Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Trekanten i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

- Det her er en god måde at presse sig selv til at få talt om tingene. Det handler om at fordybe sig og tænke sig om og komme ud af de faste rammer, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen, der sammen med sin partner Esben Padkjær har købt en fiskerbåd, hvor de inviterer forretningsforbindelser med ud på vandet. Foto: Henrik Kruse

Fisketur og forretning går hånd i hånd

En fladfisk, der skal pilles ud af garnet, lugter ikke af, at man er i gang med at udvikle forretningen. Men for ejendomsudviklerne Nicolaj Ærøbo Ebbesen og Esben Padkjær hænger de to ting sammen. I 10 år har de udviklet ejendomme i Kolding, og står blandt andet bag byens største kontorfællesskab House of Innovation.

Men i foråret var de kommet frem til den konklusion, at de havde brug for at tænke sig om og få nye input, blandt andet fordi udsigterne på ejendomsmarkedet ser broget ud.

Svaret på den udfordring blev, at de købte den lille fiskerbåd Ann-Marie. Nu prioriterer de at komme ud på vandet og tænke langt, og så inviterer de forretningsrelationer med ud på fisketur. Det giver alle en oplevelse, og de får nye input til, hvor de skal hen med forretningen.

De kunne også invitere på en kop kaffe på kontoret, men de er enige om, at de får noget andet, når de sammen med "forbindelserne" gør noget sammen. Det giver også en anden "snak", end når de bare sidder i båden.

I dagens nyhedsbrev bringer vi også en artikel om forfatter Mikkel Toxvig, der har skrevet bogen "Farvel til business bullshit". Artiklen er skrevet af vores søstermedie Erhvervsliv Aarhus, men indholdet er også relevant her i Trekanten.  Så vil du også have et opgør med klichéerne og plathederne i ledelses- og virksomhedskommunikationen, så skal du læse med i dagens nyhedsbrev.

God fornøjelse.

Billede af Henrik Kruse
Billede af skribentens underskrift Henrik Kruse Erhvervsjournalist
- Det er jo ikke en yacht og ikke så prangende, men folk kan godt lide det, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen (th), der sammen med sin makker Esben Padkjær i 10 år har udviklet ejendomme i Kolding. Siden foråret har de inviteret forretningsrelationer med på fisketur, hvor de får input til at udvikle forretningen. Foto: Henrik Kruse

Forretningsforbindelserne leverer input på fisketuren

Det aktuelle marked for ejendomme kræver, at man tænker sig godt om, og her er fiskerbåden Ann-Marie en aktiv hjælper for makkerparret Nicolaj Ærøbo Ebbesen og Esben Padkjær, der i 10 år har udviklet ejendomme i Kolding.

Makkerparret får på båden tid til at tale om, hvilken retning de tror, de skal gå, og samtidig inviterer de gæster med ombord for at få deres input til at gå nye veje. Og deres erfaring er, at de får nogle andre perspektiver på forretningen, når de samtidig hiver garn op af vandet.

- Det kan være svært at sætte tid af til den slags i hverdagen. Fiskerbåden ”presser” os til, at vi finder tiden. Vi kan jo altid finde et eller andet at lave, når vi er "derhjemme". Der er altid noget, du kan reparere og omgivelserne på vandet gør også noget.

- Det, at vi laver noget sammen og sammen med vores gæster, betyder noget. Vi kommer hurtigt ind på hinanden og får hurtigt brudt isen, siger Esben Padkjær, der samtidig fortæller, at de har fået mange gode input, men at de ikke er færdige med at fiske med gæster.

- Vi er nødt til at tage et par turer mere, inden vi er i mål, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen.

Garnfiskeri og fladfisk ligger et stykke fra ejendomsudvikling og byggemøder. Men for makkerparret Nicolaj Ærøbo Ebbesen og Esben Padkjær giver det mening. De får tid til at tænke – og input fra de gæster, de hiver med på vandet.

FORRETNINGSUDVIKLING: Der er god tid på vandet og rammerne giver nogle andre snakke – både med hinanden og med forretningsforbindelserne. Det er to af argumenterne for, at Nicolaj Ærøbo Ebbesen og Esben Padkjær i foråret købte fiskerbåden Ann-Marie.

