Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Trekanten i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

- Eksportvirksomhederne var fra starten af pandemien mere omstillingsparate end ikke-eksportvirksomheder, siger Jens Lassen, der er adjunkt på IBA Erhvervsakademi Kolding. Foto: Henrik Kruse

Rejs ud i verden - det gør forretningen robust

Når forretningen bevæger sig uden for landets grænser, så sker der noget. Og det er noget godt, som også kan bruges på hjemmebanen.

En ting er, at virksomheder får et nyt marked, og dermed spreder risikoen. Men der sker også noget i forretningen, der styrker mulighederne for at lave en sund forretning.

Virksomhederne bliver udfordret på en helt anden måde end i Danmark, og det gør, at eksportvirksomhederne er tvunget til at være mere omstillingsparate. Et nyt forskningsprojekt fra IBA Erhvervsakademi Kolding viser, at eksportvirksomheder kom bedre igennem coronakrisen.

- Resultatet er interessant, for jeg er sikker på, at det også gælder for andre typer af begivenheder, der har en global påvirkning. Vi kan jo se allerede nu, at corona ikke blev den sidste store krise med en verdensomspændende betydning, siger Jens Lassen med henvisning til krigen i Ukraine og den aktuelle energikrise. Han er adjunkt på IBA Erhvervsakademi Kolding, hvor han har kigget på, hvordan eksportvirksomheder har klaret pandemien sammenlignet med virksomheder, der ikke arbejder med eksport.

Kravene til at kunne klare sig på eksportmarkederne betyder, at virksomhederne er tvunget til konstant at være "bevidste" om, hvordan de bruger ressourcerne. De tager sjældent bare en snak med en kunde. De ved på forhånd hvor, de kan skabe værdi for kunden.

God fornøjelse.

Billede af Henrik Kruse
Billede af skribentens underskrift Henrik Kruse Erhvervsjournalist
Eksport synes slet og ret at styrke en virksomheds konkurrenceevne og forbedre dens tilpasningsevne, siger Jens Lassen, der er adjunkt på IBA Erhvervsakademi Kolding. Foto: Henrik Kruse

Virksomheder med eksport er skarpere: De er mere vant til at blive udfordret

Det koster tid og penge, og det er – naturligvis – ikke uden risiko at begynde at eksportere. Men omvendt så er der mange gevinster, hvis du kan hente en del af omsætningen i udlandet. Virksomheder bliver ganske enkelt stærkere af at operere i udlandet. Det betyder, at de ikke oplevede coronakrisen ligeså voldsomt som virksomheder uden eksport.

- Eksportvirksomheder er vant til hele tiden at blive udfordret. De er vant til at møde mere krævende kunder. De er vant til møde andre konkurrenter og andre kulturer. De er ganske enkelt vant til at være skarpere. Det er i hvert fald mit bud, og derfor oplever de selv, at de har klaret det bedre end de virksomheder, der ikke har eksport, siger Jens Lassen, der er adjunkt på IBA Erhvervsakademi Kolding.

- Eksportvirksomhederne er samtidig vant til, at når de træffer en beslutning, så er det på facts og ikke fornemmelser. Når du arbejder med eksport, så er du tvunget til at bruge dine ressourcer mere bevidst, siger Jens Lassen.

Virksomheder, der sælger til i udlandet, er vant til at blive udfordret, så da corona ramte, var de bedre til at klare modvinden, viser ny forskning. - Eksportvirksomhederne var fra starten af pandemien mere omstillingsparate end ikke-eksportvirksomheder, siger Jens Lassen, der er adjunkt på IBA Erhvervsakademi Kolding. Og så bruger de facts som grundlag for deres beslutninger i stedet for fornemmelser.

Det skaber robuste virksomheder, når du opererer uden for landets grænser. Det betyder, at eksportvirksomhederne klarede pandemien bedre end virksomheder, der holder sig til Danmark.

