Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Trekanten i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

- Hvis hackere vil ind, så kommer de ind. Du kan lave alle de værn, du kan tænke dig, men de kommer ind. Det er lidt som et indbrud i huse. Tyvene kommer ind, siger Thomas Christensen, der er konsulentchef hos MB Solutions. Foto: Henrik Kruse

Det koster at få en digital pitbull

Ingen kan sikre sig 100 procent, når det gælder it-sikkerhed. Med den siddende i baghovedet er det nu tid til, at ledelsen tager stilling til, hvor meget de vil gøre ud af, at de har styr på sikkerheden og dermed adgang til systemerne.

Hvad må det koste at gøre det besværligt og surt for hackere at komme ind i systemerne for at snuse rundt og undgå, at de "låser" data?

Det er det centrale spørgsmål, som alle virksomheder må stille sig selv i dag, lyder det fra Thomas Christensen, der er konsulentchef i it-virksomheden MB Solutions, der har base i Vejle.

Gør du ingenting, så er det nemt at kravle over det digitale hegn, og kører man med den store model, så kan man håbe, at hackerne fordufter, når det bliver for bøvlet.

Men ingen - heller ikke tømrerfirmaet - kan i dag ignorere truslen for digitale angreb. I takt med de helt store virksomheder har skruet massivt op for sikkerheden, er hackerne begyndt at interessere sig for de mindre fisk.

- Tendensen er klart, at det er mindre og mindre virksomheder, der bliver angrebet. I takt med at de store har etableret forskellige værn, så kan vi se, at de kommer længere ned i stakken. De store har fået en pitbull, så hackerne finder nogen, der er nemmere at angribe, siger Thomas Christensen.

God fornøjelse.

Billede af Henrik Kruse
Billede af skribentens underskrift Henrik Kruse Erhvervsjournalist
- Det globale trusselbillede har aldrig været større, siger siger Thomas Christensen, der er konsulentchef i IT-virksomheden MB Solutions, der er specialist i cloud-løsninger. Foto: Henrik Kruse 

Alle virksomheder kan hackes - så hvad vil du ofre på sikkerhed?

Antallet af digitale angreb er vokset i flere år, og der er ikke udsigt til, at hackerne pludselig logger ud. Tværtimod, og der er dem, der hævder, at it-kriminalitet i dag er større end alt andet kriminalitet til sammen.

Det globale trusselsbillede har faktisk aldrig være mere dystert, lyder vurderingen fra Thomas Christensen, der er konsulentchef i it-virksomheden MB Solutions. Samtidig har værktøjerne til at holde hackerne ude aldrig været så gode som i dag.

Men det er ikke gratis at sikre sig mod indbrud og bygge et hegn, det gælder også digitalt, hvor de it-kriminelle hele tiden er på udkig efter en lille revne.

Det vigtigste spørgsmål i virksomheden er derfor, hvor mange penge vil de bruge på sikkerhed? Godt nok kan man aldrig være 100 procent sikker.

- It-sikkerhed skal i budgettet, og det vil koste penge. Det, tror jeg, heldigvis er gået op for de fleste, og det hænger også sammen med, at det er blevet et bestyrelsesansvar, at der er styr på sikkerheden. Groft sagt lå it-sikkerhed tidligere primært hos den it-ansvarlige. Men de nye tider betyder, at mange steder er både bestyrelsen og ledelsen meget optagede af emnet. Det betyder også, at der nu bliver sat penge af til det i budgettet, for det koster, siger Thomas Christensen.

Et godt sted at starte er at få udarbejdet en risikoprofil, så virksomheden ved, hvor det vil gøre ondt at blive angrebet.

- Vi har bankkunder og finansielle kunder, der har meget stor fokus på sikkerhed. Så er der tømrervirksomheden. De har en anden profil. Men alle skal altid finde ud af, hvad det må koste, siger Thomas Christensen.

De digitale trusler har aldrig været større, og da alle – store og små virksomheder - kan blive ramt, så er det vigtigste spørgsmål, hvor mange penge vil du bruge på at sikre det "digitale" hegn rundt om virksomheden?

Historien om hvordan kioskkæden 7-Eleven blev lagt ned af hackerangreb kom bredt ud. Det samme gjorde historien om Vestas, der for knap et år siden blev lammet af et ransomware-angreb, og i foråret var direktøren i Lifa meget ærlig omkring, at systemerne pludselig var låst.

Det er den type historier, der har gjort at it-sikkerhed de seneste år har fået meget mere opmærksomhed også fra topledelsen i virksomhederne. De fleste virksomheder spørger også sig selv, er vi i farezonen? Og så skal de også spørge sig selv, hvad skal det koste at arbejde med sikkerhed online.

