Startup er bygget på idealisme: Vi har et ansvar for, at det her lykkes
Medstifter af Textile Change, Ditte Højland, har det fint med, at iværksætter-firmaet kun kan udbetale hende en løn, der er et ”godt stykke under markedsvilkårene”. Men sådan må det være, når man har fundet en løsning, hvor man bidrage til at mindske CO2-belastningen ved at kunne genbruge det slidte tøj.
- Det her er bare så vigtigt, og i bund og grund er vi meget idealistiske. Både os tre, der grundlagde firmaet, men det gælder også for dem, vi har fået ind. Fælles for alle er, at vi synes, det her er vigtigt, og at det giver os mening at arbejde med det her. Perspektivet er kæmpe stort, men det er ikke kun for egen vindings skyld, siger Ditte Højland.
Inden hun skiftede til at læse bioteknologi på Aarhus Universitet, var hun studerende på en designskole og drømte om at designe tøj. Men miljøproblemer i tøjindustrien og belastningen af CO2-regnskabet fik hende til at skifte bane.
- Jeg kunne ikke være et sted, hvor man ikke gik mere op i problemerne. Dengang blev vi præsenteret for de massive problemer. Men løsningerne var der ikke, og jeg kunne ikke navigere i at være designer i det miljø, siger Ditte Højland.
Som nyuddannet ingeniør var det i teorien oplagt at gå efter en god løn og en fast stilling. Men for trekløveret, der har stiftet Textile Change, så var det ikke aktuelt at sende en ansøgning, da de for cirka halvandet år siden var færdige med at læse bioteknologi på Ingeniørhøjskolen i Aarhus.
Under studierne fandt de en løsning til at separere blandingstekstiler med henblik på genbrug, så nu er de "forpligtiget" på at arbejde videre med konceptet, siger direktør og medstifter Ditte Højland.
- Det føles faktisk som om, at vi har et ansvar. Vi har fundet noget, der virker i laboratoriet. Der følger en forpligtigelse med. Vi har et ansvar for at få det her til at lykkes, fordi vi arbejder med en løsning, der kan hjælpe med et gigantisk problem, siger Ditte Højland.
Ditte Højland, medstifter af Textile ChangeLige nu går vil til en løn, der er godt stykke under markedsvilkårene. Vi kan give os selv løn, men vi er ikke i nærheden af det, som vores medstuderende får i løn, der hvor de er ansat.
Problemet er, at tekstilbranchen på verdensplan står for udledningen af mellem 8-10 procent af alt CO2, og det er samtidig blandt verdens mest forurenende industrier. Trekløveret har fundet en metode til at adskille blandingsstoffer, af blandt andet bomuld og polyester. Først bliver sokker, kjoler og bukser hakket til fnuller, og derefter udsat for en række kemiske processer, så man står med materialer, der kan genbruges.
- Det vil være svært for mig at tage imod 45.000 kroner om måned som fastansat, og så lade det her ligge. Det kan jeg ikke, siger Ditte Højland.
- Lige nu går vil til en løn, der er godt stykke under markedsvilkårene. Vi kan give os selv løn, men vi er ikke i nærheden af det, som vores medstuderende får i løn, der hvor de er ansat. Vi har givet afkald på en god løn lige nu, men så kan der ligge en gevinst længere fremme, måske, siger Ditte Højland.
Mange arbejdstimer i laboratoriet
Virksomheden springer ud af en opgave på studiet, hvor Ditte Højlund sammen med Simon Rossen og Emma Hostrup dykkede ned i mulighederne for kemisk at adskille blandingstekstiler, for at kunne genbruge materialerne igen.
Eksperimenterne var så lovende, at virksomheden i dag har fået midler fra blandt andet Innovationsfonden og Miljøministeriet såkaldte MUDP-program (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationprogram).
- Når vi har kunnet arbejde så intensivt, så hænger det sammen med, at vi var studerende, og ikke skulle have en løn. For det har krævet stædighed, og vi har tit haft vores hoved andre steder end ved forelæsningerne, siger Ditte Højland, men det kunne ikke være anderledes.
- Det her er bare så vigtigt, og i bund og grund er vi meget idealistiske. Både os tre, der grundlagde firmaet, men det gælder også for dem, vi har fået ind. Fælles for alle er, at vi synes, det her er vigtigt, og at det giver os mening, at arbejde med det her. Perspektivet er kæmpe stort, men det er ikke kun for egen vindingsskyld, siger Ditte Højland.
De yngre er mere idealistiske
Grundlæggende handler det om, at hun kan medvirke til at skabe nogle løsninger, der kan hjælpe med at skabe en lidt bedre jord.
- Før jeg læste til ingeniør, læste jeg på et studie i fashion design i 2013. Men bæredygtighed var ikke noget, der fyldte særlig meget. Det var med til, at jeg skiftede retning, siger Ditte Højland, der er 30 år.
- Jeg kunne ikke være et sted, hvor man ikke gik mere op i det. Dengang blev vi præsenteret for de massive problemer. Men løsningerne var der ikke, og jeg kunne ikke navigere i at være designer i det miljø. Så ville jeg heller være en del af løsningen. Heldigvis arbejder designskolerne meget mere med problemstillingerne i dag, men det fyldte for lidt for mig dengang, siger Ditte Højland, der oplever, at særligt yngre er helt på linje med hende.
- Folk i tyverne og yngre er endnu mere optaget af det her end mig. De har et helt andet fokus, siger Ditte Højland. Og af sammen grund har virksomheden ikke udfordringer med at rekruttere, også selv om firmaet ikke er lønførende.
- De ansatte skal ikke betale for, at vi er idealister. De skal have en ordentlig løn, men helt automatisk så tiltrækker vi folk, der kan se meningen med det her arbejde, siger Ditte Højland.