Makkerparret har i 10 år arbejdet med ejendomsudvikling i Kolding, hvor de blandt andet står bag byens største kontorfællesskab House of Innovation. Nogle gange tager de selv af sted med garnet for at få ro til at tænke langt, og siden foråret har de ti gange haft forretningsforbindelser med på fisketur.

- Det er jo ikke en yacht og ikke så prangende, men folk kan godt lide det, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen og fortsætter:

- Vi har arbejder med ejendomsudvikling i 10 år, og har blandt andet været i gang med et stort projekt med et seniorbofællesskab i Agtrup, så vi har også bedre tid lige nu. Vi kunne se, at der sker noget med markedet. Materialepriserne steg og udbuddet af boliger steg kraftigt, så vi kunne se, at den forretningsstrategi vi har haft i ti år, den var udfordret. Det her er en god måde at presse sig selv til at få talt om tingene. Det handler om at fordybe sig og tænke sig om og komme ud af de faste rammer, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen.

Får hurtigt brudt isen

Nogle gange er turen på et par timer og andre gange har de brugt en hel dag på vandet. Denne torsdag morgen er parret selv af sted fra morgenstunden og indtil middag, og der er allerede booket en aftale med en ”forbindelse” i næste uge.

- Vi tænkte, at vi kunne bruge båden til to ting. Vi kunne selv få nogle gode snakke, og så ville vi gerne have nogen med, hvor vi har en forretningsrelation, så vi kunne få nogle gode snakke og oplevelser, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen, og erfaringen er, at rammerne gør en forskel. Det er noget andet at hive en laks op end at sidde ved et mødebord.

I foråret købte Nicolaj Ærøbo Ebbesen og Esben Padkjær fiskerbåde Ann-Marie, hvor de inviterer folk med ud og fiske. - Det har givet nogle gode snakke og genoplivet gamle relationer, og vi har fået nogle nye relationer. Det er i sig selv vigtigt, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen. Foto: Henrik Kruse 

- Det kan være svært at sætte tid af til den slags i hverdagen. Fiskerbåden "presser" os til, at vi finder tiden. Vi kan jo altid finde et eller andet at lave, når vi er "derhjemme". Der er altid noget, du kan reparere og omgivelserne på vandet gør også noget. Det, at vi laver noget sammen og med vores gæster, betyder noget. Vi kommer hurtigt ind på hinanden og får hurtigt brudt isen, siger Esben Padkjær.

Der er brug for flere fisketure

Makkerparret har blandt andet haft deres bankforbindelse med på tur og en ingeniør, der har hjulpet på et af de store byggeprojekter.

- Vi har oplevet, at vi får snakket tingene igennem på en anden måde. Her er det vigtigt, at vi har tiden. Tit kan du sidde i et møde og så først bagefter komme i tanke om noget. I mere formelle rammer får du noget andet frem. Her kan du sige nogle andre ting, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen.

Udgangspunktet var som sagt, at båden skulle hjælpe med at se de store perspektiver og give hele forretningsmodellen et serviceeftersyn. Men selvom de har fået gode input og er blevet klogere, så skal parret fortsat ud at fiske.


Link til opslag på LinkedIn hvor Nicolaj Ærøbo Ebbesen fortæller, at han og partnere har købt en fiskerbåde.

- Det har givet nogle gode snakke og genoplivet gamle relationer og vi har fået nogle nye relationer. Det er i sig selv vigtigt, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen og fortsætter:

-  Vi er kommet et stykke. Vi har i hvert fald fået nogle gode input, men vi er nødt til at tage et par ture mere, inden vi er i mål, siger Nicolaj Ærøbo Ebbesen.

Mikkel Toxvig er uddannet cand.mag. i retorik fra Aarhus Universitet og arbejder til daglig som kommunikationsansvarlig i konsulentvirksomheden Garuda. Pressefoto

Drop det oppustede sprog: Farvel til business bullshit

Sproget i dansk ledelses- og virksomhedskommunikation er fyldt med oppustede modeord, klichéer, platheder, hurra-ord, pligtsludder og unødvendige engelske vendinger. Fyldt med bullshit. Det mener forfattter og retorikker Mikkel Toxvig, der derfor har skrevet en bog om emnet.

