I en tid, hvor bottom up ledelse er meget populært, virker det måske paradoksalt, når Bodil Ismiris, administrerende direktør i Lederne, siger, at den grønne omstilling i høj grad skal starte hos ledelsen.

- Sådan er det med alle de dagsordener, vi gerne vil have, skal tages alvorligt. De skal være på topledelsens absolutte højeste niveau på agendaen. Det er helt afgørende, for det har betydning for, hvordan man sætter ambitionsniveauet hele vejen ned i organisationen, siger Bodil Ismiris.

Ledelsens opgaver bliver herefter at få medarbejderne med på omstillingen, for det er i de lag, den praktiske implementering finder sted.

- Man kan ikke drive det her fra hjørnekontoret, alle skal med. Det handler om at få sat et team på tværs af organisationen, som kan arbejde dedikeret med den grønne omstilling. Det kan være svært, hvis man er en lille virksomhed, men der er ikke rigtig en vej udenom. Man skal dedikere ressourcer til det, slår Bodil Ismiris fast.

Det skyldes i høj grad, at presset for at være en del af den grønne omstilling stiger og stiger. Både fra kunder, samarbejdspartnere og myndigheder.

Sidstnævnte kommer blandt andet fra EU-direktiver, der i fremtiden vil stille krav til virksomheder med mere end 500 ansatte.

Selvom ens egen virksomhed ikke falder i den kategori, giver det god mening at have styr på lovgivningen, for det kommer indirekte til at påvirke også mindre virksomheder. Mange store virksomheder har nemlig lagt bæredygtighedsstrategier, hvor de stiller krav til deres underleverandører, som ofte er SMV'er.

Derfor giver det god mening at have en bæredygtighedsansvarlig medarbejder, eller at rekruttere bestyrelsesmedlemmer, som har styr på bæredygtighed og grøn omstilling.

Digitale teknologier er den største driver inden for den grønne transformation.

Det mener Cecilia Bonefeld-Dahl, som er generaldirektør i EU-organisationen Digital Europe.

Organisationen repræsenterer omkring 42.000 virksomheder i hele Europa inden for traditionel it, fremstillingsindustri, sundhedssektoren og den finansielle sektor.

For at digitaliseringen for alvor skal batte i forhold til grøn omstilling, skal der i høj grad udveksles data mellem virksomheder i såkaldte data spaces.

- Italien, Polen og Tyskland har haft succes med at gå sammen om at lave et data space inden for fremstillingsindustrien, hvor produktionsvirksomheder deler data, som kan optimere produktionernes energiforbrug. Virksomhederne har i gennemsnit været i stand til at bringe deres CO2-udledning ned med 10 procent inden for 12 måneder. Det er kæmpestort spring fremad for dem, og de fortsætter rejsen herfra, fortæller Cecilia Bonefeld-Dahl.

Derfor bliver det enormt vigtigt i fremtiden, at man er i stand til at indsamle og dele sin egen data.

Ligesom man bør have medarbejdere, der er dedikerede til den grønne omstilling, bør man have folk eller samarbejdspartnere, der har styr på EU's datalovgivning, inden man går i gang med at bruge data.

Derefter kan man gå i gang med at kigge på det data, man har, hvordan det kan bruges til at bringe energiforbruget ned, og hvordan man kan gøre data tilgængelig for ens kunder.

- Her er det en god idé at tænke i økosystemer i stedet for konkurrence, så du ikke kun fokuserer på dem, der sidder lige omkring dig. Der er mange dygtige mennesker i verden, der ved noget om det her i andre virksomheder, så indgå samarbejder med dem og få dem eventuelt med i jeres bestyrelse, siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Når du er klogere på, hvad du vil investere i, skal du ofte bruge kapital fra bankerne, men de er heldigvis blevet opmærksomme på, at løn til grønne investeringer er vigtige.

- Vi ser på markederne for grøn teknologi, at de boomer, og det kommer til at fortsætte. Tænk skala, tænk stort, og tænk ud af boksen. Find mennesker, der ikke sidder i din virksomhed i dag, som kan hjælpe dig med at arbejde på nye måder, understreger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Nicoline Olesen er partner og strategisk rådgiver i virksomheden Märk, hvor hun hjælper virksomheder inden for ansvarlighed, bæredygtighed og branding.

Hendes første pointe er, at vi skal holde op med at sætte lighedstegn mellem bæredygtighed og grøn omstilling. For bæredygtighed er i virkeligheden meget bredt favnende og indeholder også ansvarlighed over for medarbejdere og samfundet.

- Vi er nødt til at forstå, hvad bæredygtighed og ansvarlig betyder i den enkelte virksomhed, fordi for nogle virksomheder giver det mere mening at fokusere på social impact i stedet for det grønne. Bliver virksomhederne ikke dygtige til det, kommer den grønne omstilling ikke til at skabe værdi, og så kommer vi til at løbe efter noget, som bare er endnu et stresselement i hverdagen, pointerer Nicoline Olesen.