- Eksportvirksomheder er vant til hele tiden at blive udfordret. De er vant til at møde mere krævende kunder. De er vant til møde andre konkurrenter og andre kulturer. De er ganske enkelt vant til at være skarpere. Det er i hvert fald mit bud, og derfor oplever de selv, at de har klaret det bedre end de virksomheder, der ikke har eksport, siger Jens Lassen, der er adjunkt på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Han har kigget nærmere på, hvordan eksportvirksomhederne har klaret sig gennem corona, og det har han gjort med afsæt i analysen "Morgendagens Salg" fra 2019, der er Danmarks største videnskabelige forskningsprojekt om salg og salgsledelse.

Jeg forstår godt, at det måske ikke er nu, at virksomhederne kigger den vej. Men det er måske nu, når krisen kradser, at du skal overveje det. Det bidrager med risikospredning.

Jens Lassen, adjunkt ved IBA Erhvervsakademi Kolding

Det oprindelige projekt havde fokus på, hvad virker i salg. Nu er undersøgelsen opdateret, så den også omfatter de erfaringer, virksomheder over hele landet har gjort sig under coronakrisen.

- Eksportvirksomhederne var ikke upåvirket af corona, men på tværs af spørgsmålene scorer ikke-eksportvirksomheder lavere. De synes, at det var sværere at få nye kunder. De synes, det var sværere at holde fast i kunderne. Det var sværere for dem at skabe værdi for deres kunder. Det var sværere at få aftaler. Faldet er markant større end for eksportvirksomhederne. Eksportvirksomheder har altså ikke været lige så udfordret, siger Jens Lassen.

Faldet i gennemsnitsværdien på de centrale spørgsmål som at skaffe nye kunder og fastholde kunder var cirka 3,5 gange større for ikke-eksportvirksomheder end eksportvirksomheder.

Vant til et stort pres

En del af forklaringen på at eksportvirksomheder var mindre udfordret af pandemien hænger blandt andet sammen med, at de er vant til at møde modstand, siger Jens Lassen, der i mange år har arbejdet med eksport både som underviser og gennem sit eget konsulenthus.

- Eksportvirksomhederne var fra starten af pandemien mere omstillingsparate end ikke-eksportvirksomheder, og de er samtidig vant til, at når de træffer en beslutning, så er det på facts og ikke fornemmelser. Når du arbejder med eksport, så er du tvunget til at bruge dine ressourcer mere bevidst, siger Jens Lassen og fortsætter:

- Det tager længere tid at skabe resultater på eksportmarkederne, fordi beslutningsprocesserne tager længere tid i mange lande udenfor Danmark. Det betyder, at du er tvunget til at gøre tingene mere bevidst. Du kan ikke sige, at vi prøver lige lykken i Spanien, og så kort tid efter trække sig, fordi det var ikke noget alligevel. Det er alt for dyrt, siger Jens Lassen.

Analysen

  • Forskningsprojektet bygger videre på analysen Morgendagens Salg, som blev gennemført af DI Handel, Business Danmark, CBS og Customer Agency, som var baseret på 1008 svar og blev offentliggjort i anden halvdel af 2019.
  • Spørgeskemaet, som lå til grund for projektet, har siden været tilgængelig for alle virksomheder via en hjemmeside. Det har yderligere cirka 900 virksomheder benyttet sig af. Det er de svar, som er det supplerende grundlag for den nye analyse. De seneste svar er fra efteråret 2021, hvor de sidste corona-restriktioner forsvandt, og Jens Lassen har afsluttet sin analyse af svarene før sommerferien 2022.
  • Hans forskning er lavet med hjælp fra to af parterne bag den oprindelige udgave af Morgendagens Salg – nemlig Mogens Bjerre fra CBS og Peter Aakjær Jensen fra Customer Agency. Et uddybende white paper er tilgængelig via linket her.

Det betyder, at eksportvirksomheder er vant til at arbejde mere struktureret og analysere på tingene, og der er ikke plads til tilfældigheder – heller ikke når man bliver ramt af en pandemi.

Det kan blandt andet aflæses i, at der er mange flere ikke-eksportvirksomheder, der svarer "ved ikke" eller "ikke relevant for mig" på tværs af alle spørgsmål end eksportvirksomhederne, og det indikerer, at eksportvirksomhederne er mere bevidste om, hvad de gør.