'Farvel til business bullshit' er hans debut som forfatter, og her giver han sproget en overhaling og ikke mindst vores tendens til at bruge sproget forkert.

Hans mål er at få åbnet en diskussion om det oppustede sprog, så vi kan højne kommunikationen, og her fortæller han, hvad vores udfordringer er og giver sine fem bud på nogle af de værste udtryk, der bliver flittigt brugt.

Forfatter Mikkel Toxvig vil have et opgør med klichéerne og plathederne i ledelses- og virksomhedskommunikationen. Derfor har han skrevet bogen 'Farvel til business bullshit' , som forhåbentlig kan danne grobund for, hvordan vi kommunikerer i erhvervslivet.

KOMMUNIKATION: Husker du ja-hatten, så vi kan spille hinanden gode, når vi kigger ind i vores must win battles? Eller er der brug for at genbesøge vores onboarding, så vi fremadrettet kan aligne vores rejse?

Det er næsten ren volapyk, og måske derfor er det ikke så mærkeligt, at overstående udtryk alle landede i en top 20, da Djøf kårede de værste ord på jobbet. Hvis du kan genkende en del af dem, er det nok fordi, de også har sneget sig ind i dit arbejdsliv.

Men nu skal det snart være slut med de uforståelige udtryk og smarte engelske ord, hvis det står til forfatter og retorikker Mikkel Toxvig. Han vil have et opgør med det, han kalder for business bullshit, og derfor har han skrevet en bog om netop dette.

- For nogle år siden udkom Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark med bogen Pseudoarbejde, som var en kritik af den måde, vi arbejder på, og jeg synes, det var modigt at skrive den bog. Sidenhen er pseudoarbejde blevet et legitimt ord, vi bruger og dermed en del af sproget.

- Jeg håber, at business bullshit kan få den samme status, så det bliver et udtryk, vi tager til os. Jeg håber, at bogen kan starte en diskussion om, hvad det er for nogle ord, vi bruger i virksomhedskommunikationen, så vi kan højne kvaliteten i vores kommunikation, siger Mikkel Toxvig.

Det smarte danglish

Men hvad er egentlig problemet med, at vi i virksomhederne kaster om os med nogle bestemte udtryk?

- Det korte svar er, at vi ikke forstår, hvad lederne mener. Hvad betyder agil, brændende platform, pipeline, must win battles, aligne, sparke til hjørne og så videre lige her, lige nu? Jeg aner det ikke, udtalte Mikkel Toxvig til Djøfbladet i forbindelse med de 20 værste ord på jobbet.

Problemerne opstår, fordi der bliver skabt et fælles sprog, som ingen af i os helt ved, hvad betyder, fordi ingen stiller spørgsmål til de præcise udtryk. Dermed bliver kommunikationen udfordret.

- Der kommer nemt uoverensstemmelser mellem det, man siger, og det man gør. Man kan have nogle rigtige gode intentioner med den måde, man kommunikerer på, men hvis ikke det passer på virkeligheden, bliver det utroværdigt, forklarer Mikkel Toxvig.

Mikkel Toxvig

  • Forfatter og til daglig kommunikationsansvarlig hos Garuda i Risskov.
  • Uddannet i retorik fra Aarhus Universitet i 2016.
  • 32 år, bor i Aarhus N med sin kæreste.

Et eksempel på sådan et dilemma er de virksomheder, der insisterer på at kommunikere meget på engelsk, selvom virksomheden er dansk og medarbejderne taler dansk. Det er for eksempel blevet meget almindelig at have engelske jobtitler i stedet for danske eller inden for HR, hvor mange virksomheder taler om employer branding, employer advocacy og så videre.

- Det er ærgerligt, fordi den engelske afsmitning er med til at udhule det danske sprog, og det kan give en følelse af, at engelsk er mere smart end dansk.

Mindre og bedre

Et enkelt sted at starte, hvis man som virksomhed vil hæve kvaliteten af sin kommunikation, er i virkeligheden at skrue ned for den.