Det kan virke uoverkommeligt at komme i gang med at formulere sin bæredygtighedsstrategi, og der findes ikke en guide, der passer til alle virksomheder.

Et sted at starte er med sine kerneværdier, som bør danne grundlaget i ens bæredygtighedsstrategi. Det sikrer, at strategien fører vækst med sig, samt at medarbejderne køber ind på strategien, så den kan leve i virksomhedens hverdag.

Helt konkret skal man se på det område, hvor ens virksomhed sætter det største aftryk. For produktionsvirksomheder kan det meget vel være forbrug, men for mange virksomheder vil det sociale aftryk fylde mere end det grønne.

I øvrigt skal man være villig til at indgå samarbejder om at få udarbejdet rapporter om ens aftryk, så man har konkret data at arbejde ud fra, for den opgave kan langt de fleste virksomheder ikke løfte alene.

Nicoline Olesens erfaring er også, at de virksomheder, der er længst fremme, ikke kun måler virksomheden og medarbejdernes succes ud fra økonomi.

- Hvis man begynder at kigge på andre nøgletal end de økonomiske, sker der noget, for når det kommer til stykket, er vi alle sammen mere tilbøjelige til at gøre ting, hvis vi bliver målt på det. Så det handler om, at lederne får medarbejderne med fra start af og får skabt de rette strukturer til at måle succes på flere bundlinjer, siger Nicoline Olesen.

I forhold til kommunikation kan det forretningsmæssigt være smart at tale højt om sine bæredygtige tiltag.

Men man kan skubbe langt mere til den bæredygtige udvikling i samfundet, hvis man tør tale højt om de dilemmaer, man som virksomheder møder.

- Det kan være ubehageligt, for det betyder, at vi tit skal tale højt om tiltag, uden vi ved, om de virker. Men vi skal turde tale højt om det og dele det. Det inspirerer andre og fører til diskussioner om, hvorfor vi gør det, og dem skal vi have, for det her handler også om en omstilling i vores hoveder. Vi skal ændre vores opfattelser af, hvad det gode samfund er, siger Nicoline Olesen.

Hendes bedste råd til at komme godt i gang med omstillingen til mere bæredygtighed er, at man husker sig selv på, hvorfor man rent faktisk gør det.

- Vi gør det for hinandens, vores børns og verdens skyld. Når man finder sin vej i det, bliver man motiveret og inspireret af det. Så gå til det med en nysgerrighed. Der er ikke nogen eksperter, og ingen skal kunne alt. Gå til det med glæde i stedet for en idé om, at man gør det, fordi det skal gøres, siger Nicoline Olesen.

Rederi-giganten DFDS har netop købt 109.227 kvadratmeter erhvervsjord i Dronningens Kvarter ved Fredericia. Det skriver DFDS og sælgeren, Fredericia Kommune, i en pressemeddelelse.

På arealet skal der bygges et lager- og logistikcenter, men det er endnu for tidligt at sige, hvornår spaden stikkes i jorden, hvor stort det bliver, eller hvor mange arbejdspladser det medfører. Det oplyser DFDS’ kommunikationschef, Nicole Seroff, til Fredericia Dagblad. Læs mere i Fredericia Dagblad. 

Et stort flertal i Kolding Byråd har nu givet A.P. Ejendomme en frist på et ekstra år, indtil selskabet skal træffe sin endelige beslutning om at overtage de store parkeringspladser på Riberdyb og Holmsminde og gå i gang med at realisere den længe planlagte bydel Kolding Å med blandt andet 360 boliger og to store kommunalt opførte parkeringshuse.

Det er på grund af Ukraine-krigen og de rødglødende priser, der gør, at kommunen nu giver projektudviklerne en chance for at se situationen an, før de forpligter sig endeligt.

- De har allerede brugt rigtig mange penge på udvikling af området. Og vi hjælper ikke kun A.P. Ejendomme, vi hjælper også os selv, fordi Kolding Kommune også skal ud at hente priser hjem på et parkeringshus. Så det her er bare en ordentlig måde at behandle en samarbejdspartner på, siger borgmester Knud Erik Langhoff (K). Læs mere i JydskeVestkysten. 

I de seneste år er det lykkedes Fredericia at lokke den ene virksomhed efter den anden til at etablere sig i kommunen. Ikke mindst i Taulov, hvor Danmark C-området er blevet noget nær et fluepapir for især transport- og logistik-virksomheder. 

Udviklingen er nu nået til et niveau, hvor der er brug for at få overblik over situationen. Det erkendte byrådet i det seneste budgetforlig, som seks af syv partier netop har indgået. Byrådet har sat en halv million kroner af til at sammenfatte udviklingen, udfordringen, planer og løsningsmodeller. Ikke kun for Danmark C, men også for havneområdet, nordbyen og vestbyen. Læs mere i Fredericia Dagblad.