- Eksportvirksomhederne har typisk nogle kunder, der har andre forventninger end danske kunder, og det viste sig at være en stor styrke under corona. De har ikke set det som et problem, at noget af salget er flyttet online eller møderne foregår online. Jeg tror, at det hænger sammen med, at eksportvirksomhederne er vant til at blive udfordret af konkurrenterne. De er simpelthen nødt til at være velforberedte i alle sammenhænge, siger Jens Lassen og fortsætter:

- Lidt karikeret kan du sige, at herhjemme kan du godt lige tage ud på et besøg for at lige at se, hvad det kan blive til. Det kan være, at du får en hyggelig dialog. Det gør du ikke som eksportvirksomhed. Her er man vant til at forberede sig. De ved, hvem de skal møde, og hvordan de kan skabe værdi for kunden. Så igen er det strukturen, der er afgørende, siger Jens Lassen.

Fordel at risikosprede

Lige nu er det usikre tider, så det er nok ikke lige nu, at de ikke-eksporterende virksomheder står i kø for at kaste sig ud i udlandseventyr. Men hvis det handler om indtjening, så er der noget at hente ved at arbejde med eksport, fortæller Jens Lassen og henviser til en DI-analyse, der for et par år siden viste, at eksportvirksomheder i gennemsnit tjener 38 procent mere end sammenlignelige ikke-eksportvirksomheder.

- Jeg forstår godt, at det måske ikke er nu, at virksomhederne kigger den vej. Men det er måske nu, når krisen kradser, at du skal overveje det. Det bidrager med risikospredning. Det er en af de store gevinster ved at eksportere. Det er en fordel af sprede din forretning på flere markeder, siger Jens Lassen, der samtidig godt kan se modargumentet.

- Det tager tid. Det koster penge at blive en eksportvirksomhed. Hvis man ikke vil investere det, så skal man blive hjemme. Du løber en risiko, det skal du være indstillet på, og du skal have baglandet med. Ellers skal du blive hjemme. Det er noget andet at eksportere, og det stiller andre krav til virksomheden, siger Jens Lassen.

Eksporterende virksomheder har et bedre overblik over deres kunders potentiale, og de bruger de fleste af kræfterne på de kunder, der har størst potentiale, siger Jens Lassen, der er adjunkt på IBA Erhvervsakademi Kolding. Foto: Henrik Kruse 

5 kendetegn ved eksportvirksomheden: Det er de gode til

Virksomheder skal tænke sig godt om, inden de kaster sig ud på eksportmarkederne, men virksomheder, der kan se perspektiverne, får en lang række fordele og kompetencer, som de også kan udnytte på hjemmemarkedet, forklarer Jens Lassen, der er adjunkt på IBA Erhvervsakademi Kolding. Han har opdateret forskningsprojektet Morgendagens Salg med fokus på eksport.

1. Firmaet tager mere bevidste valg

Eksportvirksomheder er vant til at bruge mere tid på at lave analyser. Det lyder måske kedeligt, men de ved, at de er nødt til at sætte sig ind i markedet og forstå deres kunder. De ved kort sagt, at de skal være velforberedte, og det kan de bruge i alle sammenhænge.

2. De fokuserer, hvor der er størst potentiale

Eksporterende virksomheder har et bedre overblik over deres kunders potentiale, og de bruger de fleste af kræfterne på de kunder, der har det største potentiale. De har også tættere relationer til deres kunder, og de er i stand til at identificere dem, der potentielt vil forlade virksomheden og sætte ind, inden det sker. 

En salgsstrategi i Danmark har ofte fokus på nye kunder, mens eksportvirksomheder er vant til at måle sig på, hvor dygtige de er til at udvikle forretningen sammen med kunden.

3. De får virksomheden med på rejsen

Eksportvirksomheder er gode til at involvere hele virksomheden. Det er også nødvendigt, for at få succes med eksport. Hvis det kun er salgsafdelingen, der synes, at det er interessant, så bliver det aldrig godt. For eksempel skal lageret være klar til at sende til udlandet og i receptionen skal de være klar til snakke engelsk.

Der er mange små ting, der skal være på plads. Det kræver derfor, at du er villig til at investere for at få succes som eksportvirksomhed. Hvis du tøver, så er det bedre slet ikke at kaste sig ud i det.