- Vi skal gøre os mere umage, når vi kommunikerer, og det betyder faktisk, at der er nogle, som skal turde at tie, når andre taler. Alle virksomheder behøver ikke at kommunikere rigtig meget hele tiden, for kommunikationen risikerer at blive opstyltet.

En anden god vej til at højne kvaliteten er at blive endnu mere tydelig i sin kommunikation både internt i virksomheden og ud mod verden. Her handler det om at bruge de rigtige ord og sikre sig, at de rent faktisk betyder det, man mener.

Der er ret mange faldgruber og Mikkel Toxvig giver her sine bud på af de værste ord og udtryk, han møder på sin vej.

1.Unik

- Det er egentlig et ret flot ord, men det er alt for udbredt. Hvis man slår op, hvad unik betyder, så er det noget enestående, noget der kun er en af. Men det bliver brugt af alle, og derfor udvander det sin egen betydning.

- Der er så mange virksomheder, der reklamerer for deres unikke produkter, om det så er en bil, tandbørste eller barbermaskine, men som forbruger ligner produkterne jo hinanden til forveksling, og derfor er de ikke unikke. Men alle har lært, de skal finde deres ’unique selling point’, og resultatet er utroværdig markedsføring.

2. Værdi

- Det at skabe værdi, det er jeg virkelig træt af. Vi har talt om det i otte-ti år efterhånden; at vi skal skabe værdi. Vi skal finde ud af, hvem vi skaber værdi for, og så skal vi skabe værdi for dem.

- Det er en underlig måde at pakke hele sin eksistensberettigelse som organisation ind på. For hvad betyder værdi? Det kan betyde alt muligt. Det er noget, man tilføjer, ja, men jeg har overordentligt svært ved at sige, hvad det betyder, fordi det bliver brugt i alle mulige sammenhænge. 

- For eksempel bliver det brugt meget på Linkedin, hvor man skal skabe værdi for sine følgere. Det virker dog til, at fokus er flyttet på LinkedIn fra at skabe værdi for andre til at skabe værdi for sig selv, fordi deling af viden er blevet udskiftet med selvpromovering.

3.  Aligne

- Den er ekstra forfærdelig. Dels er det unødvendig brug af engelsk i dansk, og dels er det blevet til et dansk udsagnsord: at aligne. På engelsk ville man sige 'to align', men vi bøjer det ind i dansk med et ekstra -e på. Ligesom vi gør med alle mulige andre ord som at joine, steppe op, disrupte og så videre. Det er så uskønt.

- Og så ved vi ikke helt, hvad aligne betyder. De fleste vil nok sige, at det betyder, at man er på linje med hinanden, men det har faktisk en bibetydning på engelsk, som er, at man retter ind. Det er straks mere negativt.

- Det er et godt eksempel på, at et engelsk ord kan opfattes forskelligt af en engelsktalende og en dansker.

4. ”Vi lægger sporene, mens vi kører”

- Der findes en del afarter af ”vi lægger sporene, mens vi kører. Jeg har også hørt ”vi asfalterer, mens vi kører”, ”vi lægger fliserne, mens vi går”, ”vi bygger båden, mens vi sejler” og ”vi bygger flyet, mens det styrter”. 

- Den sidste variant er måske den meste ærlige, for udtrykket udstiller jo på en underligt ublufærdig måde, at der mangler en plan, så vi prøver at løse opgaverne, efterhånden som de opstår, men hvorfor – og hvad strategien er – ved vi ikke. Så det er en ret uheldig formulering.

5. Agil

- Agil er nok det ord, jeg flest gange har hørt omtalt som hadeordet. Det er egentlig et velbeskrevet begreb fra it-udvikling, men på et tidspunkt blev det indført i dansk som et synonym til ’forandringsparat’, da forandringsparat var blevet så slidt og latterliggjort blandt medarbejdere og jobsøgende, at der var behov for et alternativ.

- Jeg tror, at mange associerer agil og forandringsparat med et forsøg på at forklare nogle vanskelige arbejdsforhold, hvor der er mange forskellige opgaver uden den store selvbestemmelse. Tit hænger forandringsparat jo sammen med robusthed. Og det er den primære årsag til, at det er så hadet.