- Svaret er et ja, når virksomheder spørger, om de er i farezonen. Det kan godt være, at du bare er et lille tømrerfirma på hjørnet, og måske er du ikke super interessant. Måske bliver tømrerhandlen brugt som springbræt til en anden virksomhed, men alle er udsat. Alle, siger Thomas Christensen, der er konsulentchef i it-virksomheden MB Solutions, der er specialist i cloud-løsninger. I dag er sikkerhed så stor en del af alt it, at det fylder på alle planer, og med god grund, ifølge konsulentchefen.

De store har fået en pitbull, så hackerne finder nogen, der er nemmere at angribe.

Thomas Christensen, konsulentchef i MB Solutions

- Det globale trusselsbillede har aldrig været større. Data har aldrig været mere fragmenteret. Noget ligger lokalt og andet i et datacenter. Men ofte ligger det mange forskellige steder, og det gør det svært at beskytte. Samtidig med at truslerne aldrig har været større, har vi aldrig haft så gode værktøjer. Det handler blandt andet om, at de store spillere og Microsoft har kastet sig ind i kampen. De er virkelig kommet op i gear i forhold til sikkerhed, siger Thomas Christensen.

Du bliver aldrig 100 procent sikker

Set i det store perspektiv kan den voldsomme vækst i it-kriminalitet kobles til, at de første typer af kryptovaluta så dagens lys i 2009, hvilket har givet de lyssky elementer en valuta, der går uden om det etablerede system.

Samtidig har den aktuelle krig i Ukraine legaliseret angreb fra blandt andet Rusland på vestlige virksomheder. Og den virkelig dårlig nyhed er, at det er umuligt at sikre sig 100 procent.

- Hvis hackere vil ind, så kommer de ind. Du kan lave alle de værn, du kan tænke dig, men de kommer ind. Det er lidt som et indbrud i huse. Tyvene kommer ind. Det kan tage en eller to måneder, men de vil finde en vej ind. Der er altid et eller andet hul. De er så dygtige, at de kravler over eller under hegnet uden at udløse en alarm i softwareløsningerne, siger Thomas Christensen.

Men du kan sikre dig, at det bliver pokkers svært. De store firmaer kan købe pakker, hvor de sikrer, at der sidder folk i et cybersecurity-center og kigger på virksomheden døgnet rundt. Er der nogle mistænkelige strømme af data?

- Du kan gøre det sådan, at det bliver meget komplekst at trænge ind i systemerne, så hackerne opgiver. Det betyder, at vi nu kan se, at hvor hackerne før gik efter de helt store virksomheder, så er de gået ned i størrelse. Tendensen er klart, at det er mindre og mindre virksomheder, der bliver angrebet. I takt med at de store har etableret forskellige værn, kan vi se, at de kommer længere ned i stakken. De store har fået en pitbull, så hackerne finder nogen, der er nemmere at angribe, siger Thomas Christensen.

Hvad må det koste?

De fleste virksomhed ved derfor godt, at de skal sætte ressourcer af til sikkerhed, og blandt de små og mellemstore virksomheder er der mange, der er godt hjulpet af løsninger fra Microsoft 365.

- Den løsning inkluderer vanvittigt meget sikkerhed, der er bare mange, der ikke rigtig har fået sat det op, siger Thomas Christensen.

- It-sikkerhed skal i budgettet, og det vil koste penge. Det tror jeg heldigvis er gået op for de fleste, og det hænger også sammen med, at det er blevet et bestyrelsesansvar, at der er styr på sikkerheden. Groft sagt lå it-sikkerhed tidligere primært hos den it-ansvarlige. Men de nye tider betyder, at mange steder er både bestyrelsen og ledelsen meget optagede af emnet. Det betyder også, at der nu bliver sat penge af til det i budgettet, for det koster, siger Thomas Christensen.

Hvad det koster at sætte et effektivt hegn op, kan man ikke sætte på formel. Men det handler om at tage udgangspunkt i den nuværende situation og se på, hvor virksomheden gerne vil ende.

- Det handler om at få lavet en risikoprofil. Vi har bankkunder og finansielle kunder, der har meget stor fokus på sikkerhed. Så er der tømrervirksomheden. De har en anden profil. Men alle skal finde ud af, hvad det må koste, siger Thomas Christensen.

Og pudsigt nok bliver betalingsvilligheden større, jo tættere det kommer på dig selv.

- Der har lige været en historie med et advokatfirma, der blev krypteret, og det kostede en formue at genskabe data, og så fik firmaet bagefter et hak i tuden af Datatilsynet og en bøde på en halv million kroner fordi, de ikke havde styr på tingene. Det betød, at stort set alle vores advokatkunder ringede til mig. De skulle lige opdateres. Kan det ske for os? Og ja, det kan det sagtens, og pludselig vil de gerne betale for at øge sikkerheden, siger Thomas Christensen.