4. De er bedre til at uddanne medarbejderne

Eksporterende virksomheder er gode til at kompetenceudvikle deres medarbejdere. De bruger også flere penge på at kompetenceudvikling. Under corona gjorde de for eksempel sælgerne klar til onlinesalg. De investerer kort sagt i kompetencer for at være klar til den nye virkelighed.

5. De er bevidste om kulturforskelle

Eksportvirksomheder ved, at det er vigtigt at være opmærksomme på kulturforskelle. Du kan ikke gøre tingene på samme måde i Spanien og Sverige. I Danmark kan du godt lave forretning med kunder, du ikke kender så godt. Det kan du også i for eksempel i Norge, Sverige, Holland og USA. Men rigtig mange andre steder, der skal man kende hinanden. Det handler her om tillid, der skal bygges op.

Brint-projekt har ramt milepæl, rekordmange job i industrien og kommunen hæver ikke støtten til superligaklub

Her får du tre udvalgte nyheder fra virksomhederne i Trekantsområdet.

Vejle Boldklub fik ikke flere penge af kommunen

Vejle Kommune betaler for lidt for den reklameværdi, der er i Vejle Boldklub, mener Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V) - men et flertal i økonomiudvalget sagde nej til at lægge 300.000 kroner ekstra om året i en ny samarbejdsaftale. Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Vejle Kommune forhøjer ikke beløbet i sin samarbejdsaftale med Vejle Boldklub fra 150.000 kroner til 450.000 kroner om året.

Det blev en kendsgerning, da et flertal i byrådets økonomiudvalg afviste ønsket om en fornyelse og dermed en forhøjelse af kommunens årlige køb af reklame og VIP-billetter på Vejle Stadion. Kun Venstre valgte i sidste ende af støtte ønsket om en ny aftale. Læs mere i Vejle Amts Folkeblad.

Rekordhøjt antal industrijob i Trekantområdet

Trekantområdet har oplevet en stigning på hele 12,6 procent i industribeskæftigelsen de seneste 6 år. Arkivfoto: André Thorup

Industribeskæftigelsen er buldret frem i Trekantområdet. I 2021 er beskæftigelsen steget med over 2100, så det samlede antal af beskæftigede i industrien i Trekantområdet nu er over 40.000. Helt præcist 40.025 i 1. kvartal 2022, som er det senest opgjorte kvartal, skriver Trekantområdet Danmark.  

Beskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik viser, at Trekantområdet er det storbyområde i Danmark, der var næstbedst til at skabe job i industrien fra 1. kvartal 2021 til 1. kvartal 2022. I den periode er industribeskæftigelsen steget med hele 5,5 procent i Trekantområdet.

Europa-Kommissionen blåstempler brint-projekt

- HySynergy Fase II er en kæmpe milepæl og nøglen til den nye og grønnere fremtid for energiproduktion i Danmark. Brint åbner døren, og HySynergy Fase II accelererer denne proces, siger Finn Schousboe, der er administrerende direktør på Crossbridge Energy A/S. Arkivfoto: Søren Gylling

Europa-Kommissionen har nu officielt tildelt brintfabrikken i Fredericia ved Crossbridge Energy raffinaderiet en såkaldt "IPCEI-status". Det gør det muligt at få offentlig medfinansiering af anden fase af HySynergy-anlægget, oplyser raffinaderiet

Projektet har nu fået status som et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, der bidrager til jobskabelse og bæredygtig økonomisk vækst i EU, og den nye status betyder, at den danske regering kan støtte projektet med mange millioner kroner. 

- Grønne brændstoffer kræver adgang til brint. Den brint skal naturligvis også være grøn, og med HySynergy Fase II gør vi klar til et gearskifte indenfor produktionen af de flydende brændstoffer, som gør det muligt at transportere os fra A til B. Vi har banet den første del af vejen med HySynergy brintproduktionen, så nu følger de næste skridt, siger Finn Schousboe, administrerende direktør.

Brint-projektet er udviklet i et samarbejde mellem Everfuel og Crossbridge Energy Fredericia samt Aktive Energi Anlæg (AEA), Trefor Elnet, Energinet, TVIS og Ewii.