- En anden årsag er, at det bliver brugt på meget forskellige måder. En amerikanske professor fra Stanford interviewede på et tidspunkt 50 ledere for at finde ud af, hvad agil faktisk betydning. Desværre forlod han interviewene mere forvirret end nogensinde. Definitionen af agil varierede kolossalt og blev benyttet til at beskrive alt muligt forskelligt, som lederne satte pris på.

Tolstrup A/S har fået ny medejer i skikkelse af Den Sociale Kapitalfond Invest. Foto: Søren Gylling

Den Sociale Kapitalfond på opkøb, entreprenør udvider ejerkredsen og Vejle-firma med 30 ansatte solgt

Her kan du læse korte nyheder om profiler, begivenheder og regnskaber i Trekantsområdet.

Den Sociale Kapitalfond køber grønt firma

Den Sociale Kapitalfond Invest har købt aktiemajoriteten i selskabet Tolstrup A/S. På billedet ses fra venstre brødreparret Peter og Christoffer Lund, som sammen med far Peter Lund hidtil har udgjort ejerkredsen i virksomheden. Foto: Søren Gylling

Tolstrup A/S, der servicerer grønne områder og leverer vintertjeneste over hele Danmark, har fået en ny, stor investor. Nu ejer Den Sociale Kapitalfond Invest størstedelen af gartnervirksomhedens aktier, skriver Fredericia Dagblad.

Hvad, der i 2015 begyndte som en lille, familieejet virksomhed for to brødre og deres far på en gård på Tolstrup Allé i Tolstrup, har siden vokset sig stor. I dag omfatter Tolstrup A/S 80-100 medarbejdere i højsæsonen og tre adresser ved Fredericia, Aarhus og Odense.

- Gartnerbranchen er kæmpestor, og vi regner med at tage en stor markedsandel af den kage og sigter mod en fordobling af omsætningen og antallet af medarbejdere i løbet af de næste fem år, siger Christoffer Lund.

Entreprenørfirma udvider ejerkredsen

Fra venstre er det: Lars V. Mølgaard, Frank Evald, Morten Høilund, Kaj Aage Nielsen og Christian Trillingsgaard. De udgør samlet de nyere ejere i entreprenørfirmaet Kjæhr og Trillingsgaard. PR-foto: Thomas Winblad/Winblad fotografi

Morten Høilund, der 1. januar 2022 satte sig på posten som ny administrerende direktør for byggefirmaet Kjæhr og Trillingsgaard, er ny medejer af byggefirmaet. Samtidig udvider byggefirmaet sin ejerkreds, så to ledende medarbejdere også hver sætter sig på ti procent af virksomheden, skriver JydskeVestkysten.

De to majoritetsejere Christian Trillingsgaard og Kaj Aage Nielsen er dog de samme, og begge bliver som arbejdende bestyrelsesmedlemmer.

- Efter et halvt år som administrerende direktør kan jeg se at mådehold, stærkt fokus og ordentlig projektledelse gør, at Kjæhr & Trillingsgaard er en sund virksomhed at investere i. Med Lars V. Mølgaard og Frank Evald på holdet har vi et godt udgangspunkt for en god vækst i fremtiden, og desuden har vi nu et samlet stærkt team, udtaler Morten Høilund, adm. direktør for Kjæhr & Trillingsgaard i en pressemeddelelse.

Vejle-firma med 30 ansatte solgt

Michael Søndergaard (th) har solgt sin virksomhed til Martin Frederiksen, Stok Emballage fra Fyn. Foto: Mette Mørk

For anden gang på under et år har den fynske pap- og emballagevirksomhed Stok Emballage K/S været på opkøb i Vejle.

I november 2021 købte Stok, der har hovedsæde i Langeskov, bølgepapemballage-virksomheden Imbox A/S og fredag kunne administrerende direktør og medejer Martin Frederiksen så offentliggøre at den fynske virksomhed har købt Pap Emballage og Display. Firmaet har 30 ansatte og adresse i Vinding. 

- Jeg er efterhånden 55 år, og ingen af mine børn har lyst til at overtage. Virksomheden er mit hjertebarn, men efter at have været alene med alle beslutninger i så mange år ser jeg frem til at blive en del af en stor koncern og kunne få noget sparring, siger Michael Søndergaard til Vejle Amts Folkeblad.