- Hackerne udnytter de huller og bagdøre, der bliver opdaget. Sjovt nok er det ofte chefen og dem højt i hierarkiet, der glemmer at opdatere, siger konsulentchef hos MB Solutions Thomas Christensen. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix 

Top-5-liste til digital sikkerhed, hvis du ikke går all in

Du ved, at det er vigtigt at holde styr på det digitale hegn rundt om virksomheden, men du er måske ikke helt klar til at investere i den store pakke, hvor der døgnet rundt sidder folk klar til at afvise forsøg på at trænge ind bag den digitale pigtråd.

Konsulentchef hos MB Solutions i Vejle, Thomas Christensen, deler her en liste på fem punkter, din virksomhed skal have styr på i en tid, hvor flere kriminelle er rykket online.

1. Få styr på passwords – få en manager

Det er nødvendigt, at de ansatte får et andet forhold til deres password. Der er password, som kun bliver brugt til firmakontoen. Slut. De ansatte må ikke bruge de samme passwords som til forskellige tv-tjenester eller fitness-kontoen. Men budskabet skal være, at de ansatte skal bruge en password-manager. Når du først har vænnet dig til det, så er det nemmere. Meget nemmere.

2. Opdateringer er vigtige – også for chefen

Det er ikke for sjov, at Microsoft eller andre kommer med opdateringer. Hackerne udnytter de huller og bagdøre, der bliver opdaget. Sjovt nok er det ofte chefen og dem højt i hierarkiet, der glemmer at opdatere. De har ikke lige tid, og pludselig overholder de ikke deres egne regler, så de – i princippet – ikke burde have adgang til deres egen data.

3. Brug to-faktor godkendelse – ikke mindst i firmaet

Hvis du kan bruge multifactor authentication, så brug det. Det er sådan noget som Mit-ID. Det bør være en del af ligningen alle steder, også når vi taler om virksomheder. Det burde være umuligt at logge på virksomheden uden at have den slags løsninger.

4. Stram styring af rettigheder – ellers opstår der huller

Det må ikke være sådan, at du bare kan installere, hvad du selv har lyst til på din enhed. Kan man det, kan hackere også, og så kan der køre et stykke software i baggrunden, uden du ved det. Der skal være en administrator på, og der skal være nogle ens procedurer i virksomheden. Nogle af de programmer, du finder på nettet, har kæmpe sikkerhedsbrister.

5. Får styr på "nøgleskabet" – smuthuller kan koste dyrt

Det bliver lidt teknisk, når vi taler active directory, men det er her, at du styrer mange centrale processer. Men nogle af de ting, der er sat op, har måske været i virksomheden i mange år, og der er en masse ting, der måske skulle være lukket ned for.

Der er muligvis også for mange, der har administrator-rettigheder. Det er klart hackernes foretrukne måde at komme ind. De kommer ind via et smuthul, og pludselig har de rettigheder. De kan kopiere alt, og så krypterer de alt. Det er noget af det, der har ramt nogle af de store virksomheder. De har ikke fået ryddet op i deres active directory, og så kan det gå galt.

Tre Gorms-restauranter krakker, og stor, usynlig solcellepark er snart klar i Taulov

Her får du udvalgte nyheder fra virksomhederne i Trekantområdet.

Tre Gorms-restauranter er gået konkurs

Tre restauranter, herunder den i Kolding, i kæden Gorm's er nu under konkursbehandling. Restauranten på Akseltorv formåede da heller aldrig at generere et overskud. Her er det grundlæggeren og tv-kokken Gorm Wisweh. Foto: Søren E. Alwan / Ritzau Scanpix

Kæden af pizza-restauranter Gorm's, grundlagt af den kendte kok Gorm Wisweh, er under afvikling flere steder i landet, og nu er restauranten i Kolding formelt under konkursbehandling. Foruden restauranten i Kolding er to Gorms-restauranter i henholdsvis Roskilde og Horsens også begæret konkurs.

Læs mere i JydskeVestkysten.

Usynlig og kæmpestor solcellemark står snart klar

45.000 kvadratmeter med solceller er på vej på taget i det store erhvervsbyggeri i Taulov. Foto: Søren Gylling

Inden længe får Fredericia en stor solcellemark. Uden, at den skæmmer naturoplevelsen eller udsigten for nogen. Den kommer nemlig til at ligge på taget af Taulov Dry Ports store, nye byggeri langs Skærbækvej, vest for Fredericia.

På taget af den store bygning, der netop har holdt rejsegilde på første etape, etablerer energiselskabet Towii 45.000 kvadratmeter solceller. Ud over at levere strøm til beboerne i det kæmpestore erhvervsbyggeri vil anlægget kunne levere, hvad der svarer til årsforbruget i 1300 parcelhuse.

Læs mere i Fredericia Dagblad