klude.

- Den barske virkelighed er, at vi har en ret stram tidsplan og budget. Så hvis vi skulle vinde, så vil pengene gå til at optimere processen. Det vil også give os større synlighed, for vi er også ude at kigge efter private investorer, og skal ud at finde en større finansiering til det første store, kommercielle anlæg. Der taler vi om et pænt tocifret millionbeløb, siger Ditte Højland.

Her kan du læse korte nyheder om profiler, begivenheder og regnskaber i Trekantsområdet.